Alt tyder på, at de danske medieforbrugere er helt vilde med blodige drabssager og historier fra den kriminelle underverden.

Alene på Podcastindexet, som langtfra inkluderer alle podcasts i landet, handler 9 af de 50 mest populære podcasts om kriminalstof.

Men mediers taletid til tidligere kriminelle fører også til løftede øjenbryn helt oppe i toppen af dansk politi, hvor NSK-direktør Lasse Boje Nielsen i en LinkedIn-kommentar skriver:

”Glorificeringen af kriminelle er stille og roligt vandret fra fiktionens verden til medieverdenen.”

”Det udvander alvoren af den begåede kriminalitet og opstiller falske forestillinger om livet som kriminel – en ganske sølle tilværelse, som der ikke er mange gode billeder i,” lyder det fra Lasse Boje Nielsen, som ikke ønsker at uddybe sin kommentar over for Journalisten eller Berlingske, som også beskriver sagen.

Forherligelse eller ej?

Synspunktet får opbakning fra fagforeningen Politiforbundet, hvor formand Heino Kegel mener, at redaktioner og journalister skal gøre sig grundige overvejelser om de etiske problemstillinger:

”Frivilligt eller ufrivilligt kan man være med til at forherlige nogle af dem, der har været meget kriminelle, og som måske ikke engang angrer deres forbrydelser. Og det skal man være opmærksom på, når man bruger dem som værter eller interviewpersoner,” mener han.

Kommentaren fra Lasse Boje Nielsen lander under et opslag fra TV 2 Fyn-direktør Thomas Funding Therkildsen, som undrer sig over et klip i podcasten ’I fronten’, hvor den tidligere Hells Angels-rocker Tommy Lundsgaard fortæller om en episode, hvor han slog en ”panser” og efterfølgende ”pissede” ham i hovedet. Episoden får både værten og gæsten til at grine i podcasten:

”Hvorfor er det, at true crime-genren for nogle medier udvikler sig til at blive en rekrutteringskampagne af unge usikre mænd til kriminalitet?” spørger Thomas Funding Therkildsen.

Ifølge politiforsker Adam Diderichsen, som er tilknyttet Forsvarsakademiet, ved man fra forskningen, at fortællingen om den kriminelle kultur kan være med til at glorificere eksempelvis den organiserede kriminalitet.

”At fortælle om, at bandekriminelle kan have mange penge, en stor bil, guldkæder og se smarte ud på sociale medier, kan være med til at fremme den kriminelle livsstil. Det kan virke fristende og tiltalende for nogle unge – og især unge, der ikke har så mange muligheder,” fremhæver han.

På den baggrund lægger han sig på linje med Lasse Boje Nielsen og Heino Kegel og opfordrer medierne til at være varsomme med at fremme tidligere kriminelles udsagn og gøre dem til autoritetsfigurer ved at hive dem ind i studiet.

Frygter konsekvenserne

Til Berlingske udtaler ’I fronten’-vært Aziz Bourrid, at det omtalte klip er taget ud af kontekst og udgør 11 sekunder af et 3 timer langt interview. Han fremhæver også, at han ikke griner ad selve situationen med den omtalte politibetjent, men af, hvor absurd historien er.

Han afviser over for Berlingske, at programmet medvirker til glorificering af kriminelle handlinger:

”Hvis man tager det ud af kontekst, så kan jeg måske godt forstå det. Men hvis man vil have en mening om noget, så er man også nødt til at sætte sig ind i det. Det nytter ikke noget, at man ikke har det fulde billede af det, som man ytrer sig om,” siger han.

Uden at tale konkret om podcasten fra ’I fronten’ afviser Heino Kegel, at det er en undervurdering af eksempelvis unge menneskers intelligens, at de skulle blive lokket til kriminalitet blot af at lytte til podcasts eller se videoklip på nettet:

”Samfundet laver også forebyggelseskampagner om alt fra alkohol til cigaretter til kriminalitet. Hvis det var så nemt at bekæmpe, var der ingen grund til at bruge ressourcer på det,” indleder han.

Heino Kegel ser dermed mediernes fascination af kriminalstoffet og tidligere kriminelle som en modpart til samfundsindsatsen:

”Man giver de her personer utroligt meget taletid, hvor de på godt og ondt kan fortælle om livet i de miljøer,” siger han.

Dermed kommer medierne, måske ufrivilligt, til at blåstemple det, fortsætter han:

”Og jeg ved godt, at det ikke er præmissen, når man interviewer dem, men det kan være effekten,” siger han.