Joshua Bratt/BBC
Danske Naja Nielsen bliver mediedirektør hos den svenske public service-udbyder SVT fra 1. juni.
Det skriver SVT.se.
Naja Nielsen kommer fra en stilling hos britiske BBC News. Tidligere var hun nyhedschef på DR.
”SVT har opbygget en utroligt stærk position. Det er det mediehus i Sverige, som flest stoler på og anvender,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Naja Nielsen kommer til at få ansvaret for SVT’s digitale tjenester, herunder også analyse, data samt udvikling af kunstig intelligens hos SVT. Jobskiftet betyder også, at hun flytter til København, hvorfra hun vil pendle til Malmø og Stockholm for at passe SVT-jobbet, står der i pressemeddelelsen.