I maj 2017 faldt der dom i en spektakulær sag fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at forgifte patienter med dødelige doser af morfin. Hun fik 12 års fængsel for flere drabsforsøg.
Sagen blev dengang dækket tæt af de danske medier. Og for nylig udkom Politiken-journalist Kristian Corfixen med bogen ’Sygeplejersken’, hvor sagens hovedpersoner medvirker. Han fortæller, at han i sin indledende research til bogen gjorde en mærkelig opdagelse.
”Jeg blev virkelig forundret over at opdage, at sygeplejerskernes eget fagblad ikke havde skrevet en eneste artikel om sagen. Og da jeg begyndte at interviewe sygeplejersker, var der også flere af dem, der undrede sig over det,” siger Kristian Corfixen.
Han deler deres undren:
”Jeg synes, det er vildt besynderligt og næsten helt komisk. Der findes stort set ikke et medie i Danmark, der ikke har dækket sygeplejerskesagen. Men sygeplejerskernes eget fagblad har valgt ikke at nævne den med et ord. De skrev ikke engang en notits, da der faldt dom i sagen.”
Afviser berøringsangst
Kristian Corfixen fortæller, at artiklen her er den eneste fra ’Sygeplejersken’, han via Infomedia har kunnet finde, der relaterer sig til sagen. Den handler dog ikke direkte om sagen.
”Den larmende stilhed gør, at jeg tænker, det må være et bevidst valg. Jeg tror, man har været berøringsangst over for sagen og helst ville have, at den skulle gå væk. Og så er det nemmeste jo ikke at give den spalteplads,” siger han.
Men det afviser Katrine Nielsen, der var kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd og ansvarshavende chefredaktør for fagbladet, da sagen kørte og frem til september 2017.
”Det var resultatet af en konkret vurdering,” siger hun og uddyber:
”Vores overvejelse på redaktionen dengang var, at det var en klassisk kriminalsag. Og ikke en principiel sag om, hvordan sygeplejersker arbejder. Det var et spørgsmål om en enkelt person, som måske havde gjort noget ulovligt. Det var ikke rigtig vores bane, vurderede vi.”
Blev væg-til-væg-dækket
Katrine Nielsen tilføjer, at de øvrige mediers massive dækning af sagen også spillede en rolle for fagbladets prioritering af sagen.
”Det var jo en sag, der blev væg-til-væg-dækket af medierne. Man kunne se live fra retsmøderne på eb.dk. Vi vurderede, at vores muligheder for at bidrage som fagblad var ret begrænsede,” siger hun.
Men kan du følge, at det virker besynderligt, at sygeplejerskernes eget fagblad som omtrent det eneste medie i landet ikke har skrevet en eneste artikel om sagen?
”Nej. Jeg har lige gjort rede for mine overvejelser. Vi vurderede, at det var en klassisk kriminalsag og ikke en sag for et fagblad,” siger Katrine Nielsen.
Ikke vores opgave som fagforening
Også nuværende kommunikationschef og chefredaktør Morten Jakobsen henviser til, at sagen blev dækket af andre medier.
”Nyhedsmedierne har taget sig glimrende af den her sag. Og vi er jo ikke et nyhedsmedie,” siger han.
Men derudover afviser Morten Jakobsen at kommentere den manglende omtale af sagen i Sygeplejersken, da han kun har været ansat i Dansk Sygeplejeråd siden 1. januar 2018.
”Jeg vil simpelthen ikke forholde mig til, hvad mine forgængere besluttede,” siger han.
Hvis vi forestillede os, at der kom en ny ”sygeplejerskesag” i morgen, hvad ville linjen så være under dig som chefredaktør? Ville I omtale den?
”Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Vores princip er, at vi ikke omtaler verserende sager mod vores medlemmer. Fordi anklagemyndigheden altid er enormt god til at fremstille en sag, så det ser ud, som om folk er meget skyldige. Og det er ikke vores opgave som fagforening ikke at støtte vores medlemmer, hvis der måtte være en sag mod dem,” siger Morten Jakobsen.
Anmeldelse af bogen på vej
Men de svar undrer Kristian Corfixen. Han trækker en parallel:
”Som medlem af Dansk Journalistforbund ville jeg da også synes, det var vildt, hvis fagbladet Journalisten ikke havde nævnt Se og Hør-sagen eller fogedforbuddet mod JP/Politikens Hus med ét ord,” siger han.
Men sagen her er jo næppe repræsentativ for sygeplejestanden. Så hvorfor bruge spalteplads på den?
”Fordi de har en masse medlemmer, som har været dybt berørte af sagen. Jeg kan godt forstå, at de ikke har villet skabe mistro til alle sygeplejersker. Og selve drabssagen kan måske forekomme tabloid. Men sagen er jo propfyldt med dilemmaer og sidetemaer, man oplagt kunne tage fat i som fagblad,” siger Kristian Corfixen.
Som eksempler nævner han medicinhåndtering, mistanke fra en kollega mod en anden, tilliden til sygeplejestanden og forholdet til egne chefer. Til det siger Morten Jakobsen:
”Vi har forsøgt at følge op i forhold til afdelingen. Fordi vi syntes, det var interessant for vores medlemmer at læse om, hvad det betyder at arbejde på en afdeling, hvor sådan en sag har kørt. Men der var svaret fra vores kolleger dernede, at de hellere ville se fremad end bagud. Og det har vi valgt at respektere.”
Han nævner desuden, at de har en anmeldelse af bogen med i næste nummer af deres blad.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den historie minder mig om dengang min far, som var bagermester, en dag tilbage i halvfjerdserne, fik uanmeldt besøg af dyrlægekontrollen (datidens fødevarekontrol) i bageriet. En stor, kulsort kakerlak sad nonchalant og gloede ondskabsfuldt dyrlægen direkte i øjnene, på arbejdsbordet sammen med de nybagte rosinboller. "Sig mig lige engang, Hr. Bager, hvad i himlens navn er dét der?", spurgte dyrlægen min far. "Det dér, det er såmænd bare en stor rosin!" sagde min far, greb fat i "rosinen" og slugte den i ét gylp! Og snip-snap-snude, så var den historie ude!
Hvis man på Sygeplejersken kun kan se én vinkel i den historie ("den klassiske kriminalsag"), så trænger man vist til at komme på ideudviklingskursus...