Slank DR, styrk DR, privatiser TV 2, lav mere dansk indhold, beskyt publicismen, indfør kædeansvar i mediebranchen, reformer mediestøtten og lav bedre journalistik til børn og unge.

Der er masser af gamle kendinge i partiernes ønsker til efterårets medieforhandlinger.

Men én stor, ny bekymring går igen i stort set alle de indspil, Journalisten har fået fra kulturminister Zenia Stampe (R) og medieordførere fra seks partier: Bekymringen for, hvad kunstig intelligens og techgiganternes algoritmer gør ved vores medier og demokrati.

Kulturministeren indleder sit oplæg med at konstatere, at techgiganterne har vendt op og ned på den danske offentlighed.

”Danskerne har aldrig brugt mere tid på medier. Men vores egne publicistiske medier risikerer at blive løbet over ende af big tech, desinformation og indhold genereret ved hjælp af kunstig intelligens,” skriver Zenia Stampe.

Menneskeskabt kvalitetsjournalistik

Ministeren beskriver det som ekstremt vigtigt at sikre ”dansk, menneskeskabt kvalitetsjournalistik og kulturindhold”, som hun mener er i fare for at blive fortrængt af kunstig intelligens.

I samme gænge betoner Konservatives medieordfører, Helle Bonnesen, at der i kølvandet på AI’s indtog på redaktionerne og udbredt misinformation på nettet ”stadigvæk er behov for gode, klassiske medier med en redaktør, der holdes til ansvar”.

Kulturministeren slår til lyd for, at der er brug for stærke public service-medier, der kan samle danskerne og også indlemme børn og unge i det kulturelle fællesskab og den demokratiske samtale.

Zenia Stampe giver i sit svar til Journalisten ingen konkrete bud på, hvordan hun vil besvare udfordringerne.

I et interview med Mediawatch har hun lagt op til at forpligte DR, TV 2 og TV 2-regionerne til at styrke og beskytte det danske sprog. Tidligere har hun til Journalisten sagt, at ”rene AI-medier bør ikke få en bøjet femøre i mediestøtte”.

Medieordførerne fra de øvrige seks partier, der har svaret på Journalistens rundspørge, er også tilbageholdende med at pege på kardinalpunkter. Men de har mange og forskelligartede bud på, hvad der er vigtigst for dem.

Staten fylder for meget

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance tager udgangspunkt i, at staten fylder for meget på mediemarkedet.

Så hun slår til lyd for ”et mere mangfoldigt og konkurrencepræget medielandskab” og mener, at det sværeste i medieforhandlingerne bliver at nå enighed om DR.

LA’s ordfører vil privatisere TV 2 og afsætte færre penge til DR, som skal arbejde under et nyt, mere snævert public service-begreb.

Alternativets Signe Wenneberg, der selv er journalist, kalder det ”de måske vigtigste medieforhandlinger nogensinde” på baggrund af det, hun kalder et bekymrende videnstab i samfundet.

”Hvis vi ikke ved, hvad vi ikke ved, at vi ikke ved, så bliver det svært. Hvis vi ikke læser og følger med og lærer kritisk tænkning og kildekritik, så bliver vi lette ofre for misinformation. Se bare på USA,” skriver Signe Wenneberg.

”Vi er heldige, at vi lever i et land, hvor staten støtter journalistik. Men vi skal passe på mageligheden i uddelingen af midlerne,” skriver hun uden at blive helt konkret om, hvordan det skal afspejles i et kommende medieforlig.

Signe Wenneberg gør det dog klart, at hun vil have mere støtte til ”de sultne, de vilde, de skæve, freelancerne, de digitale, dem, der får fat i de unge læsere” samt mere lokal-, klima- og kulturjournalistik.

Venstres Marie Bjerre tager også udgangspunkt i det ændrede medieforbrug og mediernes nye vilkår som følge af digitalisering, kunstig intelligens, algoritmer og nye medieplatforme.

”Vores demokrati er under pres (…). Det bliver hovedopgaven for den kommende medieaftale at svare på, så vi får en mediepolitik, der er opdateret til den virkelighed vi lever,” skriver Marie Bjerre.

Værn om en stærk, fri presse

Marie Bjerre efterlyser ”en moderne mediepolitik, der både værner om en stærk og fri presse, bidrager med dannelse af vores børn og unge, sikrer os mod lokale og regionale nyhedsørkener og samtidig giver medierne rum for at gribe de muligheder, den teknologiske udvikling giver”.

Også Moderaternes Frida Bruun fokuserer på udfordringerne fra kunstig intelligens og den uafhængige, oplysende journalistiks vigtige rolle for demokratiet.

”Det er særligt vigtigt i en tid, hvor techgiganterne tager en stadig større del af annonceindtægterne, og hvor algoritmer i stigende grad er med til at bestemme, hvilke nyheder og perspektiver vi møder,” skriver Frida Bruun.

Hun lægger særlig vægt på, at mediestøtten skal forenkles og gøres tidssvarende, så den ikke er bundet til bestemte platforme som radio, tv og avis.

Frida Bruun nævner også behovet for at sikre, at kunstig intelligens bliver brugt, så journalister, medier og andre rettighedshavere bliver anerkendt, når deres indhold bliver anvendt.

Prekære arbejdsforhold

Moderaternes ordfører betoner desuden vigtigheden af at tage udgangspunkt i de unges medievaner og virkelighed. Hun vil sikre, at flere unge får ”en naturlig relation til troværdig og uafhængig journalistik tidligt i livet”.

Enhedslistens Leila Stockmarr henleder som den eneste af dem, Journalisten har været i kontakt med, opmærksomheden på arbejdsforholdene i mediebranchen. Hun kalder dem ’prekære’.

”Vi skal have set på, hvordan vi med respekt for den danske model får sikret, at der kommer bedre arbejdsforhold i mediebranchen – i hele kæden, hvor der er statsstøtte og public servicekroner i spil,” skriver Leila Stockmarr.

Hun nævner også, at fotojournalistikken er blevet underprioriteret og presset, og at der er behov for, at indholdsskabere får et værn mod AI og de massive faldgruber for visuelle produkter.

Der er ikke sat en dato for den formelle åbning af medieforhandlingerne. Men sonderingerne er allerede i gang på Christiansborg. Kulturministeren sagde tidligere på måneden i et folketingssvar, at det nye medieforlig træder ”planmæssigt” i kraft fra 2027.