Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:57 28.01.2026 Anna Sol Jørgensen

Arbejdsgruppe skal pege på politiske besparelser i DJ

Arbejdsgruppe skal pege på politiske besparelser i DJ

DJ

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med en række forslag til, hvordan der kan spares penge i den politiske del af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ).

Arbejdsgruppen er netop blevet nedsat på et hovedbestyrelsesmøde i DJ på baggrund af en indstilling fra forretningsudvalget.

Det sker, efter at DJ har været igennem en sparerunde på omkring 10 millioner kroner over efteråret og vinteren.

”I forbindelse med budgetprocessen har vi fået forslag til, hvordan man kan spare på det politiske niveau. Der har ikke været tid til at gå i dybden med dem, og det har ikke hastet, fordi flere af dem skal forbi delegeretmøde i 2027,” forklarede forperson Allan Boye Thulstrup på hovedbestyrelsesmødet.

Forslagene har blandt andet lydt på, at delegeretmøde afholdes hvert tredje år i stedet for hvert andet, og at hovedbestyrelsen reduceres til syv eller ni medlemmer i stedet for de nuværende 15 medlemmer.

Forretningsudvalget indstiller til, at arbejdsgruppen færdiggør sit arbejde hurtigt, og at den afleverer en begrundet liste over besparelser senest den 20. april, så de vil kunne blive behandlet på hovedbestyrelsesmødet den 26. og 27. maj.

SENESTE NYT

Flere nyheder