Forargelse og vrede har det med at sætte ild til kommentarsporet på Facebook, så et opslag får mange interaktioner og derfor også stor rækkevidde.

Men medierne bør holde sig for gode til at spille på de følelser, når de poster artikler på danskernes foretrukne SoMe-kanal.

Det mener Mikkeline Thomsen, partner i bureauet Analyse & Tal, der sammen med Trygfonden står bag en ny rapport om tonen i debatten på Facebook. Den har analyseret to millioner Facebook-opslag og 71 millioner kommentarer på Facebook fra perioden marts 2021-juni 2024.

”Det handler ikke om at skrive flere artikler om hygge. Det handler om at gå til de sværeste debatter med stor omhyggelighed og med godt værtskab. Og så handler det om at holde sig for god til at gøre sandheden værre, end den er,” siger Mikkeline Thomsen.

Sker tit i krimisager

Rapporten viser, at der er en tydelig boomerangeffekt, når facebookopslag bliver skrevet med et angreb i teksten. På mediernes facebooksider øger et angreb i selve opslaget antallet af angreb i kommentarsporet med 310 procent. Altså mere end en tredobling.

Et angreb er defineret som: ”Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer, rettet mod mennesker eller grupper af mennesker.”

Mikkeline Thomsen har set angreb i mediers opslag om etnicitet, krimisager og køn i sit analysearbejde.

”Der er nogle bestemte emner, vinkler og måder at bruge citater, hvor artiklen kan se ud, som om den er lavet for at forarge,” siger hun.

Også provokationer, forsimplinger og ”invitationer til at lege folkedomstol” kan sætte gang i den hårde tone i kommentarerne.

”Det kan være et medie, der skriver om en retssag: ”Hvad siger I til, at denne her person prøveløslades?” eller: ”Skal han have lov til at blive i Danmark”? Det er opslag, som kalder på en konfliktfyldt debat,” siger hun.

Provokerende citater smitter

Analyse & Tal har trænet en algoritme til at spore angreb på Facebook, men de har også gennem kvalitativ analyse fundet, at selve tonen i en opslagstekst smitter i kommentarsporet. Et hårdt opslag giver et hårdt kommentarspor.

”Hvis et opslag bliver formuleret lidt som en trussel: ”Nu er det slut med ’mor’ og ’far’ i Københavns Kommune”, så spreder det en masse vrede og forargelse,” siger Mikkeline Thomsen.

En anden type facebookopslag, der ofte spreder had og angreb, er, når medierne laver facebookopslag baseret på et skarpvinklet citat, ofte med et angreb på nogen i selve citatet.

”Hvis de sætter et provokerende citat ind som opslagstekst, foranlediger det en masse angreb i kommentarsporet,” siger Mikkeline Thomsen.

Stærkere boomerang for politikere

Rapporten viser dog også, at både politikere på deres sider og de lukkede borgergrupper på Facebook har en højere boomerang-effekt i angreb, end medierne har på deres sider.

For politikere er boomerang-effekten 660 procent, for borgergrupper 760 procent.

Mikkeline Thomsen forklarer forskellen til politikersiderne med, at mange går til politikernes sider på Facebook for enten at heppe eller kritisere.

”Der er nogle politikere, som laver voldsommere opslag, og dermed bliver effekten også større. Men folk kommer også ofte ind på en politikerside, enten fordi de er fans eller imod. Vi kan ikke se i vores analyse, om noget er med- eller modangreb. Vi kan bare se angreb,” siger hun.

At borgergrupperne har den største boomerang-effekt skyldes, at de har det laveste antal angreb som udgangspunkt. Der skal altså kun et lille antal angreb i kommentarerne til, at antallet af angreb stiger markant procentuelt.

Kan desværre betale sig

Mikkeline Thomsen er helt på det rene med, at vrede og provokation skaber rækkevidde på Facebook. Faktisk har et medieopslag med angrebskommentarer i kommentarsporet 140 procent flere interaktioner end et gennemsnitligt medieopslag, siger hun.

”Så det kan desværre ”svare sig” at satse på et angrebstungt kommentarspor, hvis man vil have interaktioner og rækkevidde. Men nogen betaler dyrt med deres mentale sundhed.”

Når hver 20. kommentar på politikernes og mediernes sider er et angreb, er det efter hendes mening for meget. Og Mikkeline Thomsen mener, der er en vej uden om den hårde tone.

”Der er også gode interaktioner i at appellere til fælles stolthed eller forsoning og i at bruge humor,” siger Mikkeline Thomsen.

Hun nævner som eksempel opslag, hvor politikere fra forskellige partier stiller sig sammen med budskaber som: ”Der er meget, vi er uenige om, men vi kan begge lide at …”

Debat rykker mod grupperne

”Der er også det perspektiv i rapporten, at mere og mere af debatten på Facebook flytter ind i borgergrupperne. Her bliver debatten modereret betydeligt mere,” siger Mikkeline Thomsen.

”Mere og mere af den offentlige samtale rykker ind i grupperne. Det skal man tænke over, hvis man frygter at tabe borgernes engagement,” siger hun.

Mikkeline Thomsen medgiver dog, at facebookgrupperne har et redskab, som medierne ikke kan benytte på deres facebooksider. I grupperne er det muligt at indstille, så alle brugere kan sende en besked til administrator, hvis der er en hård kommentar i gruppen. Medierne er med deres sider derimod overladt til selv at overvåge debatten.

Men tror du virkelig ikke, at medierne har alle intentioner om at holde en god tone på deres facebooksider?

”Når jeg kigger på oversigterne over de opslag, hvor der er flest angreb i kommentarsporet, så kan jeg godt komme i tvivl.”