Politiforbundet kritiserer uslørede billeder af betjente, der slår pressefotografer

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Formanden for Politiforbundet mener, at Ekstra Bladet og Politiken burde have sløret billederne. Det afviser chefredaktørerne på Politiken og Ekstra Bladet (Opdateret)

21. oktober 2026, 08:03

Jakob Albrecht, seniorreporter jal@journalisten.dk @JakobAlbrecht

Det er problematisk, at Ekstra Bladet og Politiken har lagt uslørede billeder ud, hvor det sandsynligvis er muligt at identificere de betjente, der slog på pressefotograferne Anthon Unger og Thomas Borberg under en demonstration i weekenden.

Det siger Heino Kegel, formanden for Politiforbundet, til Politiken.

”Politikens historie ville jo ikke blive dårligere af, at I havde lagt en bjælke hen over øjnene på dem eller sløret deres ansigter,” siger han.

Fotografen er den udsatte

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, har ingen forståelse for Politiforbundets argumentation:

”Pressefotografen er jo den udsatte og den krænkede i den her sag. Og derfor er det jo omvendt argumentation at sige, at der hviler et særligt hensyn til at beskytte den person, der har overfaldet en fotograf,” siger Christian Jensen til Radio IIII.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om dokumentation, og at de uslørede billeder har offentlighedens interesse.

”Man må jo gerne som læser kunne se, hvem det er, som angriber fotografen,” sagde daværende chefredaktør Knud Brix til Radio IIII i går.

”Og man skal lige huske, at det jo ikke er politimanden, der er et offer her, det er jo pressefotografen,” sagde Knud Brix.

På forsiden af Ekstra Bladet

Heino Kegel sagde i september til Journalisten, at billeder af politifolk på arbejde bliver lagt på sociale medier, og det fører til chikane af hans medlemmer.

Politiforbundet ønsker at beskytte medlemmerne mod chikane ved at forbyde at dele identificerbart materiale på sociale medier og traditionelle medier uden samtykke.

Der er ifølge Politiforbundet ikke tale om et forbud mod at filme og fotografere politifolk, og forslaget er ikke rettet mod pressefotografer.

Billeder taget af medierne er nemlig ikke en del af problemet, sagde Heino Kegel for en måned siden.

”Vi skal kunne tåle at komme på forsiden af Ekstra Bladet,” forklarede han.

Behov for dialog

Formand for Pressefotografforbundet Sisse Stroyer siger, at vejen frem herfra er en bedre dialog mellem politi og pressefotograferne.

”Politiet har ikke redigeringsret over en fri presse, der heldigvis er beskyttet i grundloven. Med en dialog kan vi sikre, at det her ikke sker i fremtiden,” siger Sisse Stroyer.

Sagen om slagene mod pressefotograferne skal behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Opdateret klokken 10.00 med kommentar fra Sisse Stroyer.
Opdateret klokken 14.00. Det er tilføjet, at Politiforbundet ikke har efterlyst et forbud mod foto af betjente. Men deling af fotos af identificerbare betjente bør ifølge Politiforbundet kræve samtykke.

Del

Kopier link

1 Kommentar

Maria Lykke Andersen

I DAG 12:24

Godt brølet, Mie. Tak for dit indlæg, som jeg er helt enig i. Jeg er ikke blevet journalist for at uddelegere mit arbejde til en robot. Uanset hvor mentalt og tidsmæssigt krævende de kreative processer i historiefortælling kan være, ønsker jeg som journalist - og først og fremmest som menneske - fortsat at udfordre min kreativitet og motionere min hjerne.