Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mads Brügger kommer ikke til at sige, at det er skønt, at Frihedsbrevet kom ud af regnskabsåret 2025 med et stort underskud, men det slår ham heller ikke ud af kurs.
Det gør han klart over for MediaWatch, efter at Frihedsbrevets seneste årsregnskab blev offentliggjort i går og viste et underskud på 11 millioner kroner.
”Al den stund, vi vokser, og vi nærmer os sorte tal – det håber jeg, vi kommer i allerede i år – har jeg stadig en tyrkertro på Frihedsbrevet,” siger han til MediaWatch.
Frihedsbrevet fik i løbet af årsregnskabsåret 2024/2025 blandt andet en kapitalforhøjelse og øgede sin fortjeneste, men endte alligevel med en egenkapital på minus 2,2 millioner kroner.