Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:49 14.01.2025 Silla Bakalus

Ny vært på ’Bandeland’ – profil vender tilbage til Ekstra Bladet

Ny vært på ’Bandeland’ – profil vender tilbage til Ekstra Bladet

JP/Politikens Hus på Rådshuspladsen i København. Mathias Svold / Ritzau Scanpix

Tv-værten Tine Røgind vender tilbage til Ekstra Bladet, hvor hun skal være vært og tilrettelægger på podcasten ’Bandeland’. Det oplyser Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

Tine Røgind har god erfaring med kriminalstoffet, da hun har arbejdet som kriminalreporter i mange år, ligesom hun har været executive producer og tv-vært og senest stået bag HBO Max-serien ’Brutalt Broderskab – Comanches’.

Tine Røgind, der tidligere har arbejdet for Ekstra Bladet, hvor hun også blev udlært, bliver tilknyttet på fast freelance-basis.

Hun glæder sig til at vende tilbage:

”Jeg er jo nærmest både født, opvokset og udlært på Ekstra Bladets kriminalredaktion, så det er selvfølgelig en gensynsglæde med den gamle avis, men også en bevidsthed om det store og spændende stykke arbejde, der ligger foran. Jeg vil i hvert fald gøre mig umage, og det håber jeg, at lytterne vil kunne mærke,” udtaler hun.

Hos Ekstra Bladet er Sofie Rye, der er kreativ chef med ansvar for podcast, også begejstret for den nye forstærkning på podcastområdet:

”Røginds mangeårige erfaring og indgående kendskab til det her ofte svære stofområde kommer til at blive en kæmpe gevinst for både vores redaktion og vores lyttere,” siger hun.

SENESTE NYT

Flere nyheder