
”Det ukrainske samfund har ingen måde at stille deres præsident spørgsmål på, siden ukrainske medier ikke har adgang til ham,” siger Olga Rudenko, chefredaktør på Kyiv Independent. Foto: Foto: Kostyantyn Chernichkin, Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix (red. Jo)
Det kom som noget af en overraskelse for Kyiv Independents chefredaktør, Olga Rudenko, da hun i begyndelsen af maj så, at Ukraine på et år var hoppet fra en 106. plads til en 79. plads på Reporters Without Borders’ (RSF) Press Freedom Index. Det er landets bedste placering i de 20 år, listen er blevet lavet.
”Selv hvis vi ser bort fra de besatte områder og kun fokuserer på de regeringskontrollerede områder i Ukraine. Jeg tror ikke, at nogen journalist føler, at der er mere frihed nu, end der var for to år siden. Det er i hvert fald ikke sådan, det føles for os,” siger Olga Rudenko.
RSF udgiver hvert år indekset, hvor de analyserer fem forskellige områder: Politisk kontekst, lovgivning, økonomi, sociokulturelle forhold og sikkerhed. Den ukrainske økonomi er hårdt presset, hvilket går ud over medierne. Det til trods er de økonomiske forhold ifølge RSF blevet forbedret i Ukraine, fordi oligarkernes ejerskab over medierne er mindsket.
Jeg tror ikke, at nogen journalist føler, at der er mere frihed nu, end der var for to år siden. Det er i hvert fald ikke sådan, det føles for os.
Olga Rudenko, chefredaktør, Kyiv Independent
Dog ser Olga Rudenko adskillige udfordringer, der står i vejen for den frie presse. Blandt andet er det umuligt at arbejde i de besatte områder, fordi Rusland ikke tillader det, og sikkerhedssituationen omkring frontlinjen er fortsat meget dårlig. Flere medier har mistet medarbejdere, som blev dræbt enten i deres arbejde som journalister, eller efter at de tilsluttede sig hæren som soldater. Krigen har lagt et hårdt pres på hele Ukraine, hvilket medierne i Ukraine – særligt de små – også mærker.
”Det føles direkte omvendt. Adgang til frontlinjeområderne er kompliceret, og ikke alene er det kompliceret, det er heller ikke særligt gennemsigtigt. Folk er ikke ligeværdige i det system, så du kan se nogen få adgang, mens andre ikke gør,” siger Olga Rudenko.
I det hele taget har den ukrainske stat fået videre beføjelser, siden krigen blussede op i 2022, mener Olga Rudenko og peger på undtagelsestilstanden og en militær ordre givet sidste år. Ordren gør det forbudt at skrive om præcise placeringer af militært personel og udstyr, hvilket ifølge Olga Rudenko giver fint mening, men den har også et mere problematisk afsnit.
”Dekretet siger også, at vi ikke må skrive om ’militære operationer, der bliver afviklet eller planlagt’. Med det i hånden kan man jo argumentere for, at alle journalister, der skriver om krigen, har brudt reglerne,” siger Olga Rudenko.
Mistede akkreditering
At dække krigen i Ukraine kræver en særlig akkreditering. Sidste år mistede DR-korrespondenten Matilde Kimer sin presseakkreditering, som hun siden fik tilbage, efter at blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig. Også på Kyiv Independent volder akkrediteringerne problemer.
”Et endnu vigtigere emne er tildelingen af akkrediteringer. Hvis du skriver noget meget kritisk, risikerer du at miste din akkreditering. Det skete for en af vores medarbejdere, da vi søgte nye akkrediteringer i foråret. Det var tilfældigvis også en af de medarbejdere, der skrev de mest kritiske historier,” siger Olga Rudenko.
Kyiv Independent lykkedes i sidste ende med at få deres medarbejder akkrediteret igen, efter at de havde fået assistance fra Institut for Masseinformation, IMI, der er en af RSF’s partnerorganisationer og holder et vågent øje med pressens forhold i Ukraine.
