Danskerne sætter stor pris på public service-medierne. Faktisk i så høj grad, at vi lige i hælene på Finland udgør verdenstoppen, når det kommer til borgernes vurdering af vigtigheden af public service.

Det konkluderer en rapport om public service lavet af medieforskere fra RUC på baggrund af tal fra den årlige ’Reuters Digital News Report’ og den danske rapport-serie ’Danskernes brug af nyhedsmedier’.

Ifølge rapporten skiller de nordiske lande sig klart ud, når det kommer til brugernes opfattelse af vigtigheden af public service-nyhedsmedier.

Mens henholdsvis 74 og 79 procent af danskerne og finnerne svarer, at public service-nyhedsmedier er vigtige for samfundet, gælder det kun for 44 procent af franskmændene og 52 procent af tyskerne.

Bekræfter mytedræber

Samtidig leverer undersøgelsen endnu et bidrag til debatten om, hvorvidt stærke og dominerende public service-medier – som vi særligt kender det i Skandinavien – svækker de private medier.

Et aspekt af denne debat er den såkaldte ‘crowding out’-diskussion, der henviser til en antagelse om, at public service-nyhedsmedier fylder så meget på mediemarkedet, at der er for lidt plads til andre aktører.

Men ifølge tallene fra årets rapport er der ikke nogen indikation på, at det skulle holde stik. Tværtimod viser undersøgelsen, at brugerne, der oplever, at public service er vigtigt, er mere tilbøjelige til også at have læst en avis, enten offline eller online, i løbet af den seneste uge.

Ligeledes peger analysen i retning af, at brugere, som betaler for nyheder, i højere grad bruger online public service-nyhedsmedier end brugere, der ikke betaler for nyheder.

Dermed bekræfter resultatet billedet fra tidligere undersøgelser, der også har vist, at der ikke findes nogen signifikant negativ sammenhæng mellem brugen af online public service-nyheder og betalingsvillighed. I stedet fremhæves de nordiske lande som en region, hvor der både er stærke public service-nyhedsmedier og en høj villighed til at betale for nyheder fra private medier.

Forskel på aldersgrupperne

Selv om danskerne generelt sætter stor pris på public service-medier, er der også forskelle, når det kommer til især alder.

De 18-24-årige er dem, der i lavest omfang mener, at public service er af vigtighed for samfundet. Her svarer 59 procent, at det er samfundsmæssigt vigtigt, mens 79 procent af både de 55-64-årige og aldersgruppen 65 år og opefter svarer, at public service er meget eller ret vigtigt for samfundet.

Endnu større er forskellen på vurderingen af den samfundsmæssige betydning, hvis man kigger på variablen ’politisk interesse’.

Således svarer 80 procent af de respondenter, der erklærer sig ’meget interesserede i politik’, at public service spiller en vigtig samfundsmæssig rolle. Det samme gør sig kun gældende for 38 procent af de respondenter, der svarer, at de ingen interesse har i politik.