Lykkepiller er farlige, og der bliver udskrevet alt for mange af dem i Danmark. Sådan cirka var det overordnede budskab i DR2-programmet ”Danmark På Piller” – og en række andre historier på flere af DR’s platforme, som er blevet publiceret de sidste par dage.
Men det budskab er unuanceret, og det kan i værste fald kan koste liv, siger professor og overlæge i psykiatri Poul Videbech:
»Det er en skræmmekampagne, der kan koste folk livet. Jeg kender adskillige eksempler på selvmord, efter at venner og familie har rådet syge til at droppe antidepressiv medicin. Jeg kan selvfølgelig ikke sige med sikkerhed, at det har været på grund af medierne, men så længe muligheden eksisterer, så bør medierne være meget nuancerede i deres dækning af det her emne,« siger Poul Videbech til Journalisten.
Han sammenligner det med, at journalister skulle lave programmer om, at sukkersyge skulle holde op med at tage insulin:
»Det ville de aldrig gøre. Men det er åbenbart anderledes, når det handler om deprimerede. Jeg synes, det er at sparke på folk, der ligger ned. Det er folk, der har behov for det, og de her programmer får dem til at få det mærkeligt med at tage deres medicin,« siger Poul Videbech.
Danmarks Radio afviser, at de skulle køre en skræmmekampagne:
»Vi sætter i disse dage fokus på danskernes medicinforbrug, og vi gør det i stor respekt for dem, der tager medicinen. Det er et vigtigt emne både for samfundet og den enkelte, og det er afgørende, at alle synspunkter kommer til orde,« siger Ole Hjortdal, der er ansvarlig for tv-programmet.
Poul Videbech har ikke set hele tv-programmet, der blev sendt i går, men baserer sine udtalelser på DR’s dækning på dr.dk og i radioen – og på den oplevelse, han selv havde med en DR-journalist, der skulle interviewe ham til tv-programmet. Før det skulle sendes, fik Poul Videbech at vide, at han ikke optrådte i programmet. Han blev gal og svarede DR i en mail, som han offentliggjorde på sin Facebook-profil i går aftes.
”Det blev klart (…), at man ikke ønskede reel oplysning om disse problemer – noget, som seerne virkelig kunne have gavn af – men i stedet på forhånd havde valgt nogle synspunkter, som man søgte bekræftet,” skriver Poul Videbech i mailen.
Poul Videbech beskriver, hvordan DR-journalisten igen og igen spurgte ind til den samme dagsorden, som Poul Videbech i mailen beskriver som “antidepressiva virker ikke”, “hvis de virker, medfører de selvmord” og “når man holder op med dem, giver det forfærdelige abstinenssymptomer”.
Poul Videbech bemærker over for Journalisten, at man tilsyneladende ikke har talt med en eneste psykiater i programmet om lykkepiller fra i går aftes:
»Man har åbenbart ikke fundet det vigtigt,« siger Poul Videbech.
Ole Hjortdal fra DR afviser, at man på DR skulle sortere i holdninger.
»I forbindelse med denne indsats har vi lavet meget research og talt med mange fagpersoner. De kommer alle sammen til orde i de programmer og de debatter, vi laver. Poul Videbechs synspunkter er også blevet refereret i vores dækning,« siger Ole Hjortdal.
