Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Muusmann Forlag har sagsøgt Politikens Forlag for en bog om antiinflammatorisk kost.
Det skriver MediaWatch.
Muusmann Forlag udgav i 2015 'Den store anti-inflammatoriske kostguide' skrevet af forfatteren Martin Kreutzer og Anne Larsen, og for to år siden udgav Politikens Forlag så bogen 'Den store anti-inflammatoriske grundbog', der også er skrevet af Martin Kreutzer - denne gang i samarbejde med Isabella Amorøe.
Men de to bøger har ifølge Muusmann Forlag flere lighedstræk end bare forfatteren og kan anses for at være en opdatering af den oprindelige bog. Muusmann Forlag kræver derfor, at Politikens Forlag trækker sin bog tilbage og betaler 211.000 kroner plus renter.
Politikens Forlag afviser ifølge MediaWatch anklagerne i sagen, der skal behandles i Sø- og Handelsretten og ventes afgjort i august.