Nyheder produceret med hjælp fra kunstig intelligens og med kun lidt menneskelig involvering vil være mindre troværdige og mere uigennemskuelige.

Sådan lyder den overordnende holdning fra omkring 12.000 respondenter, der har svaret i en undersøgelse af Reuters Institute.

Undersøgelsen har undersøgt, hvordan mediebrugere i seks lande – herunder godt 2.000 i Danmark – ser på kunstig intelligens i samfundet generelt og specifikt som værktøj i journalistikken.

Og mens de fleste altså mener, at den menneskeskabte journalistik vil være mere troværdig, mener størstedelen dog også, at journalistikken vil være mere aktuel og billigere at producere.

Det er dog langt de færreste, nemlig kun otte procent, der mener, at nyheder produceret af kunstig intelligens vil være mere værd at betale for end nyheder produceret af mennesker.

Trygge ved nogen hjælp fra AI

Flertallet ser helst, at journalistik udelukkende bliver lavet af en menneskelig journalist.

Det er i hvert fald den slags nyheder, som 58 procent af respondenterne på verdensplan er trygge ved at bruge. Nyheder lavet af en rigtig journalist med lidt hjælp fra AI er 41 procent trygge ved, mens henholdsvis 21 procent og 14 procent vil være trygge ved nyheder, der mest eller fuldstændigt er lavet af AI.

Der er også blevet spurgt til fordele og ulemper ved, at AI bliver brugt til at lave nyheder.

Og her er det i 33 procent af respondenternes øjne klart, at nyheder vil blive billigere at lave. Det kommer dog også med den pris, at 17 procent mener, at det bliver på bekostning af troværdigheden.

”Vores data tyder på, at folk på det her tidspunkt primært tror, at brugen af AI i nyhedsproduktion vil hjælpe udgiverne med at spare på udgifter, men identificerer få – hvis nogen – måder, det hjælper dem selv, og på adskillige kerneområder forventer de, at nyheder lavet med AI vil være værre,” lyder det i rapporten.

Ser AI som stavekontrol

Når de omkring 12.000 personer er blevet spurgt til, hvordan de tror journalister og redaktører bruger AI i deres arbejde, er der flest, der mener, at det bliver brugt til at tjekke for fejl i stavning og grammatik og til at oversætte mellem sprog.

40 procent mener dog også, at journalister altid eller ofte bruger AI til databehandling, mens 31 procent mener, at det sker nogle gange eller sjældent.

Derudover tror omkring en tredjedel, at AI altid eller ofte bliver brugt til at gøre en skreven artikel til lyd, til at skabe generiske illustrationer eller skrive rubrikker.

I omegnen af 25 procent mener også, at journalister altid eller ofte bruger AI til at skabe et billede, hvis der ikke er et virkeligt tilgængeligt, til at omskrive en artikel til et andet publikum og til at skrive teksten til en artikel.

17 procent tror også, at værktøjet bliver brugt til at skabe en kunstig vært eller forfatter.

At så mange tror, at journalister bruger AI til at skabe billeder og kunstige studieværter, siger ifølge rapporten mere om, hvordan de i det hele taget ser på medier og journalistik, end om, hvordan de tror, AI faktisk bliver brugt.

”Hvor ubekvemt det end måtte være – og hvor forkerte antagelser de har om, hvordan mange nyhedsmedier bruger AI – er de opfattelser en realitet, der er med til at forme, hvordan dele af offentligheden tænker om krydsfeltet mellem journalistik og kunstig intelligens,” lyder det i rapporten.

I Danmark er der ifølge rapporten færre, der tror, at AI bliver brugt til alle de opgaver, end der er i USA og Argentina.