Forestil dig, at din kollega på den politiske redaktion for fem år siden gennemførte et interview med en politiker, men kun brugte to citater fra interviewet i den endelige artikel.

Fem år senere sidder du så med en ny historie, hvor nogle af politikerens ubrugte udtalelser fra interviewet med din kollega pludselig er relevante. Med få klik og søgeord får du adgang til din kollegas gamle interviewoptagelse, som du nu kan bruge journalistisk.

Netop sådan en løsning er på sigt målet med værktøjet Explore, som det danske firma Good Tape lancerer i dag.

Forklarer konteksten

I første omgang giver tjenesten dog kun den enkelte bruger mulighed for at finde relevante lydbidder i ens eget arkiv af optagelser, som er transskriberet via Good Tape.

”Vi lægger et semantisk lag på, så der kommer en forståelse af, hvad der er i arkivet af optagelser,” forklarer Good Tape-direktør Lasse Finderup.

Med andre ord vil Good Tape bruge kunstig intelligens til at forstå konteksten i de transskriberinger, der lægges ind i systemet. Før transskriberede systemet bare ord-for-ord.

Laver du eksempelvis journalistik om havmiljø, vil systemet altså gennemsøge og opsummere dine tidligere lydoptagelser, hvor emnet indgår. Her kan du så gennemlytte de dele af tidligere interviews, der passer til det nuværende emne.

”Vi viser hele tiden kilden, fordi vi ved, at journalister alligevel vil ind at tjekke, hvad der rent faktisk blev sagt,” fortsætter Lasse Finderup.

Fra uger til sekunder

Det nye værktøj er blevet til efter mange samtaler mellem Good Tape og forskellige journalistiske arbejdspladser. Lasse Finderup forestiller sig, at det eksempelvis kan bruges til at holde politikere op på tidligere udtalelser. Og det kunne man i princippet også gøre som journalist nu, men det ville formentlig tage lang tid at gå gamle diktafonoptagelser igennem.

Lasse Finderup vurderer ikke, at det er etisk problematisk, at man som journalist får adgang til andre journalisters interviews, eller at kilder på et senere tidspunkt kan konfronteres med udtalelser, der i første omgang ikke blev offentliggjort.

”Der er ikke noget nyt i det. Journalister ville også kunne gøre det nu. Nu skal de bare ikke bruge fem uger på at finde et citat, men kan finde det frem med det samme,” siger han.

Skal give tilladelse

Dertil understreger han, at kollegaer aktivt skal dele relevante interviewbidder med andre kollegaer. Der vil altså ikke være carte blanche til kollegaers interviewarkiv.

”Det er meget, meget vigtigt at sige, at der ikke kommer til at være nogen, der kan kigge i andres filer, hvis der ikke proaktivt er givet adgang,” siger han.

Selv forestiller han sig, at værktøjet på sigt kan bruges i mediers liveblogs, hvor eksempelvis politikere under en livedebat hele tiden konfronteres med, hvorvidt de har skiftet standpunkt i forhold til tidligere udtalelser.

Ifølge ham vil det give dybere, bedre journalistik.

Men kan det ikke også skabe en større risiko for, at der laves fejl, hvis man tager gamle citater ud af kontekst?

”Jo, og derfor er det vigtigt, at vi altid giver konteksten. Du får altid kilden og kan lytte tilbage til det. Der er ikke noget, vi gør dig i stand til at gøre, som du ikke kunne nu. Nu er det bare på sekunder i stedet for måneder,” siger Lasse Finderup.