Det var en skandale af enorme dimensioner, da jordskredet hos Nordic Waste ved Randers udfoldede sig.

Millioner tons forurenet jord begyndte at true landsbyen Ølst og den nærliggende Alling Å. Alle landets medier var til stede, og det samme var statsminister Mette Frederiksen (S).

Men når Pia Pagaard M. Madsen, journalist på Randers Amtsavis, i disse uger og dage kigger sig omkring i retssalen i Retten i Randers, kan hun ikke få øje på nogen andre journalister, der dækker en civil sag om Nordic Waste.

”Det er et eller andet sted vanvittigt,” siger hun.

En retssag, der er gået under radaren for de fleste, og som Pia Pagaard M. Madsen og Randers Amtsavis var i tvivl om, om de skulle sætte ressourcer af til.

”Men så taler jeg med advokaterne, og jeg får set programmet,” fortæller Pia Pagaard M. Madsen.

Centrale aktører forklarer sig

I listen over vidner får hun øje på helt centrale aktører i sagen, som det hidtil ikke har været muligt at få i tale.

Blandt andre har Jens Heslop, der senere blev fyret som direktør i Randers Kommune, været indkaldt. Det samme har Morten Svanholm fra entreprenøren Team Svanholm og daværende pladsformand i Nordic Waste, Lars Bugge Sejersen.

”Nu sidder de her mennesker i retssalen, så vi kan få ansigter på og fortælle, hvordan de reagerede, da skandalen rasede. De historier har vi ikke haft i meget lang tid,” siger Pia Pagaard M. Madsen.

Jens Heslop har fortalt, at”man egentlig fodrede hunden med dens egen hale”og godt vidste, at det var forkert at flytte rundt på jorden på området, da Randers Kommune overtog afværgeindsatsen ved området.

Morten Svanholm fortalte i retten, at situationen på Nordic Waste-grunden virkede forholdsvis rolig, da hans folk i slutningen af september havde nogle mindre opgaver med kloakering. Men to måneder senere havde situationen ændret sig markant, og jordskredet var i rivende udvikling. Samtidig tog Nordic Waste fortsat imod store mængder jord. I december fik Morten Svanholm nok og sagde klart fra over for Lene Lange, daværende direktør i Nordic Waste.

”Jeg går ind på kontoret og siger ordret til Lene: Nu stopper I kraftedeme med at køre jord herind,”sagde han ifølge Randers Amtsavis i retten.

Også pladsformand Lars Bugge Sejersen gav med sin forklaring i retten et helt nyt blik ind i, hvad der foregik på de indre linjer på Nordic Waste-grunden. Allerede i 2022 var jorden begyndt at bevæge sig, og i forsommeren 2023 begyndte alarmklokkerne ifølge Lars Bugge Sejersen at ringe, da jorden for alvor begyndte at skride.

”Mange medarbejdere ville gerne, at vi stoppede med at tage jord ind eller skruede ned for indtaget af jord. Det var jeg også indstillet på,” forklarede Lars Bugge Sejersen fra vidnestolen, hvor han videre forklarede, at han gik videre til Nordic Waste-ledelsen:

”Men det var ledelsen ikke indstillet på,” sagde han ifølge Randers Amtsavis.

Sag om beskedne 17 millioner

Der er tale om en mindre sag i form af to civile søgsmål, hvor konkursboerne Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling kræver omkring 17 millioner kroner tilbage fra andre selskaber. Altså et lille beløb i forhold til den oprydningsregning på omkring 450 millioner kroner, der er endt hos Randers Kommune.

Og selvom Pia Pagaard Madsen kan tænke, at det er vanvittigt, at hun sidder som ene journalist i retssagen, forstår hun sådan set godt andre mediers fravær.

For hendes og Randers Amtsavis' vedkommende var det nærmest af ren pligt, hun dukkede op i retssalen første dag, hvor Ritzaus Bureau også var til stede. Efter det retsmøde var hun og redaktøren i tvivl om, hvorvidt de overhovedet skulle dukke op til de efterfølgende retsmøder.

”Sandheden er, at vi lige så godt kunne have sprunget den over. Den handler groft sagt om beskedne 17 millioner kroner, og hvilken interesse har det overhovedet?” siger hun.

Har næsten været ignoreret

Efter den akutte katastrofe i december 2023 er Nordic Waste-sagen for mange gået lidt i glemmebogen. Ikke kun i medierne, men også blandt borgerne i Randers. Det har man også kunnet se på læsertallene hos Randers Amtsavis.

”Indtil nu har store dele af Nordic Waste-dækningen været præget af diskussionen om millionregningen og spørgsmålet om ansvar. Men det har været svært at finde nogen, der ville sige noget til citat, og derfor er den blevet meget upersonlig.”

”Der har virkelig været et mætningspunkt i forhold til Nordic Waste, fordi dækningen har været præget af proceshistorier i lang tid,” siger Pia Pagaard M. Madsen.

Retssagen om de civile søgsmål kunne have skrevet sig ind i rækken af de proceshistorier. Men fordi vidnelisten ser ud, som den gør, har sagen givet Randers Amtsavis' dækning helt nyt liv - og vakt læsernes interesse igen.

”Nordic Waste-dækningen har virkelig savnet de stærke personhistorier i en periode. Dem har vi fået nu, og det har givet os mulighed for at få fortalt nogle af de historier, som skandalen stadig gemmer på.”

Og de historier er stadig væsentlige i Randers.

”Vi er som mennesker også sådan, at livet går videre. Vi kan igen køre forbi grunden ude på landevejen og se, at der er begyndt at gro græs og træer, hvor skredet var. Men folk i Randers kommer jo til at mærke regningen mange år endnu. Så det er stadig noget, der berører os i vores dagligdag,” siger Pia Pagaard M. Madsen.

Forsmag på ansvarssag

Udover de centrale aktører omkring jordskredet har blandt andre geolog og chefkonsulent ved GEUS, Marie Keiding, og maskinfører Niels Erik Nielsen været indkaldt som vidner i den civile sag.

Vidneforklaringerne giver ifølge Pia Pagaard M. Madsen en forsmag på det, offentligheden kommer til at høre på et senere tidspunkt.

Den civile sag er nemlig bare en af flere sager i kølvandet på Nordic Waste-skandalen.

I den helt store sag, der bliver kaldt ansvarssagen, er der anlagt en retssag mod de seks tidligere ledelsesmedlemmer i Nordic Waste og DSH Recycling med krav om 450 millioner kroner, der skal dække omkostningerne for oprydningen. Den sag er endnu ikke kommet for retten.