Opdateret klokken 14.32 med kommentarer fra både Poul Videbech og Ole Hjortdal
21 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære læsere og skrivere .. Lad mg sige sådan at jeg selv står et sted i mit liv hvor både lykkepiller og antipsykotisk medicin aldrig har hjulpet mig ! Jeg står et sted hvor ingen mennesker nogensinde har ville hjælpe mig eller behandle mig samtlige steder i dansk psykiatri .. Samtlige steder fordi jeg efter en afvisning et sted forsatte til det næste osv osv .. Poul Videbæk er en ganske fornuftig mand og sikkert også en vi alle sammen skal lære at forholde os til . Jeg så ti min af omtalte tv program og fik desværre lysten til at tage livet af mig selv .. Jeg har selv figureret i diverse programmer som Dr har lavet og ingen af dem fremlagde mig på en hensigtsmæssig måde . Jeg er begrebet af en som intensivt har brug for omsorg og pleje .. Jeg begrebet af en der har rug for psykiatrisk behandling .. Jeg har dog fået nærmest alt medicin og prøvet alt medicin som man bruger i alm psykiatri som hoved taktik . Jeg har Poul Videbæk som et forbillede , ikke fordi han har den stilling som han har , men fordi han forsøger at blive klogere for at hjælpe andre . Jeg læste han i de fleste tilfælde ville anbefale psykoterapi og medicin som en sidste udvej .. Jeg har prøvet psykoterapi og efter hver eneste behandling var det som at få hundrede piller der virkede . På et tidligere tidspunkt var jeg i behandling med et produkt kaldet Cymbalta og det er et produkt der i mit tilfælde ikke gjorde mig mere rask , men nærmest modsat . Har på den anden side også lært folk at kende som fik samme medicin hvor de rent faktisk fik det bedre og den dag i dag har et normalt fungerende arbejde , jeg syntes vi skal lade de kloge mennesker som arbejder for at hjælpe os afgøre hvad der korrekt behandling og ikke ting vi ser i tv .. Hvad der er rigtigt eller forkert er noget vi selv skal afgøre som patienter , og uanset hvad .... Så vil jeg sige at tv programmet som har udløst denne debat måske skulle bruge deres tid på en debat omkring hvordan vi alle sammen i fællesskab redder psykiatrien frem for at den er som den er i dag . Vi kan alle lave fejl men fejl er til for at de kan blive rettet . Mvh JJ
Jeg synes, det er patetisk og lidt grinagtigt, at Poul Videbech føler sig og sin ekspertise forbigået.
PV retfærdiggør det med, at det kan koste menneskeliv, hvis depressionsramte dropper medicinen. Det har han sikkert ret i.
MEN hører vi noget til de menneskeliv, medicinen har kostet?
Både helt fysisk død, og dét jeg vil kalde ”en sjælelig død”.
”Død” er mange ting og på mange planer.
Problemet med SSRI/”lykkepiller” er, at de lukker ned for dét at kunne mærke sig selv, hvilket den mandlige deltager i programmet også er inde på – men PV orkede jo ikke at se programmet.
Man ”dør” ganske enkelt ind i en osteklokke/dyne/tåge, og jeg ved mennesker, der har været i denne døs i 8 – 10 år med lægers velsignelse (livslang medicinering pga manglende signalstoffer). Men har de fået reel hjælp til bearbejdning af problemet – og ikke mindst til at trappe ud af dét, som jeg vil kalde et misbrug. NEJ.
Mht den HELT fysiske død tænker jeg her på de selvmord og forsøg, der har været PGA medicinen.
NEJ, dét hører vi ikke noget til fra psykiatriens og lægernes side. Hvorfor? Fordi det bliver slået hen som ikke forekommende. Ikke desto mindre stod det på listen over bivirkninger på indlægssedlen i den medicin jeg fik. OG jeg mærkede impulsen på egen krop. MEN fik at vide, at det var min depression, der var udløsende faktor til selvmordstanker og –planer. Det underlige i dén sammenhæng var, at impulsen kom kort tid efter min opstart på medicin. Sammen med flere andre kraftige bivirkninger, som jeg har nævnt højere oppe.
Men konklussionen fra læge og andre involverede var, at jeg skulle sættes op i dosis, hvilket jeg heldigvis takkede nej til og besluttede mig for udtrapning på egen hånd.
At mennesker ændrer sig totalt personlig – bliver agressive og udfarende, paranoide etc. bliver også slået hen. Selv blev jeg en enkelt dag sat på antipsykotisk medicin, fordi man mente, dét kunne hjælpe. Hvis ikke jeg var syg, så skulle jeg fa…e nok blive dét. Uansvarligt af læge(r) der kun havde set mig én gang til kort samtale.
Hører vi noget til disse historier i medierne?
Ja, programmet onsdag d. 10. april på DR2 var énsidigt. Dét kan der være mange meninger og holdninger til. Ligesom andre måske kan føle sig forbigået, fordi de har haft succes med at komme ud af en depression på anden vis end pillevejen.
F.eks. kan jeg da godt synes mig forbigået, fordi jeg ad alternative veje med følelsesforløsende terapiformer har fundet hjem til mig selv og tættere til min Sjæls kald (mangler stadig noget arbejde at gøre).
Eller jeg kan synes, at netop de alternative metoder er blevet forbigået.
Ordet depression er i famile med det engelske ”depress = undertrykke”. Så vi skal ind og arbejde med, hvad det REELT er, vi undertrykker – IKKE dét der ligger i overfladen i ”den øverste muld” om jeg så må sige. Men ind i arbejdet med at kontakte Sjælens kald.
