Professorer: Slettede sms’er gør det sværere at lave magtkritisk journalistik

Automatisk sletning af sms’er i Statsministeriet svækker offentlighedens adgang til indsigt i vigtige beslutninger, siger to professorer

Både sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes departementschef Barbara Bertelsen fra dagene omkring beslutningen om at aflive alle mink er blevet slettet.

Det oplyser Minkkommissionen til henholdsvis TV 2, Berlingske og Politiken.

Ifølge TV 2 oplyser kommissionen, at beskederne automatisk slettes fra statsministerens telefon efter 30 dage, og derfor kan man ikke længere finde frem til dem.

Og netop brugen af sms-korrespondancer og automatisk sletning er med til at svække offentlighedens adgang til indsigt i beslutninger i landet, mener professor Jens Elo Rytter, der er professor i statsret ved Københavns Universitet:

”Hvis sms’er bruges i vidt omfang til relevant politisk, faglig kommunikation i ministerier og i regeringen, og de gemmes i kortere tid, så bliver der dårligere muligheder for journalister og efterfølgende undersøgelser for at komme til bunds i sagerne,” siger professor Jens Elo Rytter.

Hold øje med nye værktøjer

Han understreger, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der er tale om en bevidst praksis. Og han understreger også, at det ikke nødvendigvis ville være muligt at få indsigt i de interne korrespondancer ved hjælp af en gængs aktindsigtsanmodning, da interne drøftelser kan være undtaget.

Men alligevel mener han, at der er behov for at holde øje med, hvordan især nye kommunikationsværktøjer anvendes, og hvad det betyder for offentligheden i den type sager:

”Det er ikke kun væsentligt i forhold til journalister, men også for eksempel kommissionsundersøgelser. Det har meget at gøre med den ændring, der er sket, siden vi fik internettet. I gamle dage talte man sammen personligt eller per brev, men nu er der så mange mellemformer, hvor vi også har skriftlige former som sms, som på en måde let kan opfattes som mindre bestandige end gammeldags brevskrivning. Men set ud fra et offentlighedssynspunkt og et demokratisk synspunkt skal alt relevant materiale bevares så længe som muligt,” mener Jens Elo Rytter.

Også professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet finder det åbenlyst, at en praksis med mere sms-korrespondance fører til mindre offentlighed, hvis beskederne slettes efter 30 dage.

”Det betyder jo, at de kan føre kommunikation over på det medie, velvidende at det ikke lever særligt længe, og at det ikke lever så længe som for eksempel e-mails, som jeg vil gå ud fra de fleste af de systemer gemmer. Det kan vi jo se i de forskellige sager, der kører,” siger Rune Stubager.

Sværere at være magtkritisk

Han hæfter sig også ved det forbehold, at det ikke vil være sikkert, at man som for eksempel journalist kan få aktindsigt i alle sms’er, da nogle vil være af intern karakter og dermed kan undtages for aktindsigt.

Han mener dog, at det fremover vil blive sværere at bedrive magtkritisk journalistik, hvis en øget del af kommunikationen i toppen af ministerier og departementer foregår via nye kommunikationsformer.

”Der kan jo komme nye teknologier, og det kan jo være smart ud fra forskellige betragtninger at kommunikere på den ene eller anden måde, men det skal stadig foregå på sådan en måde, at man gør det muligt for borgeren at få den indsigt, som loven giver dem,” siger Rune Stubager.

Rune Stubager medgiver dog også, at der for eksempel kan være GDPR-hensyn eller hensyn til statens sikkerhed bag en automatisk sletning af kommunikation, da mobiler for eksempel kan blive udsat for hackerangreb.

”Den del kan jeg godt se nogle gevinster ved, og det er sådan noget, som teknikken giver mulighed for, men så skal man holde øje med, at udnyttelsen af de tekniske muligheder af andre årsager ikke ender med at indskrænke borgernes muligheder for at få indsigt efter offentlighedsloven,” siger Rune Stubager.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right