Jeg kommer lige med en modig forudsigelse: Hvis ikke forbrugerjournalisterne og de bagvedliggende redaktioner snart begynder at stramme sig an, risikerer man at sætte forbrugerjournalistikken i en decideret krise.

Og hvorfor så det? Jo, – modstanderne er ved at være så dygtige, at det tvinger forbrugerjournalisterne ud i en mere aggressiv og indimellem forfærdelig skinger stil, hvilket på tv er personificeret ved især Tina Nikolaisen, studievært på TV 2-programmet Basta, samt Klaus Bundgård, studievært på DR's Kontant.

De rigtig dygtige virksomheder har for længst lært, at det gælder om at sige undskyld, og de slipper afsted med det, selvom de tilbagevendende overtræder alle mulige regler. Undskyldningerne og tilståelserne for åben skærm efterlader i værste fald den kritiske journalist tomhændet, fordi rækken af godt forberedte, kritiske spørgsmål desarmeres, når synderen starter interviewet med at beklage og sige undskyld. Det er da også hamrende irriterende. Og hvad stiller man som interviewende journalist egentlig op i den situation?

Løsningen er i hvert fald ikke at gøre, som man i stigende grad ser i blandt andet ovennævnte programmer. Her til aften var man vidne til en stærkt perfid og aggressiv Klaus Bundgård, som tydeligvis slet ikke kunne forlige sig med, at skurken, der i det aktuelle tilfælde var indehaveren af auktionsfirmaet Lauritz.com, lagde ud med at beklage dybt for de fejl, der var begået.

Indehaveren overspillede sine kort en smule, da han ligefrem roste medierne for at passe sin funktion som vagthund, hvilket fik Klaus Bundgård til småflabet og i en bibemærkning at konstatere, at han (skurken) nok rigtig stod og hyggede sig.

Tina Nikolaisen og folkene bag Basta har også gentagne gange været i den situation, hvor skurkene bare siger undskyld, men hvor man ikke på forhånd har gjort op med sig selv, hvilken strategi man så vil anlægge. I stedet fremturer studieværterne altså ganske ofte med deres aggressive byge af spørgsmål, som slet ikke passer til den siuation, hvor skurken siger undskyld fra starten.

Det er efter min opfattelse på tide, at man ikke bevidstløst har sin række af kritiske spørgsmål klar til interviewet, men strategisk overvejer alternativer, hvis skurken opfører sig uforudsigeligt ved at sige undskyld. Ja faktisk er det efterhånden nærmest reglen end undtagelsen, og derfor er reviderede interview-strategier ved at være påkrævede.

Prisen er ikke ligegyldig, for hvis det bare virkede kikset, kunne vi vel leve med det. Men det er meget værre, for det er min påstand, at sympatien skifter. Klaus Bundgård ville her til aften pine mere ud af interviewet med indehaveren af Lauritz.com, men det var ret uklart, hvad mere han ville opnå end at have skurken til at sige undskyld – hvilket han jo indledte med. Og selvom Lauritz.com havde begået uacceptable fejl, var der tilsyneladende tale om fejlprocenter på måske mindre end 0,1 procent, hvilket vel er pænt under grænsen for, hvad der må være tilladeligt med henvisning til menneskelige fejl.

Og som DR jo heller ikke selv kan sige sig selv helt fri for, hvilket skurken fra Lauritz.com da heller ikke undlod at bemærke og fyrede så yderligere op under Klaus Bundgårds uklædelige vrede.

Det er ikke professionelt, når det sker, og det virker som nævnt til, at der er brug for en plan B for interviewet, når skurken vælger den nemme løsning – nemlig at tilstå og sige undskyld. Og det er der flere og flere, der vælger at gøre, fordi de véd, at det er det, medierne kræver. Derfor – pas på at sympatien ikke vender, fordi interviewet kommer til at virke uprofessionelt og som et personligt vendetta mod den formastelige synder. Så er alt tabt – og især seerne.