Som regel står hans kone op før ham. Når han står op, har hun hentet avisen fra postkassen og kigget i den. Han kan ikke beskrive, hvor glad han bliver, når han ser avisen på morgenbordet. Eller hvor rasende han bliver, når den ikke er blevet leveret.

”Så får jeg lyst til at cykle ind til Rune Lykkeberg eller Martin Krasnik og sige ’hvad fanden er det, der foregår?’”

Kjartan Arngrim er forsanger og sangskriver i bandet Folkeklubben. Og hver morgen læser han to papiraviser – en rød og en blå.

Faktisk ved han ikke, hvad han skulle gøre uden papiraviser, har han tidligere sagt til Euroman.

”Jeg er avislæser først, så menneske. Og når jeg har læst min papiravis … Jeg kan ikke beskrive den tilfredsstillelse. Jeg føler mig hypermoderne. Jeg ranker virkelig ryggen,” uddyber Kjartan Arngrim til Journalisten.

Men for ham er det ikke kun en god start på morgenen. Han mener, at han har en forpligtelse til at vide, hvad der sker i verden og hvorfor. Derfor har han det også skidt de dage, hvor han ikke når at læse sine aviser.

”Det er ligesom ikke at øve sig på sin guitar. Hvis ikke jeg har øvet en dag, føler jeg mig lidt ussel. Og hvis jeg ikke har læst min avis i en dag eller to, føles det, som om jeg har svigtet en borgerpligt,” siger Kjartan Arngrim og forklarer, at den gode gamle papiravis for ham er den eneste måde at leve op til den på:

”Når jeg læser avis på nettet, skal jeg i samme moment også lige se alle de tilbud, som algoritmen tilsiger, at jeg nok vil se. Det er umuligt at fokusere, og det er umuligt at lære tingene på samme måde som med en papiravis. Den sender dig ikke videre til andet end den refleksion, nyhederne så måtte medføre,” siger Kjartan Arngrim.

– Illustration: Mikkel Henssel

Taktile fordele

Den oplevelse står Kjartan Arngrim ikke alene med. I 2022 viste en undersøgelse lavet af forskere fra en række forskellige internationale universiteter, at læsere bliver forstyrret hvert fjerde minut, når de læser digitalt.

Samtidig har en række undersøgelser vist, at papirlæsning understøtter hukommelsen og gør det lettere for læsere at optage den formidling, der er printet.

Alligevel går tendensen i medieverdenen ikke ligefrem i papirets retning. Tværtimod har flere medier de seneste år lukket deres printudgaver, skåret i udgivelsesfrekvensen eller blevet digital first.

Men en af dem, der holder fast, er Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg. Han tror på, at papiravisen – som han udtrykker det – er med til at ”skabe fred i en digitaliseret verden”.

”I gamle dage var papir – aviser og flyverblade – lidt som et opråb. Det var det, papiret kunne der. Det, papiret kan i dag, er, at man kan gå ud af det åbne kontorlandskab, hvor alting flimrer frem og tilbage på en skærm, og sætte sig ud i haven, finde sig selv, få et overblik over verden og blive klar til at gå ind og forandre den igen,” siger Rune Lykkeberg.

Én af de ting, som ifølge forskningen gør det lettere at optage viden på papir end på print, er papirets taktile fordele. For eksempel at man kan notere og strege ud, og at hjernen lettere danner sig overblik over teksten.

Det ses også i skolen, hvor rapporten ’Børn og Unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’ sidste år dokumenterede, at mængden af digitale læringsmidler i skolerne har konsekvenser for elever – især med øget koncentrations- og hukommelsesbesvær. Børn lærer lettere at læse på papir, og af samme grund har man i Sverige for nylig besluttet at investere omkring halvanden milliard svenske kroner over de næste to år i at øge mængden af fysiske lærebøger i skolen.

Ifølge Rune Lykkeberg er det meget individuelt, hvad avislæsere foretrækker som kanal. Men han synes, at papir giver et særligt rum.

”Det er klart, at der er nogle andre grafiske virkemidler. Det at lave en papiravis er jo også et kulturprojekt. Hvis du ser på vores bogtillæg, bliver det jo nærmest skulpturelt.”

Et lille mirakel

For Sune Ehlers, tidligere art director på Euroman og Ud og Se, er print stedet, hvor godt design kommer til sin ret. For på skærmen kan en række indstillinger tit snyde.

”Design i sig selv er ikke rigtigt noget. Godt design er der, hvor den rigtige historie bliver fortalt på den rigtige måde i det rigtige medie. Det kan man på papir, og når alle tingene går op i en højere enhed, er det et lille mirakel,” siger Sune Ehlers.

”Det er for mig som designer det fedeste. Det handler jo om at fortælle historier.”

