Da Rigshospitalet fik ny kommunikations- og pressechef i form af Hanne Ida Alsbirk i oktober sidste år, sagde hun med det samme til medarbejderne, at hun havde ”store ører og en lille mund”.

Hun ville med andre ord lægge mere vægt på at lytte end at handle.

Men ret hurtigt oplevede medarbejderne, at de store ører blev små, og at munden blev fyldt med reprimander og detailregulering.

I dag, godt 14 måneder senere, er næsten alle medarbejdere i afdelingen skiftet ud.

Ifølge Journalistens research er 13 medarbejdere stoppet af egen drift eller ved frivillig fratrædelse – alle på grund af arbejdsmiljøet under Hanne Ida Alsbirks ledelse.

Fratrædelserne er spredt ud over hele perioden, og de seneste er sket for ganske få uger eller måneder siden.

Psykologisk utryghed

Flere kilder beskriver Hanne Ida Alsbirks ledelse som værende til fare for ens helbred.

”Arbejdsmiljøet var præget af psykologisk utryghed,” siger en tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym af hensyn til sin nuværende ansættelse.

”Man anede aldrig, hvad det næste ville blive. Hun var helt utilregnelig. Man kunne opleve at få overdreven ros for bagateller, men løste man en reel opgave, blev man ignoreret,” tilføjer kilden.

Ifølge kilden var der ofte medarbejdere, som kom enten grædende eller chokeret ud fra et møde med Hanne Ida Alsbirk, hvor der enten var blevet sagt noget utilstedeligt om en kollega, eller hvor man som medarbejder var blevet bedt om at overtage nye opgaver, der ikke var varslet på nogen måde.

”Jeg kan se nu, at det var psykisk usundt at være i,” siger kilden.

Flere kilder bekræfter det samme billede og bekræfter de øvrige detaljer, som bliver beskrevet i denne artikel.

Til Journalisten oplyser Rigshospitalet i et længere skriftligt svar, som uddybes længere nede i denne artikel, at Hanne Ida Alsbirk blev ansat til at skabe store forandringer, men at det har overrasket, at så mange har søgt væk.

Selv svarer Hanne Ida Alsbirk i et ligeledes skriftligt svar, at hun er ked af at høre om de tidligere medarbejderes oplevelser, men at hun også oplevede meget stor modstand fra dem.

Den opfattelse af stor modstand er medarbejderne lodret uenige i.

Post-its til plenum

Fra start oplevede medarbejderne dog ganske rigtigt en ny leder, som ville gøre tingene anderledes.

Ord som ”transformationsproces” og ”reformstorm” blev brugt til at argumentere for nødvendige forandringer.

Og det klare indtryk hos medarbejderne var, at Hanne Ida Alsbirk fra starten ikke mente, at de var omstillingsparate nok.

Fra den ene dag til den anden gik flere medarbejdere fra tidligere at have fået ros for deres arbejdsindsats til at få at vide, at indsatsen var dårlig, eller at de decideret var dovne.

På et møde opfordrede Hanne Ida Alsbirk kort efter sin tiltræden medarbejderne til at skrive helt konkrete problemer med ledelsen, arbejdsopgaver og afdelingen ned på post-it-sedler. Efterfølgende skulle de hænge sedlerne op på en glasvæg i et mødelokale.

Flere medarbejdere oplevede det som grænseoverskridende at være så ærlige, men Hanne Ida Alsbirk understregede, at de skulle være det.

Efterfølgende blev flere kaldt til samtale i enerum, hvor de fik skældud for det, de havde skrevet på post-it-sedlerne. Eller detaljerne blev brugt af Hanne Ida Alsbirk i plenum.

Sagde op uden andet job på hånden

Kommunikationskonsulent Kristine Bertelsen valgte at sige op uden at have et andet job på hånden efter 11 års ansættelse på Rigshospitalet. Det skete få måneder efter Hanne Ida Alsbirks tiltræden.

At Hanne Ida Alsbirk skulle have haft store ører og en lille mund, oplevede hun slet ikke.

”Det holdt kun en dag,” siger Kristine Bertelsen.

Hun var selv med til seancen, hvor medarbejderne blev opfordret til at være meget åbne omkring, hvad de følte var udfordrende ved særligt Hanne Ida Alsbirks ledelsesstil, og skrive dem på post-it-sedler.

Men Kristine Bertelsen oplevede ikke, at sedlerne blev brugt til at løfte et konstruktivt arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.

”Tværtimod blev udtalelserne efterfølgende brugt imod den enkelte medarbejder,” siger hun.

Kristine Bertelsen indså hurtigt, at hun selv skulle væk derfra:

”Det var helt next level aldrig at vide, hvad man mødte ind til – hverken psykisk eller fagligt,” siger hun og kalder det et meget utrygt og ustabilt arbejdsmiljø.

Trivselsproblemerne stod også klart i trivselsmålingerne kort efter Hanne Ida Alsbirks tiltræden.

I sådan en måling fra første kvartal i år, som Journalisten har fået aktindsigt i, gav mange i afdelingen udtryk for problemer.

