Reels er det helt store hos danske medier. 

Men det er ikke bare Reels-formatet, der anvendes flittigt hos nyhedsmedierne. En anden trend fra sociale medier synes også at følge med: Nemlig den håndholdte micro-mikrofon, microporten.

Et stykke elektronik, der er designet til at sidde ubemærket på tøjet, men som nu åbenbart skal holdes i den ene hånd, mens værterne filmer sig selv med en mobil i den anden. Hvad går det ud på?

Spørger man Nadia Nikolajeva, digital rådgiver med ekspertise i sociale medier, så er der tale om internetkultur, som flyder over i medieudtrykket.

”Det er udtryk for en kultur, der har påvirket den næste generation af unge journalister, som så kommunikerer direkte til den yngre målgruppe,” siger hun.

Uformelt udtryk

Det er især apps som Instagram og TikTok, der har drevet den udvikling. Og særligt sidstnævnte har sat store aftryk i vores udtryk på sociale medier, forklarer Nadia Nikolajeva.

Her har det i mange år været sædvane for personer eller influenter at gøre brug af håndholdte mikrofoner i de korte videoer.

Nadia Nikolajeva nævner, hvordan man på apps som TikTok og sågar det hedengangne Vine har set utallige videoer, hvor det handler om at få folk lokket ind eller få dem til at reagere på den ene eller anden måde.

I det forsøg har man tidligere set eksempler på, at værterne klipsede mikrofonen fast på utraditionelle ting såsom colaflasker eller kreditkort – blandt andet også for at tage lidt pis på det hele.

”Det er ligesom en ny genre med det håndholdte, nære og uformelle, der især kan fange nogle yngre generationer af nyhedsbrugeres interesse,” siger Nadia Nikolajeva.

Værdi i værtskab

Ifølge Nicklas Larsen, redaktør for TikTok og aktualitet hos TV 2 ECHO, er det også en af grundene til, at de bevidst har valgt at gøre det hos TV 2 ECHO. De gør det simpelthen, fordi det er ungt.

”Mange spørger faktisk, hvorfor vi gør det. Vi gør det selvfølgelig med vilje, da det er meget mere nært, og det er med til at understøtte værterne. Vi er unge, som formidler til unge,” siger han.

Nicklas Larsen forklarer, at de gør det, når der er en journalist, som guider en igennem fortællingen, hvilket er noget, de laver meget af på TV 2 ECHO. Den håndholdte mikrofon understøtter på den måde journalisten, der mest af alt agerer vært.

”Vi gør det, fordi det skaber nærhed, og det virker for os, da vi på den måde møder vores målgruppe i øjenhøjde,” forklarer han.

Tilpasse sig platformene

Et andet medie, som gør brug af det samme på sociale medier, er Zetland.

Her forklarer leder for visuelle fortællinger Claudia Pérez Tidmand, at de især benytter grebet i deres explainer-formater på sociale medier, hvor journalisterne selv udlægger deres egne, personlige fortællinger.

Det er samtidig en måde for dem at bryde med de gamle tv-vaner. Med den håndholdte microport signalerer Zetland, at de ikke laver traditionelle indslag, men derimod det, hun kalder social journalism til udgivelse på platformene.

”Det er også en måde at gøre det meget klart for seeren, hvad det er for et format, de forbruger,” siger Claudia Pérez Tidmand.

Det giver mening ifølge Nadia Nikolajeva. For hende signalerer standardmikrofonen nemlig noget distance.

”Den signalerer, at nu skal vi lave medieindhold – velkommen til studiet. Den nære mikrofon er mere din gode ven, der taler til dig,” siger hun.

Ifølge Claudia Pérez Tidmand skal den håndholdte mikrofon ikke rigtigt ses som en del af en tendens eller modedille, men nærmere som en del af udgangspunktet for formatet.

”Når vi formidler på platforme som Instagram og TikTok, så er det rart, at det indhold, vi laver, passer ind i de formater, som man genkender fra platformene,” siger hun.

Falde naturligt

Selv om det på bagkant er nemt at sige en masse om, hvorfor Zetland bruger den håndholdte microport, så er det langt hen ad vejen også bare det, der har passet journalisterne bedst og føltes mest autentisk for dem som medie, indrømmer Claudia Pérez Tidmand.

”For at være helt ærlig, så er det også bare faldet naturligt, at det var sådan, vi gjorde det,” siger hun.

Det undrer på ingen måde Nadia Nikolajeva. Hendes gæt er, at de unge journalister selv er forbrugere af den internetkultur, som de så tager med over, når de laver indhold. Nicklas Larsen istemmer.

”Det ligger meget til journalisterne at gøre det på den måde. Det er også det, de gerne vil. Så for os er det fedt, at der ikke er noget opdragelse i at skulle forsøge at ændre nogen,” siger han.