HVIDVASK

Ny dom kan blive en bombe under journalistik om hvidvask

De danske myndigheder kan ikke afvise, at man følger trop med ændringer i det danske CVR-register

Undersøgende journalister har de seneste år haft stor succes med at afsløre hvidvask og skattesnyd ved blandt andet målrettede søgninger i ejerkredse bag europæiske virksomheder.

Men det kan i værste fald være helt slut nu.

En dom fra EU-domstolen sender nemlig i disse dage chokbølger igennem Europa, hvor blandt andre Luxembourg og Holland allerede har lukket ned for tilgangen til at kigge de reelle virksomhedsejere efter i kortene.

Sagen ved EU-domstolen tager afsæt i en klage i Luxembourg, hvor virksomhedsejere har argumenteret for, at åbenheden om de reelle ejerskaber er en krænkelse af retten til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger.

Blandt andre journalist John Hansen fra Politiken har arbejdet intenst med den form for afsløringer af skattesnyd og hvidvask de seneste år, blandt andet i forbindelse med de berømte Panama Papers-lækager.

”Jeg har brugt dem utroligt meget, og for mig er det utroligt skuffende,” siger han.

Enormt tilbageskridt

John Hansen ønsker ikke at gøre sig klog på den del af dommen, der handler om retten til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger, men finder det problematisk, at der nu bliver lukket af for de registre, der sikrede en form for åbenhed.

Det er et enormt tilbageskridt.
John Hansen, journalist på Politiken

I en orientering fra de hollandske myndigheder fremgår det, at man midlertidigt har lukket for adgangen til registret, da man vil have EU-kommissionen til at afklare, hvordan dommen skal tolkes. Det fremgår dog, at virksomheder stadig har pligt til at registrere oplysningerne om de reelle ejere, men at der bare ikke vil være offentlig adgang til dem.

Og ifølge John Hansen er det netop problemet, hvis offentligheden, herunder journalister og organisationer, ikke får adgang i fremtiden:

”Det er et enormt tilbageskridt, fordi historien har vist os, at det er afsløringerne i medierne, der virkelig flytter noget i de her spørgsmål,” siger han.

”Og jeg er ked af at sige det, men det er altså typisk ikke myndigheder, der opdager den her slags ting. Hvis du ser, hvad der har været af store skandaler om skatteunddragelse, så er de ikke begyndt hos myndighederne,” fortsætter han.

Et eksempel er ifølge John Hansen sagen om Danske Bank og hvidvask i Estland, som er blevet afsløret af Berlingske. Her var det altså hverken Finanstilsynet, bagmandspolitiet eller Skattestyrelsen, der førte an.

Fakta: Det betyder dommen

Dommen er sket gennem en såkaldt ’præjudiciel forelæggelse’, hvor retten i Luxembourg har bedt EU-domstolen forholde sig til et konkret punkt i EU-retten vedrørende hvidvask.

EU-domstolen træffer altså ikke afgørelsen i forhold til sagen i Luxembourg, men bidrager derimod med en bindende fortolkning af den gældende EU-ret, hvorefter domstolen i Luxembourg selv skal træffe afgørelse.

Fortolkningerne ved EU-domstolen er også bindende for de øvrige EU-lande i sager med en tilsvarende problemstilling, som hvis for eksempel en lignende sag blev ført ved en dansk domstol.

Helt konkret har EU-domstolen i dette tilfælde forholdt sig til en bestemmelse i det såkaldte hvidvaskdirektiv, hvor det var fastsat, at oplysningerne om det reelle ejerskab af selskaber skulle være tilgængelige for offentligheden. Det vurderer EU-domstolen er ugyldigt.

Kilde: EU-domstolen

Danmark afventer fortolkning

I Danmark oplyser Erhvervsstyrelsen, der driver databasen Virk.dk, at man har bidt mærke i dommen:

”Det er korrekt, at der med EU-dommen kommer begrænsninger for, hvilke oplysninger om ejerforhold der kan udstilles i offentlige virksomhedsregistre. I øjeblikket afventer vi en melding fra Kommissionen, når deres juridiske tjeneste har vurderet dommens konsekvenser, ligesom vi selv er ved at nærlæse dommen,” lyder det i et skriftligt svar.

Indtil videre kan Erhvervsstyrelsen dog ikke løfte sløret for, hvordan det kommer til at påvirke den danske database:

”Derefter vil vi se på, om – og i givet fald hvilke konsekvenser – dommen får for den måde, vi udstiller data om ejerforhold i det danske virksomhedsregister – CVR,” lyder det.

Også i udlandet har det ført til opstandelse, da man frygter, at åbenlyse regelbrud vil forblive i mørket.

”Det sætter os mange år tilbage. Adgangen til data om de reelle ejere er afgørende for at identificere og stoppe korruption og beskidte penge. Jo flere mennesker, der har adgang til den information, jo større er muligheden for at se en sammenhæng,” siger Maíra Martini, som er ekspert i korruption ved non-profit organisationen Transparency International, til Financial Times. 

0 Kommentarer