Papiret er en mulighed for at informere, udfordre og skabe en kontakt med læsere, som skærme ikke kan.

”Papiret kan røre folk på en måde, skærmen ikke gør. Den er midlertidig, mens papir er et objekt i sig selv,” siger Sune Ehlers.

”Det skal være en lille fest, man er inviteret til, hver gang man åbner et magasin. Overraskelser hist og pist. Bittesmå eller kæmpestore ting. Der er så mange forskellige instrumenter og så meget forskellig dynamik.”

Samtidig mener han, at det er en fordel, at fysiske magasiner, aviser og bøger har en slutning.

”Det digitale er uendeligt. Men magasiner har en slutning, så man er nødt til at overveje, hvad man vil fortælle, og hvordan.”

– Illustration: Mikkel Henssel

Hånd og ånd

Sammen med sin kone, Julie Frölich, tidligere art director på Journalisten og Ud og Se, driver Sune Ehlers designfirmaet River Design. Her fokuserer de hovedsageligt på bog- og magasindesign.

De mener, at tryk har en unik værktøjskasse, både i hvad der skal trykkes, og hvad det skal trykkes på.

”Man kan balancere, hvornår noget skal larme og være stille, hvornår der skal bruges illustrationer, billeder eller kun tekst. Der er en variation og dynamik, hvor hånd og ånd følges ad, både for læserne og for dem, der laver magasinet,” siger Sune Ehlers.

Han mener, at papirets længere holdbarhed giver en ro og kan være et afbræk i læsernes skærmtunge liv.

”Det har sin charme, at der er nogle mennesker, der har gået op i at lave det. Nogen har gjort noget med det her stykke papir.”

Og med det kommer også en længere levetid for fejl.

”Men det gør det mere levende og nemmere for folk at connec­te med det følelsesmæssigt. Læserne er nidkære, de elsker produktet og er nødt til at sende en mail for at gøre opmærksom på fejl. Så tænker man: ’Fedt! Der er nogen, der læser det her’.”

”Digitalt er der så mange fejl, men man er vant til det, og så er man videre.”

Selv kan han finde på at købe en tilfældig bog, et magasin eller en anden tryksag, hvis det ser lækkert ud, eller det fortæller en historie visuelt – også selv om han ikke interesserer sig for emnet eller ikke kan læse sproget.

Papirets comeback?

Kjartan Arngrim mener, mediehusene bør omprioritere. Han så gerne, at de satte alle kræfter ind på at lave gennemarbejdede papiraviser og magasiner, hvor der spilles med formidlings-musklerne – både visuelt og skriftligt – og i stedet lavede webaviser og digitale nyheder med venstre hånd.

”For vi læser det alligevel med venstre hånd. At læse en avis på nettet er lige så utilfredsstillende som at kysse med sin kvinde på en emoji på sms,” siger han.

Han er fuldstændigt overbevist om, at hvis mediehusene lægger kræfterne i papiret, kommer de til at få et comeback på samme måde som vinylpladen.

”Og hvis det viser sig at gå den anden vej, så holder jeg fast,” forsikrer han.

Den udvikling kan Sune Ehlers også godt se for sig.

”Det er, som om der kommer en modreaktion. Mit indtryk er, at yngre læsere begynder at værdsætte bøger og magasiner på en anden måde, end de har gjort før,” siger han.

Fremtidsforsker ved Universal Futurist Anne Skare Nielsen kan dog ikke helt se et comeback for papiraviserne i horisonten, men hun mener, at de kommer til at overleve.

”Der er jo aldrig rigtigt nogen teknologier, der faktisk uddør. Det sker ret sjældent. Så længe der er nogen, som kæmper for noget, og som er villige til at blive ved med at købe det, og der er nogen, der vil producere det, så skal det nok blive ved med at være der,” siger hun.

Blandt andet mener Anne Skare Nielsen, at bæredygtighed og det at smide aviser og andet papir ud holder muligheden for et comeback nede. Derfor tror hun på en anden løsning.

”Jeg tror mere på ting som Kindle.”

Selv om det er dyrt og bøvlet at distribuere, ser Rune Lykkeberg også en fremtid i at blive ved med at udgive Information på papir – også selv om det ikke bliver et fuldt comeback for papiret.

”Jeg spurgte en ung læser ’Hvad fanden er papiret egentlig for jer? Kan vi ikke bare komme på telefon og lyd?’ Og han svarede: ”Det må I aldrig gøre. Vi lever i en verden, der er totalt tvangsdigitaliseret, hvor vi ikke selv har valgt, at alt er flyttet over i skærmene. For os er det en modstandshandling, og det sjove er, at vi er mange unge mennesker, der elsker printavisen”,” fortæller han. (×)