Politisk kommunikation

Piberøg og frysepizza: Rådgivernes censur af Løkke er røget i ny dokumentar

Ny TV 2-dokumentar om udenrigsministeren har både fået redaktionel og politisk kritik for at være en gratis omgang. Vi har spurgt to af Lars Løkke Rasmussens tidligere toprådgivere, hvad Løkke og hans folk kommunikativt har fået ud af at give TV 2 den adgang.

Det er gået ret skidt for Moderaterne, som med adskillige møgsager siden valget har kæmpet om at komme over de to procents vælgeropbakning, der giver adgang til at deltage i den formelle magtudøvelse i landet.

Og derfor er der bestemt ingen grund til at være ked af, at partileder Lars Løkke Rasmussen i disse dage toner frem på skærmen i TV 2-dokumentaren ’Udenrigsministeren’, vurderer to af hans tidligere toprådgivere.

I dokumentarens første afsnit bliver seerne lukket ind i det rum, hvor særlige rådgivere, ministersekretærer og departementschefer normalt befinder sig uden et kamera fra pressen.

”Udsendelsen bliver en slags fremkaldervæske, hvor Moderaternes strategi i forhold til Løkke er at stå ved, at han er den, han er,” siger selvstændig rådgiver Jacob Bruun.

Han har selv siddet ved siden af Lars Løkke Rasmussen på bagsædet af en ministerbil. I den funktion forsøgte han sågar at få Lars Løkke Rasmussens smøgrygeri ud af pressens omtaler.

Det filter er røget i askebægeret i TV 2’s nye produktion, hvor Løkke ryger på både pibe og cigaretter, skælder ud over pressen i sin ministerbil, skælder ud over pressen i en elevator, og i det hele taget åbner døren for, hvordan han er som person og politiker i virkeligheden.

Umagen værd

Fra et kommunikationsperspektiv har det ifølge Jacob Bruun været det værd for Lars Løkke Rasmussen og hans folk at tage den chance, som det altid er at give journalister adgang med et kamera, hvor man ikke kan styre klipningen.

Især når Løkke fremstår ret uredigeret i flere scener i dokumentaren.

”Han gider ikke mere bullshit. Der er ikke så meget filter tilbage. Nu er han bare den, han er, og så må danskerne tage ham på godt og ondt,” lyder det videre fra Jacob Bruun.

Folk kan lide den her type, som Lars Løkke er, der er en blanding af Klods-Hans og Churchill.

Steffen Hjaltelin, tidl. rådgiver for Lars Løkke Rasmussen

Han vurderer ikke, at programmet bliver ren ros af Lars Løkke:

”Der er også masser af situationer, hvor han ligner et rodehoved,” siger Jacob Bruun om en bærende scene i første afsnit, hvor Lars Løkke Rasmussen efter at have afbrudt sin ferie på grund af grønlandskrisen med den ene hånd spiser et stykke frysepizza, mens han med den anden hånd pakker et gammelt ridderkors sammen.

Over spærregrænsen

Dokumentaren har både politisk og redaktionelt fået kritik for at ligne en gratis omgang til Lars Løkke Rasmussen op til et valg.

Da Jacob Bruun havde jobbet som særlig rådgiver fra 2015 til 2019, var Løkke statsminister for Venstre, og projektet handlede om at se mere professionel ud, så han kunne appellere til op imod 25 procent af vælgerskaren.

Han er præcis, som han altid har været. Der er bare ikke nogen rådgivercensur på.

Steffen Hjaltelin, tidl. rådgiver for Lars Løkke Rasmussen

Moderaterne er et andet projekt, hvor Løkke er friere, da et sted over 5 procent af vælgernes gunst måske kan sikre Lars Løkke Rasmussen en stol i et ministerium efter næste valg, lyder vurderingen fra Steffen Hjaltelin, som gennem 15 år var strategisk rådgiver for Venstre under blandt andre Lars Løkke Rasmussen.

Han ser det ikke som et eller andet stykke suverænt kommunikativt kampagnearbejde fra Moderaterne, at Løkke nu optræder i dokumentaren, og at de skulle have plantet idéen i hovedet på TV 2:

”Men det er åbenlyst, at det er en appelsin i turbanen i et valgår,” siger han.