Jeg har mødt flere depressive mennesker i mit liv – mig selv incl.
Men når de/jeg er begyndt at arbejde bevidst med hhv følelsesforløsende (krops)terapi og ikke mindst arbejdet med dét, som jeg kalder Sjælens kald, så fordamper depressionen – og nogle gange på rekordtid. Måske fordi man/jeg ”blot” er blevet set, som dén man/jeg er, og ikke én der skal ”fikses”.
Depressionsrekorden i DK, tænker jeg, også hænger sammen med et snævrere og snævrere ”normalitetsbegreb”. Hvis man/jeg ikke lige passer ind i rammerne, så er der noget galt. Og hvis dét har været beskeden/følelsen i mange år evt helt fra barn af, så akkumuleres der en ked-af-det-hed, som i nogles øjne er depression.
Man kunne jo også kalde det Ikke-forstået-hed.
Det stigende forbrug af antidepressiva skyldes overvejejende at guidelines anbefaler længere forebyggende behandling til patienter med tilbagevendende depressioner, se fx Moore BMJ 2009. Der er kun i ringe grad tale om en stigning i diagnostikken af depressioner.
Hej Poul,
Jeg tror, at årsagen til at DR Journalisterne i første omgang interviewede dig var på grund af en artikel fra Nordjyske Stifttidende 25. maj 2012.
Her blev du sat i forbindelse med et overforbrug af anti-depressiv medicin.
"Rapporten viser, at 461.000 danskere købte antidepressiv medicin i 2011. Landets førende forsker i depressioner professor Poul Videbech fra Aarhus Universitet har oplyst til NORDJYSKE Medier, at fire procent af den danske befolkning lider af en depression, og at halvdelen har brug for medicin. Det svarer til 110.000, men mere end fire gange så mange spiser altså medicinen, som har en lang række bivirkninger."
Derfor tror jeg, at DR Journalisten havde en forventning om at du Poul Videbech bekræftede dette i interviewet.
Jeg troede faktisk også indtil debatten om "Danmark på piller", at det var din konklusion. Men efter debatten er det gået op for mig, at det er journalisterne ved Nordjyske Stifttidende der kommer med konklusionen om et overforbrug af anti-depressiv medicin.
Jeg kan desværre ikke linke til den.
Men den er på min blog under overskriften: "Kun 1/4 del har reelt behov for anti-depressiv medicin"
Kære Poul Videbech.
Tak for dit svar.
Jeg kan kun glæde mig over, at du klokkeklart skriver at medicin kun bør anvendes som sidste løsning ved svær depression, og
vi er 100 % enige i at der bør være en langt mere nuanceret debat.
Det du iøvrigt skriver bekræfter mig så i at programmet i sin form, er dybt nødvendigt !!!
Vi er efterhånden en stor og broget gruppe mennesker, som i årevis har advaret mod den ukritiske brug af medicin, vi har brugt tid og egne midler til at studere og oplyse om farerne og hjælpe ofrene. Enten fordi vi har mistet en kær, eller set en nærtstående persons liv blive ødelagt, eller fordi vi har prøvet det på egen krop.
Jeg må beklageligvis informere dig om at din undervisning til de praktiserende læger, men så sandelig også til dine psykiater kolleger, ikke er nået ret langt udover scenekanten. Du skal selvfølgelig ikke have skyld for, at de ikke har forstået din undervisning, men tag det blot som en oplysning.
MEN !! Hver eneste gang vi åbner en debat ang. dette emne, bliver vi beskyldt for ikke at tænke på dem der har gavn af medicinen, vi bliver mødt med det argument som, du også bruger, at vi er ligeglade med ofrene for den gode sags tjeneste, at vores oplysning kan få fatale følger!!
Hvordan i himmelens navn, skal vi få en nuanceret debat ud af det???
Vi taler stadig om ca 455.000 danskere på " lykkepiller", en del af disse ligger endda under for den illusion om, at de skal være i livslang behandling, og hverken vore forsøg på at advare, eller din undervisning har virket nævneværdigt. Næsten dagligt bliver vi kontaktet af mennesker, der også af speciallæger, bliver forsøgt presset til at indtage ssri præparater, på alskens indikationer. Så noget drastisk må der ske, for at der ikke skal komme flere ofre på hverken den ene eller anden konto.
Venlig hilsen
Sana Petersen
Flere