Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Retriever – det tidligere Infomedia – undersøger påstande om et datalæk fremsat på en ransomware-hjemmeside.
På nuværende tidspunkt arbejder Retriever på at vurdere materialets gyldighed, omfang og relevans samt at få et overblik over eventuelle konsekvenser.
Hjemmesiden indeholder påstande om data, der angiveligt stammer fra systemer tilknyttet det tidligere Infomedias IT-miljø, skriver Retriever.
Retriever har været i kontakt med politiet og har iværksat foranstaltninger for at mindske risikoen for yderligere sikkerhedsbrud.
Retriever har blandt andet inddraget eksterne specialister i cybersikkerhed og underrettet Datatilsynet.