Klods-Hans og Churchill

Det handler dog mest om, at verden har gået sin gang, og at selve indholdet af dokumentaren har været en af de mest omdiskuterede sager på globalt plan.

Her er det Steffen Hjaltelins vurdering, at Lars Løkke Rasmussens fremtoning og håndtering af sagen kan komme ham og partiet til gavn.

”Folk kan lide den her type, som Lars Løkke er, der er en blanding af Klods-Hans og Churchill,” lyder analysen fra Steffen Hjaltelin.

”Og han er præcis, som han altid har været. Der er bare ikke nogen rådgivercensur på,” fortsætter han.

I bakspejlet kan Steffen Hjaltelin godt få den tanke, at han selv og kollegerne gjorde for meget ud af at polere Lars Løkke Rasmussen tilbage i Venstre-tiden.

Med rådgiverbriller vurderer han i dag, at det er helt åbenlyst rigtigt af Løkkes bagland at sige ja til at medvirke i dokumentaren, og at man også primært har gjort det, fordi man ved, at Lars Løkke Rasmussen er en erfaren nok ræv til at vide, hvad han skal gøre og ikke gøre foran et kamera.

Bider af pressen

TV 2-dokumentaren er ikke udkommet på Netflix-facon med alle afsnit klar til binge på én gang, men i første afsnit ser vi som nævnt flere episoder, hvor Lars Løkke Rasmussen bruger pressen, irriteres af pressen og decideret også flygter fra den i Færøerne på det, der af hans særlige rådgiver kaldes ninja-manér.

Det kig ind i værkstedet vil sikkert være interessant for mange i medie- og kommunikationsbranchen, da det udstiller en frustration i toppen af politik over den måde, som pressen ifølge politikere overforsimpler verden.

Det er sjældent, at man ser det.

Jacob Bruun, tidl. særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen

Eksempelvis får Lars Løkke Rasmussen i en elevator efter et doorstep-pressemøde kaldt spørgsmålene fra journalisterne for så platte, at man kan kaste op over dem, og ord som ”dumt og ubegavet”, ”primitivt” og ”sort-hvidt” ryger ud af ham.

Set fra Jacob Bruuns perspektiv er det på ingen måde usædvanligt, og i den grad ikke fra Løkke, at man hører den holdning til pressen langt inde i embedsværket eller blandt toppolitikere.

Altså at medierne har deres egen dagsorden, som handler om at få konflikter skaleret op, og at journalisterne kun behandler de enkelte sager overfladisk.

”Men det er sjældent, at man ser det,” siger Jacob Bruun, selv om han vurderer, at mange toppolitikere deler analysen.

”Det usædvanlige er i virkeligheden, at der er en journalist med et kamera, der optager det,” fortsætter han.

For Steffen Hjaltelin er det på mange måder essensen af, hvad kommunikation kontra journalistik handler om i politiske partier:

At man har et budskab, man gerne vil have frem, som kan blive udfordret af, at pressen finder noget andet interessant:

”Og man kan også konstatere, at pressens kritiske spørgsmål passer fint, når konfliktoptrapningen er over for de konkurrerende partier.”

2 Kommentarer

Nina Frank Nielsen
14. MARTS 2026
Hvor jeg dog savner ‘Budskab’, podcasten jeg så frem til hver uge. Fin artikel, men flad oplevelse i forhold til ‘Budskab’, som jeg i går fandt ud ikke bliver sendt mere pga. DJs sparerunde. Jeg troede, Marie Nyhus måske havde taget sig en forlænget vinterferie.
Det har i hvert fald ikke været blæst udover hustagene, at ‘Budskab’ har sendt for sidste gang.
Æv, æv og æv.
Sebastian Goos
16. MARTS 2026
Hej Nina,
Om det er blæst ud over hustagene ved jeg ikke, men vi har da skrevet en artikel om det https://journalisten.dk/journalisten-lukker-budskab/

MVH Sebastian Goos fra Journalisten