”Det sker flere gange om måneden, at journalister mister deres akkreditering og kommer til os. For det meste sender vi et brev med anbefalinger og begynder at undersøge sagen, og så får journalisterne typisk deres akkreditering tilbage,” siger Oksana Romaniuk, der er organisationens overhoved.
Hun var, ligesom chefredaktøren på Kyiv Independent, overrasket over at se Ukraine hoppe så mange pladser op ad listen, men er mere tilbageholdende i sin vurdering af pressefriheden.
Ukraine kan ikke tage ansvar for Ruslands forbrydelser, fordi vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe russisk aggression.
Oksana Romaniuk, Institut for Masseinformation, IMI
”Ja, jeg var da overrasket over vores spring opad, men på samme tid var jeg også glad. Jeg forstår, at de har delt det op i forbrydelser begået af ukrainere og forbrydelser begået af russere. Ukraine kan ikke tage ansvar for Ruslands forbrydelser, fordi vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe russisk aggression,” siger Oksana Romaniuk og fortsætter:
”Sidste år noterede vi 567 krænkelser af ytringsfriheden. Over 80 procent af dem blev begået af Rusland, men antallet af ukrainske krænkelser af presse- og ytringsfrihed er blevet reduceret drastisk. Sidste år havde vi kun en tredjedel af sager i forhold til, hvad vi havde i 2021 og 2020,” siger Oksana Romaniuk.
Der er ifølge hende også flere andre forbedringer, der dog ikke kommer uden udfordringer.
Oligarkerne taber indflydelse
En af de største landvindinger, Ukraine har gjort, har været en reduktion af oligarkernes adgang til at styre særligt tv-stationernes indhold. Problemet med oligarkernes medieejerskaber har længe eksisteret i Ukraine, hvor tv-stationer er blevet brugt som midler til at opnå politiske resultater.
”Oligarkernes kontrol er virkelig under opløsning,” siger Oksana Romaniuk og forklarer, at det har haft stor betydning for medielandskabet, at en række tv-kanaler er gået sammen og har oprettet Telemarafon, hvor de siden krigens start har delt sendefladen.
”Det betyder, at oligarkerne har mindre kontrol over indholdet, men også at der bliver sendt mere propaganda ud,” siger Oksana Romaniuk og fortsætter:
”I starten var det måske en god idé. Det gav håb og modstandskraft, men tilliden til tv er dalende. Folk går nu mere over til Telegram for informationer, og det er ikke godt. Telegram-kanalerne er anonyme, der er meget desinformation og manipulation der, og russerne laver indhold for at forvirre folk.”
Ifølge Christophe Deloir, RSF’s generalsekretær, er udviklingen i Ukraine enormt positiv, selv om der fortsat er udfordringer.
”For det første, i 2022, døde der en masse journalister, hvilket ikke har været tilfældet i 2023. For det andet, er der kommet en ny medielov, og der har været meget usikkerhed omkring den, men den er blevet bedre end forventet, og for det tredje er oligarkerne blevet mindre indflydelsesrige,” siger Christophe Deloir.
Men der er også omkring 20 procent af landet, som er under russisk kontrol, og hvor medier bliver lukket og erstattet med propaganda …
”Ja, men det er jo så spørgsmålet. Skal vi kun måle på områder kontrolleret af Ukraine? Selvfølgelig ville dette indeks ikke rigtigt give mening, hvis du lægger meget vægt på de besatte områder.”
Christophe Deloir var for nyligt i Ukraine med en delegation fra RSF, hvor de medbragte otte punkter med forslag til forbedringer til præsident Zelenskyjs stab.
Olga Rudenko, chefredaktør, Kyiv Independent
De inkluderede blandt andet et stop for arbitrære restriktioner og diskrimination imod medier samt at forbedre forholdene for uafhængige medier. Det sidste kan Olga Rudenko fra Kyiv Independent tilskrive sig:
”Jeg så gerne, at præsidenten statuerede et eksempel og viste, at han støtter uafhængig journalistik. Jeg tror ikke, han har givet nogen interviews til ukrainske medier. Der har været pressemøder, og han giver interviews til udenlandske medier, men det ukrainske samfund har ingen måde at stille deres præsident spørgsmål på, siden ukrainske medier ikke har adgang til ham.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.