search

Loud får nej til at inddrage podcast i spørgsmål i kvalitetsundersøgelse

Loud får ikke lov til at spørge ind til danskernes oplevelser med public service-kanalens podcasts i forbindelse med sin årlige kvalitetsundersøgelse, der er anden del af public service-redegørelsen.

Det fremgår af en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet.

Kanalen har ellers i en anmodning til nævnet bedt om lov til at ændre formuleringen i flere spørgsmål i kvalitetsundersøgelsen. Under en række punkter har Loud villet tilføjet spørgsmål om, hvorvidt deltagerne har lyttet til podcasts fra Loud – og altså ikke kun radiokanalen, som er udgangspunktet i spørgsmålene.

Men de tilføjelser kan nævnet ikke godkende.

”Radio- og tv-nævnet kan ikke godkende de foreslåede tilføjelser, for så vidt angår podcasthenvisninger i spørgsmål 2, 3, 4, 5 og 6. Dette gælder endvidere for programeksempler, der alene er distribueret som podcast i henhold til § 9, stk. 2, jf. spørgsmål 6,” står der i afgørelsen.

Public service-redegørelsen skal afleveres 1. maj. Loud skal dog først aflevere anden del af redegørelsen, der indeholder kvalitetsundersøgelsen senere, da radiokanalen først gik i luften i april sidste år, og kvalitetsundersøgelsen først skal udfærdiges et år og seks uger efter første udsendelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen