De fleste journalister kender situationen. De skal finde en kilde. Helst ret hurtigt. Men hvem er bedst at ringe til?

I denne tid er DR Nyheder ved at udrulle et nyt kildearkiv, som skal gøre det nemmere for journalisterne at finde de bedste kilder hurtigt – og dermed også finde alternativer til de kilder, der går igen og igen, de såkaldte Tordenskjolds soldater.

Det fortæller Lasse Funder Andersen, leder af AI-løsninger i DR Nyheder.

”Indtil nu har kildearkivet været en telefonbog med navne, numre og mailadresser. Hvis man kendte navnet på den, man skulle have fat i, kunne man finde kontaktoplysningerne derinde,” siger Lasse Funder Andersen.

Det nye kildearkiv er ikke bare en telefonbog, men en AI-løsning, der søger i DR Nyheders tusindvis af publicerede artikler. Og det giver mange flere muligheder for at finde de bedste kilder.

”Det nye kildearkiv svarer til at spørge alle journalister, der har lavet artikler i DR de seneste fem år: Hvem har vi, der ved noget om droner i hybrid krigsførelse? Det er en slags myretuehukommelse på vores kilder, og hvad de tidligere har sagt,” forklarer Lasse Funder Andersen.

”Jeg synes, det er for dårligt”

Lasse Funder Andersen har været med til at udvikle det nye kildearkiv, der er baseret på DR Nyheders 77.000 artikler de seneste fem år.

Fidusen med kildearkivet er, at journalisterne kan søge på betydninger og ikke bare konkrete ord.

Ønsker man for eksempel at finde kilder, der har udtalt sig kritisk om statens ejendomsvurderinger, kan man for eksempel skrive ”ejendomsvurderinger” + ”jeg synes, det er for dårligt”, og så dukker artikler med 84 kilder op, som tidligere har udtalt sig kritisk til DR om ejendomsvurderingerne.

Det unikke ved systemet er, at det ikke er sikkert, at kilderne præcist har sagt ”jeg synes, det er for dårligt” i artiklen.

”Men de siger noget, der minder om det, og dermed får du en lang række hits, hvor kilder har udtalt sig kritisk om vurderingerne.”

Man kan også søge efter personer, der tidligere har udtrykt tillid til vurderingerne.

”Dermed kan man hurtigt se, hvem der er hovedaktørerne i en given sag.”

Hjælp til generalister

Faktisk er der gode chancer for at få et godt søgeresultat, selv om man ikke skriver præcis de rigtige ord.

”Før blev man straffet, hvis man ikke kunne huske det præcise citat eller navnet på kilden,” forklarer Lasse Funder Andersen.

Arkivet er særligt velegnet til at pege på kilder i en travl nyhedsorganisation, hvor alle ikke kan være eksperter på alle områder.

”Hvis du ikke beskæftiger dig med et bestemt område til daglig, ved du heller ikke, hvem der er de 10-20 førende eksperter ud fra hukommelsen,” siger Lasse Funder Andersen.

Men er der omvendt ikke en risiko for, at DR Nyheder med det nye kildearkiv kommer til at genbruge kilder, de allerede har talt med?

”Man får ikke nye ubeskrevne kilder af det her, men der er trods alt 45.395 kilder i arkivet lige nu. Men det er klart, at man skal selvfølgelig ikke holde op med at ringe til nye kilder,” siger han.

Nordjylland eller hovedstaden?

Lasse Funder Andersen understreger, at systemet ikke hallucinerer, det vil sige giver helt forkerte svar, som kunstig intelligens ofte bliver kritiseret for.

Der er dog nogle eksempler, hvor for eksempel en professor, som også er en sur boligejer, bliver kaldt ekspert, selv om vedkommende optræder som erfaringskilde.

Der har også været problemer med at stedbestemme for eksempel Aalborg Universitets institutter i København. Hører de til Region Nordjylland eller Region Hovedstaden?

”Der er meget få fejl i det, og det er ikke noget, der gør det meningsforstyrrende,” forklarer Lasse Funder Andersen.

Han siger, at resultaterne af søgningerne ikke bruges til at producere indhold. De bruges til at pege på kilder og information, som kunne være en hjælp for journalisterne.

Hele setuppet er bygget ind i en Microsoft-løsning, hvor der er en databehandleraftale. Det vil sige, at DR’s indhold ikke bliver delt med andre.