search

Ekstra Bladet undskylder for ”bordello-mor”-kommentar til Helle Thorning

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt blev lørdag mødt af Ekstra Bladets udsendte ved ’Zulu Awards’, kulturanmelder René Fredensborg, med en kommentar om, at hun var ”sådan lidt bordello-mor” i sit Gucci-sæt og sorte støvler.

Kommentaren kom med i et videoklip, som blev bragt på eb.dk, og som mødte kritik fra blandt andre Helle Thorning-Schmidt selv.

Efterfølgende har Ekstra Bladet undskyldt for tonen og for at have bragt indslaget.

”Selvfølgelig undskylder vi for at bringe et indslag, hvor Ekstra Bladets kulturanmelder skyder helt ved siden af skiven i forhold til den nedværdigende tone, han bruger over for Helle Thorning-Schmidt. Det var ikke engang tæt på at være sjovt. Den del skulle ikke være blevet bragt, og derfor har anmelder René Fredensborg også selv undskyldt over for Helle Thorning-Schmidt,” sagde ansvarshavende chefredaktør Pernille Holbøll i går til Ekstra Bladet.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen