”Vi ’bruger’ ikke forskere i vores journalistik, vi samarbejder med dem.”

Sådan siger Søren Schultz Jørgensen, ansvarshavende chefredaktør på det nystartede medie Vid & Sans, som forventer at gå i luften 1. oktober.

Mediet, som kun vil interviewe forskere, er ifølge chefredaktøren sat i verden for at råde bod på tillidsbruddet mellem medier og forskere. For ifølge Søren Schultz Jørgensen er forskere landet over bekymrede og nervøse for at stille op til interviews, mens borgerne samtidig efterlyser nuancerede svar på spørgsmål, som de ofte oplever bliver hvirvlet ind i en konfliktfyldt nyhedsstrøm.

’Den dobbelte tillidskrise’, som chefredaktøren kalder det:

”Befolkningen er tiltagende trætte af mediernes konfliktorientering og det debattens amokløb på de sociale medier. Samtidig er forskerne ængstelige ved at optræde i medierne. De er bange for at blive fejlciteret, sat i en forkert kontekst eller få deres udsagn politiseret i sådan en grad, at det er forstyrrende for indholdet,” siger han og tilføjer:

”Forskerne har en oplevelse af, at den almindelige mediedækning ikke giver plads til den tvivl og de nuancer, som forskningen jo faktisk rummer. De oplever ofte, at nyhedsmedierne går efter sort-hvide sandheder og entydighed, hvilket gør det meget svært at få nuancerne med.”

Gennemsigtighedens ordensduks

Vejen til at løse tillidskrisen er at bryde med dele af den traditionelle journalistiks konventioner, som Søren Schultz Jørgensen udtrykker det.

For det første vil mediet kun interviewe forskere. Væk er interesseorganisationer, politikere og lægmands-holdninger. De eneste kilder er forskere, der udtaler sig om deres eget fagfelt.

Så ender I vel med at blive Danmarks mest eksperttunge medie? 

”Ja, det gør vi nok. I hvert fald Danmark mest eksperttunge nyhedsmedie. Vi interviewer jo kun forskere og skal i vores sammenhæng ikke have andre typer af kilder ind og forstyrre vidensformidlingen,” siger den ansvarshavende chefredaktør.

Vid & Sans vil også løse tillidskrisen ved at give forskerne større føling og indflydelse på de artikler, de medvirker i. Mediet vil ikke blot tilbyde citattjek til kilderne, som ellers er praksis hos mange andre medier, men vil konsekvent tilbyde kilderne fuld indsigt i, hvordan artiklerne kommer til at se ud. ’Fra rubrik til sidste punktum’, som det hedder fra Søren Schultz Jørgensen.

Sætter man dermed ikke også en ny standard for forholdet mellem journalister og kilder? Forkæler man ikke forskerne?

”Jeg tvivler på, at vi kommer til at have den slags indflydelse på forskernes krav til andre medier. Men hvis vi kan skubbe lidt til vores fagfæller i branchen, så er det godt,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Omvendt lover chefredaktøren dog fuld gennemsigtighed i valget af kilder, kildernes positioner, og hvem der har finansieret den forskning, som ligger til grund for artiklerne:

”Alle forskere bliver varedeklareret præcist. Vi beskriver, hvad de har lavet og forsker i. Vi går efter at være det allermest transparente medie. Vi vil være gennemsigtighedens ordensduks.”

Ingen konfrontationsjournalistik

Selv om Vid & Sans vil gå langt for at rette op på tillidskrisen, så garanterer Søren Schultz Jørgensen, at mediet kommer til at yde modstand og stille kilderne kritiske og opfølgende spørgsmål. Men mediets journalister kommer ikke til at lave klassiske kritiske interviews med forskerkilderne:

”Vores ærinde er ikke konfrontationsjournalistik. Så vi kommer ikke til at trykprøve alle forskernes indholdsmæssige udsagn, sådan som man gør det med for eksempel politikere og andre partskilder. Men vi vil selvfølgelig bede om belæg, dokumentation og underbygning, når der er brug for det. Men det er ikke vores mål at bringe forskerne på glatis. Tværtimod vil vi faktisk gerne have dem til at føle sig trygge i samarbejdet med os – så trygge, at de ikke er bange for at blive udfordret af os i interviewsituationen,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Frygter at blive fejlciteret

Bag Vid & Sans står Aarhus Universitetsforlag, som har fået 3,1 millioner kroner i etableringsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsens innovationspulje. Når støttekronerne og etableringsmidlerne løber ud om halvandet år, er det meningen, at mediet skal være selvfinansierende. Det kræver ifølge Søren Schultz Jørgensen et sted mellem 5.000 og 6.000 månedlige abonnementer.

Mediet har forud for etableringen oprettet en database, hvor danske forskere frivilligt kan tilmelde sig og byde ind med historier og spørgsmål, som mediet frit kan plukke i. I øjeblikket har mere end 600 forskere tilmeldt sig, og lidt over 300 af dem har svaret på en løbende undersøgelse, hvor de bliver spurgt ind til deres forhold til danske nyhedsmedier. Her svarer hver anden, at de ofte er bekymrede for at blive misforstået eller fejlciteret, når de taler med journalister.

Over halvdelen af de adspurgte forskere oplyser derudover i mediets undersøgelse, at de oplever det som et problem ikke at have indflydelse på overskrift og kontekst i de artikler, som de medvirker i.

Vid & Sans udkommer allerede som nyhedsbrev, men fra 1. oktober er det meningen, at abonnenter også skal kunne læse nyheder på mediets egen hjemmeside.