Minister Magnus Heunicke med den graf i hånden, som journalist på Ingeniøren Andreas Lindqvist gerne ville have nærstuderet tal og beregninger bag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
”I en situation, hvor menneskeliv, job og milliarder af kroner er på spil, skal pressen også være kritisk. Myndigheder er ikke sandhedsvidner, der ikke må antastes.”
Sådan skrev Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark, tidligere i dag på Twitter som en kommentar til den ros, Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har fået for sin indsats i forbindelse med coronavirusset.
Jeg er ligesom alle andre imponeret over @SSTbrostrom fremtoning i denne krise. Men han er en myndighed. I en situation, hvor menneskeliv, job og milliarder af kroner er på spil, skal pressen også være kritisk. Myndigheder er ikke sandhedsvidner, der ikke må antastes. pic.twitter.com/nIagoHJEQt
— Thomas Funding (@ThomasFunding) March 12, 2020
Thomas Funding er også selv imponeret over direktørens fremtoning. Men han understreger samtidig, at det i den aktuelle situation er vigtigt at huske på, hvad pressen er til for.
”Det er både at oplyse og referere, men det er også at gå kritisk til magthaverne. Det er vores forbandede pligt. Og det er vigtigt at huske i en national krisesituation, hvor den instinktive menneskelige reaktion er, at nu skal vi rykke sammen i bussen,” siger han.
”Vi skal undersøge og spørge kritisk til, om der bliver handlet rettidigt og omsiggribende nok – eller om der handles for meget. De spørgsmål kan for nogle virke upassende overhovedet at stille. Det kan jeg også mærke på mig selv. Det er meget naturligt at tænke, at tiden ikke er til at problematisere. Men vores rolle er også at kontrollere og gå kritisk til de beslutninger, der bliver truffet,” siger Thomas Funding.
Savner tal bag beregninger
Men ifølge Andreas Lindqvist, journalist på Ingeniøren, kan det i praksis være svært faktisk at gå myndigheder efter i kortene i den aktuelle situation. Som eksempel nævner han den model over smittens udvikling med eller uden de aktuelle indsatser, som sundhedsminister Magnus Heunicke har præsenteret
”Sådan nogle modelleringer er jo matematiske beregninger. Og for os som teknisk medie er det interessant at se på baggrunden for de forskellige modelleringer. Ellers er det meget svært at forholde sig kritisk til forudsætningerne bag myndighedernes beslutninger og prioriteringer. Men det kræver, at jeg kan gå ind og se tallene bag. Dem har jeg ikke fået, og derfor kan jeg ikke lave min journalistik,” siger han.
Han fortæller, at han de seneste fire dage har forsøgt at få konkrete tal for, hvor store kapacitetsproblemerne i samfundet kan blive, også regionalt. Men regionerne har henvist til Sundhedsstyrelsen, og styrelsen har ikke haft tid til at svare.
”Hver gang, jeg har prøvet at ringe, har nogle rare, men meget pressede mennesker svaret, at de ikke kan hjælpe. Og de har heller ikke kunnet give mig en angivelse af, hvornår jeg ville få svar på mine spørgsmål,” siger han.
Men er det ikke forståeligt nok?
”Jeg har fuld forståelse for, at de har meget travlt og må prioritere deres ressourcer. Men jeg skal selvfølgelig så vidt muligt også kunne lave mit arbejde,” siger Andreas Lindqvist.
”Der bliver jo virkelig udøvet magt”
Thomas Funding fra Avisen Danmark understreger, mediedækningen generelt har været fin, og at medierne ”i nogen grad” også skal være myndighedernes talerør.
”Men det gælder også om at tjekke og kontrollere, om dem, vi har udstyret med magt, træffer de rigtige beslutninger. Og der bliver jo virkelig udøvet magt i de her dage,” siger han.
På hvilken måde bliver der udøvet magt?
”Konsekvensen af de beslutninger, der er truffet, er jo enorme. Mennesker mister deres job og forsørgelsesgrundlag, virksomheder må lukke osv. Der er rigtig mange penge på spil som konsekvens af de beslutninger, der bliver taget, og derfor er det vigtigt, at vi får stillet de kritiske spørgsmål,” siger Thomas Funding.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Danmark er et af de hårdest ramte lande i Europa. Der er en årsag
Bør, opfordrer, anbefaler er ikke ledelse og ansvar. Det er det modsatte.
Danmark har stået fuldstændig åben, så folk har kunne vade ind og ud.
Det er regerings og statsministerens ansvar i sidste ende
Danske journalister har ageret mikrofonholdere og har nærmest bukket og undskyldt over for ministre på pressemøder
Er det ikke på tide at I som branche får bare en smule respekt for eget fag?
Det bliver vi nød til at debattere. Ellers lærer vi aldrig
https://www.danmarksfremtid.dk/coronavirus-danmark-hamstring/
Undskyld, men har disse organisationer ikke lige fejlet big time og gør sig nu i dramatisk vendekåberi?
Eksperter, som ville forudsige scenariet i januar og februar, kunne nærmest ikke komme til orde i noget dansk medie. Nu skulle man jo ikke sprede frygt og give indtryk af, at vi ligefrem risikerede at skulle fraråde, nej forbyde, cafébesøg og skolegang.
Men det forklarer måske, hvorfor den journalistiske debat tilsyneladende skal handle om at gå mere kritisk til alle i stedet for om, hvordan journalister bidrager bedst til at afvikle en verdensomspændende krisesituation.
I forhold til reaktionshastighed er ét af Boris Johnsons vigtigste modsvar mod coronavirus tilsyneladende at forbyde folk over 70 at rejse på krydstogt. Det står i skærende kontrast til danske myndigheder, som har handlet i god overensstemmelse med forskning og internationale erfaringer - endda sandsynligvis i rette tempo.
Journalister (debattører) burde overveje at slappe af med pegefingeren og i stedet bruge kræfterne på at se indad og køre lidt selvransagelse på medansvar for danskeres paniske reaktioner pga. den meget frygtbaserede dækning. Og så dreje debatten over på, hvordan vi bedst muligt klæder danskerne på at klare sig så godt som muligt gennem krisen.
Ægte vagthunde står vel værn om deres samfund på bedste vis?
Flere