På væggen i et af TV 2’s mødelokaler på Teglholmen i København hænger en illustration med et stort, rødt strategihjul, der samler TV 2’s koncernstrategi i et simpelt overblik.

Fremstillingen er kommunikationsrådgiver Ursulas værk. Cirklen er ifølge hende selv et godt eksempel på noget af det, hun er god til.

”Jeg er god til mønstergenkendelse. Jeg er hurtig til at spotte sammenhænge, kan tænke visuelt og se tingene for mig,” forklarer hun.

Det er ret nyt – og stadig også lidt sårbart – for Ursula at tale højt om, hvordan hendes ADHD påvirker hendes arbejdsliv. Så selv om hun har valgt at stå frem på arbejdet, er det en anden sag at stå frem for hele verden og eventuelt fremtidige arbejdsgivere på internettet. Derfor nøjes vi her med fornavnet.

Men hun fik mod på at hæve stemmen, efter at TV 2 på en række meget velbesøgte møder i 2023 fik medarbejdernes bud på, hvad det vil sige at være en ansvarlig arbejdsplads.

Omkring en tredjedel af alle medarbejdere deltog.

Det kom til at handle om de klassiske emner som alder, køn, etnicitet og børnefamiliers udfordringer. Men også om medarbejdere med de såkaldt neurodivergente diagnoser som ADHD og autisme.

Frigiver energi at være åben

De er nu også blevet en del af TV 2’s strategi – ikke som problemer eller som medarbejdere med særlige behov. Men som et af flere udtryk for medarbejderes forskellighed.

”Det har været enormt befriende at kunne tale åbent om, hvordan jeg fungerer. Jeg bruger ikke længere al min energi på at skulle passe ind i en kasse. Det har frigivet energi til, at jeg kan bringe mine styrker i spil, hvor den før gik til at skjule og kompensere for de ting, som kan være svære med en hjerne som min,” forklarer Ursula.

TV 2 har ingen registrering af, hvor mange medarbejdere der har diagnoser på spektret. Men ligesom på mange andre arbejdspladser og i samfundet generelt er der de seneste år kommet øget opmærksomhed på at håndtere medarbejdere med diagnoser – og på at italesætte det på en anden måde.

At det tærer på energien og påvirker arbejdslivet at skulle skjule og kompensere for de udfordringer, der kan følge med en diagnose som ADHD, er for nylig blevet dokumenteret i en rapport fra Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA).

Af 4.037 adspurgte sygeplejersker, bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykoterapeuter, radiografer og jordemødre svarer næsten hver femte, at de har ADHD, ADD og/eller autisme.

Fire ud af ti angiver problemer som koncentrationsbesvær, sanseoverbelastning og pres ved at skulle skjule deres naturlige træk.

De adspurgte fremhæver selv styrker som indfølingsevne, stærk retfærdighedssans, intuition samt evnen til at gå i hyperfokus, tænke anderledes og se mønstre og sammenhænge. Men kun to ud af ti oplever, at de styrker i nævneværdig grad bliver bragt i spil på arbejdspladsen.

Frygt for at blive set som syg

Tre ud af ti vælger helt at undlade at være åbne om deres situation på arbejdspladsen. Mange forklarer det med frygten for negative konsekvenser, for eksempel at de kan blive opfattet som syge eller at det kan skade deres karriere.

Næsten halvdelen af dem med diagnoser siger, at de har haft mere end fire sygedage det seneste halve år. Det er dobbelt så mange sygedage som de øvrige medlemmer af A-kassen.

Undersøgelsen fra DSA er den første større kortlægning i Danmark. Der er ikke lavet noget tilsvarende i mediebranchen.

Men i Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ) og A-kassen AJKS er man opmærksom på, at flere medlemmer møder lignende udfordringer. Men forbund og a-kasse har ikke fundet en god kurs for en samlet indsats, der går ud over den individuelle rådgivning til medlemmer i konkret krise.

”Mange af dem, jeg taler med, ryger gennem sygemeldinger, og mange angiver som årsag, at de kæmper med noget diagnose. Af og til, fordi de ikke kan være i de arbejdsrammer, som er normen,” siger karrierevejleder Søren Cronwald fra AJKS.

Journalister med superkræfter

Han konstaterer, at virksomheder risikerer at miste gode medarbejdere med ”superkræfter”, hvis først de rammer en sygemelding.

I forbundet har socialrådgiver Camilla Beyer-Nielsen også oplevet flere henvendelser fra medarbejdere med neurodivergente diagnoser. De søger blandt andet rådgivning om, hvordan de kan være på arbejdspladsen uden at skabe unødig opmærksomhed, eller om hvilke krav de kan stille.

Lars Novrup, chef for People and Culture, TV 2. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

På TV 2 har Ursula været med til at starte det medarbejderdrevne netværk Spektrum.

Det fungerer i dag som en slags ambassadørkorps, som skal gøre det nemmere at være åben om både udfordringer og gevinster. Og som også er med til at gøre det tydeligt, at ledelsen bakker op og er lydhør over for, at nogle medarbejdere kan have brug for ro og rammer for at kunne fokusere på jobbet.

Det kan handle om ting som headset og alternativer til storrumskontorer.

I TV 2’s ledelse er indsatsen forankret hos Lars Novrup, der siden 2022 har været chef for HR-afdelingen, som de på TV 2 kalder People and Culture.

Fortsat berøringsangst

”Det er et område, hvor mange stadig er ved at finde deres ben – både medarbejdere og ledere. Og vi ved fra vores ledere, at der er en berøringsangst – hvad må man spørge om, hvad må man ikke spørge om. Derfor er det vigtigt, at vi gør det nemmere at tage dialogen og giver lederne den nødvendige tryghed og viden til at håndtere det godt,” siger Lars Novrup.

Det er vigtigt for ham at pointere, at det ikke handler om forskelsbehandling. Det handler bare om at erkende og anerkende, at alle medarbejdere er forskellige.

”Vi vil gerne væk fra at tale om særlige behov, men i stedet skabe en kultur, hvor det er helt okay at tale om, hvordan vi hver især fungerer, og hvad der skal til, for at flere kan trives og lykkes.”

”Jeg tror desværre, mange stadig tænker neurodiversitet som noget bøvlet og besværligt i stedet for at se mulighederne,” siger Lars Novrup.

Han betoner, at TV 2 stadig skal være en arbejdsplads, der fungerer, og som leverer det, den nu engang skal. Så det handler ikke om at sænke kravene til nogen.

”Det handler om at skabe rammer, der rummer, at vi ikke tænker og fungerer ens. Vi vil gerne et sted hen, hvor det føles som en helt naturlig samtale og ikke som et tabu,” siger Lars Novrup.