
Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ). Liv M Kastrup/DJ
10,2 procent af kommunikatørerne på 50 år eller over, som er i beskæftigelse, har været udsat for aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet.
Det skriver Kforum på baggrund af et særudtræk, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet for mediet.
På arbejdsmarkedet generelt er det ni procent af danskerne over 50 år, der er i beskæftigelse, der har oplevet aldersdiskrimination.
Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ), er jævnligt i kontakt med medlemmer over 50 år, der står uden for arbejdsmarkedet, som oplever aldersdiskrimination. At omfanget er så højt blandt de beskæftigede, overrasker ham, siger han til Kforum.
”Det er helt galt, at tallet ligger over landsgennemsnittet. Det er alt for højt,” siger Allan Boye Thulstrup.