Det hasteindkaldte pressemøde i Forsvaret torsdag aften, hvor man med et års forsinkelse erkendte at have skudt mod droner, mens der var et norsk passagerfly i luften, udstillede med al tydelighed, hvad der ligger i rygraden på enhver officer:

”Forsvarets kommunikationsstrategi er ikke at have nogen kommunikationsstrategi. At sige så lidt som muligt. Det ligger i Forsvarets og FE’s DNA at holde på oplysninger, fordi de kan blive brugt til fjendtlige formål.”

Sådan lyder vurderingen fra Forsvarsakademiets militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen.

Selv er han ikke i tvivl om, at det kunne gavne dansk forsvar at linde lidt på det tætsluttende låg. Han mener, at det kunne styrke befolkningens tillid, som netop er det, russerne og andre fjendtlige magter forsøger at ramme.

Men én ting – udover Forsvarets DNA – står i vejen:

”Forsvaret er et politisk styret system. Og vi har de senere år haft nogle regeringer, der lægger meget stor vægt på at kunne kontrollere narrativet. Det gælder for hele den offentlige sektor. Så Forsvarets DNA bliver forstærket af et politisk system, der mildt sagt er meget lidt åbent,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Tendens til at overreagere

I den politisk følsomme sag fra Borris mener forskeren, at det politiske system blev ”fanget lidt på mellemhånd”, efter at Forsvaret først havde sagt, at de ikke skød, mens det norske fly var i luftrummet.

”Det betyder jo så, at enhver udmelding bliver vejet på en guldvægt. Så der har man et meget kraftigt incitament til at sige så lidt som muligt – men stadig undgå at lyve,” lyder det.

Peter Viggo Jakobsen føler sig egentlig ganske overbevist om, at den seneste rapport giver et mere retvisende billede af, hvad der skete. Men han noterer sig også, at det først er sket, da man blev presset.

”Vi skal selvfølgelig alle sammen vænne os til en situation, hvor krig igen er en mulighed på dansk grund. Det er måske ikke så mærkeligt, at der er en tendens til, at man i hvert fald i starten overreagerer,” siger han.

Men må vi som samfund ikke acceptere en grad af lukkethed, netop fordi der er en skærpet sikkerhedssituation?

”Det siger jo sig selv, at man ikke gør det, fordi man vil skjule noget. Man gør det, fordi man vil passe bedre på Danmark. Og det er jo en svær balance,” medgiver Peter Viggo Jakobsen.

Men han mener også, at det gik bedre med at holde den balance under Den Kolde Krig, hvor Forsvaret ”øvede sig” i 40 år. Men i dag har vi embedsfolk og politikere, der aldrig har prøvet det før og savner en fornemmelse for, hvor balancen ligger.

”Hvis man så også oplever en politisk situation, hvor man virkelig ikke bliver rost for at sige for meget eller noget forkert, så virker det jo som en ekstra tilskyndelse til ikke at sige mere end allerhøjst nødvendigt. Det gør jo så, at man bliver lidt for karrig med sine oplysninger og overforsigtig,” siger forskeren.

Forventer ingen ændring

Oven i det har den teknologiske udvikling gjort, at det er nemmere for alle at få adgang til, at dele og at kommentere informationer. Som i den aktuelle sag, hvor en borger i Borris med sine tidsstemplede sms’er har delt oplysninger, der udfordrede Forsvarets oprindelige tidslinje.

”Det er blevet nemmere for folk at kigge dig efter i kortene. Under Den Kolde Krig skulle man bare lade være med at trykke de mest syrede læserbreve. Det kan man jo ikke mere. Derfor er man nødt til at prøve at imødegå diskussionen. Hvis man vælger ikke at kommunikere, så taber man,” lyder vurderingen.

Men selv om det ifølge Peter Viggo Jakobsen altså helt åbenlyst ville være en fordel med mere åbenhed, tror han ikke, at den åbenlyst dårlige sag fra Borris kommer til at ændre noget i Forsvarets kommunikationsstrategi.

Hans vurdering er, at strategien er ”låst fra allerhøjeste sted”.

”Jeg ser ikke, at regeringen vil tillade det. I min optik er der selvfølgelig denne her indgroede lukkethed i Forsvaret, som er en erhvervsskade. Men den bliver forstærket af det politiske miljø, vi har i dag. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal ændres,” siger han.