Hvis du også er lidt forvirret over, hvad R8dio egentlig er, så er du næppe den eneste.

Projektet, der startede som den populære satirepostcast ’Undskyld vi roder’ om tilblivelsen af en fiktiv radiokanal, er nemlig efterhånden gået hen og blevet meget mere end bare dét.

I dag har R8dio et bagkatalog på 70 podcastprogrammer, herunder mange som ikke er satiriske. Tidligere i år blev R8dio en landsdækkende DAB-kanal, og i denne uge har kanalen præsenteret sit første regnskab med overskud.

I regnskabet kan man læse, at R8dio kom ud af 2024 med et plus på 1,5 millioner kroner på bundlinjen før skat.

”Det er første år, hvor vi har pæne grønne tal på bunden, og det er vi selvfølgelig superglade for,” fortæller direktør for R8dio, Clara Mai Kunstmann og tilføjer:

”Når man ser på, hvad der sker i branchen i det hele taget, så er det faktisk gået over al forventning”.

40 procent vækst i abonnenter

Og hvad er det så, den lille radiokanal tjener sine penge på?

Først og fremmest er det abonnementsindtægter, fortæller Clara Mai Kunstmann.

Det er gratis at lytte på DAB. Et abonnement koster 49 kroner om måneden og giver adgang til alle programmerne on-demand.
Af de forskellige indtægtskilder, er abonnementer R8dios største.

Clara Mai Kunstmann vil dog ikke røbe, hvor mange abonnenter R8dio har.

”Men vi har haft en rigtig flot stigning de sidste par år, hvor vi er vækstet med cirka 40 procent,” fortæller hun.

Dertil kommer indtægter fra kommercielle samarbejder med sponsorer. Herunder for eksempel et samarbejde med Gyldendal om litteraturprogrammet ’Bogstaveligt talt’ og et samarbejde med energiselskabet ’Andel’ om ’Undskyld vi roder’.

Kendte ejere spiller vigtig rolle

Bag R8dio står en ejerkreds af kendte radio- og satirefolk, der for de flestes vedkommende har en fortid på det oprindelige Radio24syv.

Ejerne tæller blandt andre de to tidligere 24syv-chefer Mads Brügger og Mikael Bertelsen samt Frederik Cilius og Rasmus Bruun fra ’Den Korte Radioavis’ og Brian Lykke og Kasper Nielsen fra 'Undskyld vi roder'.

Og de er alle sammen med til at sætte et markant præg på radioen, fortæller direktør Clara Mai Kunstmann.

”Vi har jo en kendt og dedikeret ejerkreds, som både bidrager med programmer selv, men også agerer redaktører for folk, der henvender sig med idéer. Vi har simpelthen lavet et system, hvor der altid er nogen fra ejerkredsen, som lytter med på, om det er noget, vi synes rammer os,” fortæller hun.

Der er jo virkelig mange derude, som laver podcast, og alligevel langt imellem dem, der formår at tjene penge på det. Hvad er det, I gør anderledes?

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er programmernes skyld. Jeg tror, vi er bedre til ikke at gå på kompromis, fordi vi ikke skal fylde en hel flade. Vi laver kun de programmer, vi virkelig synes kan noget særligt,” siger Clara Mai Kunstmann.

Hun tilføjer desuden, at R8dio af samme grund siger nej til 9 ud af 10 tilbud om kommercielle samarbejde.

Kun to journalister ansat

Men selvom R8dio altså er en sjælden succes i et hårdt trængt marked, så er det langt fra nogen stor arbejdsplads for journalister.

På nuværende tidspunkt har radioen seks ansatte, herunder to journalister, fortæller Clara Mai Kunstmann.

”Men derudover er vi jo primært præget af freelancere,” siger hun.

Skal det blive ved med at være sådan, eller vil I gerne ansætte flere journalister i fremtiden?

”Ja, vi vil meget gerne ansætte flere indholdsfolk i fremtiden i takt med, at vi skal lave flere programmer,” siger Clara Mai Kunstmann og forklarer, at hun med indholdsfolk ikke kun mener journalister, men også tekniske folk, producere med flere.

Vil på sigt lave flere nyheder

Selvom udgangspunktet for R8dio var satire, er langt størstedelen af radioens programmer i dag ikke satiriske.

Og på sigt håber R8dio-direktøren at kunne udgive programporteføljen endnu mere.

”Vi vil gerne kunne tilbyde hele paletten, altså både aktualitetsstof, kultur, samfundsrelevante emner – og på sigt også flere nyheder. Målet er jo at blive en rigtig radio,” siger hun.

At blive en rigtig radio – hvad ligger der i det?

”Nu har vi jo i første omgang fået en landsdækkende DAB-kanal. Det har været et naturligt næste skridt i vores udvikling, fordi det også giver os mulighed for i højere grad at sende live,” siger Clara Mai Kunstmann og tilføjer:

”Vi har kun ét mål: At lave god radio og mere af det. Der er ikke noget mål om, at radioen skal give et stort overskud, eller at der skal udbetales penge til ejerkredsen. Aftalen er, at hver en krone, vi tjener, skal gå til at lave nye programmer. Så flere penge vi tjener, jo flere programmer kan vi lave,” siger hun.