På parametre som arbejdsglæde, fordeling af arbejdsopgaver, at blive taget alvorligt, faglig udvikling og tryghed ved at dele holdninger, blev der særligt scoret lavt, og i gennemsnit lå besvarelserne på omkring 2,5 ud af 5. Også oplevelsen af stress stod ud.

På et fælles møde oplevede medarbejdere dog Hanne Ida Alsbirk give udtryk for, at man også skulle passe på med at italesætte det at have travlt som stress, fordi man nogle gange også bare kunne snakke så meget om tidspres, at det blev til stress.

Genkender ikke modstand

Målingen fik Rigshospitalet til at iværksætte et trivselsarbejde, som både har involveret interne og eksterne konsulenter, og som ifølge hospitalet stadig er i gang.

En af de øvrige ud af de 13, der fik nok, var Mikkel Andreas Beck, som kalder det et belastende arbejdsmiljø.

”Jeg oplevede, at der fra den nye leders side blev tegnet et billede af mine kolleger som værende uvillige til forandring, til dels inkompetente og unødigt kritiske,” siger han til Journalisten.

Han har selv på et tidspunkt, efter eget ønske midlertidigt, været faglig leder for en del af afdelingen og har været tilknyttet Rigshospitalet i over syv år.

”Det billede kunne jeg hverken som midlertidig leder eller som kollega på nogen måde genkende. Og den fortælling bidrog til et rigtig dårligt arbejdsmiljø,” fortsætter han.

At der skulle have været modstand, er heller ikke et billede, han kan genkende:

”Tværtimod er min oplevelse, at medarbejderne gik til opgaven med stor energi og samarbejdsvilje og et reelt ønske om at få både hende og en ny retning til at lykkes,” siger han.

Han er ikke i tvivl om, at Hanne Ida Alsbirk bærer hovedansvaret for problemerne i afdelingen, og kalder det opsigtsvækkende i sig selv, at der har været en medarbejderomsætning på noget nær 100 procent.

”Det modsiges jo af, at alle de mennesker, der er stoppet derinde, efterfølgende på et års tid har fået solide job. Jeg har svært ved at forestille mig, at kompetente arbejdsgivere ansætter folk i et presset mediejobmarked, hvis de ikke var professionelle,” siger Mikkel Andreas Beck.

Han tilføjer, at han tvivler på, at Hanne Ida Alsbirks ledelsesstil er den rigtige til at gennemføre ”en ny eller for den sags skyld nogen som helst strategi”.

Overrasket over medarbejderflugt

Rigshospitalets stabschef, Louise Berg, oplyser i et skriftligt svar til Journalisten, at Hanne Ida Alsbirk blev ansat med en klar opgave om at skabe forandringer og udvikling i afdelingen, og at hun har stor erfaring med netop det.

I seneste trivselsmåling fra tredje kvartal 2025 er resultaterne efter flere af de 13 medarbejderes opsigelser forbedret, så blandt andet arbejdsglæde, at blive taget alvorligt og faglig udvikling scorer lige over 3 ud af 5. Målt på, om afdelingen er tryg ved at dele idéer og holdninger på arbejdspladsen, er resultatet 2,7 ud af 5.

Ifølge Louise Berg var der ved Hanne Ida Alsbirks tiltræden et stort behov for at tilpasse opgaver, struktur og fokus i afdelingen, og man var forberedt på, at det kunne påvirke trivsel og tryghed.

”Men der er ingen tvivl om, at vi har været overraskede over, at så mange har valgt at søge væk. Det er mange års erfaring, som vi nu må undvære,” skriver hun.

Hun tilføjer, at der ”er meget læring til os alle i denne proces”, og at det ikke vil gavne hverken nuværende eller tidligere medarbejdere, hvis Rigshospitalet offentligt kommenterer de konkrete oplevelser i Journalistens historie.

”Men vi vil gerne lytte og lære. Uanset hvad har vi tidligere kolleger, som er kommet herfra med dårlige oplevelser. Det påvirker os meget,” lyder det fra Louise Berg, som også opfordrer de tidligere medarbejdere til at tage kontakt til hospitalets HR-enhed, hvis de vil have en opfølgningssamtale.

Louise Berg tilføjer også, at Rigshospitalet nu vil fortsætte sit fokus på at forbedre trivslen i afdelingen.

”Vi har fået sat et fantastisk hold af stærke faglige kapaciteter i afdelingen, og jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan løfte både trivsel, arbejdsglæde og kommunikationsfaglige resultater,” udtaler hun.

Det har været udfordrende

I et ligeledes skriftligt svar oplyser Hanne Ida Alsbirk, at hun er ”oprigtigt ked af at høre, hvordan tidligere medarbejdere i kommunikations- og presseenheden har oplevet mig og min ledelse”.

Hanne Ida Alsbirk svarer ikke direkte på Journalistens 11 konkrete spørgsmål til de ovenstående episoder, men har samlet sit svar.

Hun lægger i sit skriftlige svar vægt på, at hun blev ansat til at sætte en ny faglig og strategisk retning for afdelingen:

”Og der er ingen tvivl om, at det har været en udfordrende proces,” skriver hun, og tilføjer:

”Jeg har været meget overrasket over, hvor stor modstand jeg mødte, og udfordringerne har jo desværre medført en stor udskiftning i afdelingen. Det har bestemt ikke været planlagt.”