Den nye medieombudsmand kommer ikke til at kunne træffe afgørelser i sager om medier tilmeldt Pressenævnet.

Men det betyder ikke, at medieombudsmanden ikke kan blande sig alligevel. Det slår kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fast.

”Udkommer man med en dokumentar, der hviler på et forkert grundlag, eller videreformidler forkerte fakta under en valgkamp, så forestiller jeg mig, at han vil blande sig i debatten og gøre opmærksom på, at det her hviler på et falsk grundlag, og henvise sagen til Pressenævnet,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Og der er det Pressenævnets ansvar at håndtere sagerne, understreger ministeren og tilføjer:

”Gerne hurtigt og effektivt.”

Lange sagsbehandlingstider

Men lige præcis det med hurtigt og effektivt kan vise sig at være en akilleshæl for Pressenævnet, hvis sagsbehandlingstider gentagne gange har været genstand for kritik. I 2020 blev det betegnet som et ”voldsomt problem”, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lå på 166 dage.

Siden da er sagsbehandlingstiden igen blevet længere.

Sidste år tog det gennemsnitligt 185 dage – altså over et halvt år – for nævnet at komme frem til en afgørelse i sager, og Pressenævnet erkendte selv, at sagsbehandlingstiderne er for lange.

Andre sager trækker markant længere ud over gennemsnittet.

Så sent som mandag offentliggjorde Pressenævnet en kendelse med adskillige kritikpunkter af en TV 2-dokumentar, der ifølge Pressenævnet på flere punkter er misvisende.

Den dokumentar blev sendt i marts 2024.

Grundighed med tempo

Det var Medieansvarsudvalget, der i januar foreslog at etablere en medieombudsmand. Den institution skulle ifølge udvalget gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende omtale – både i pressen og på sociale medier.

Men her er man altså bedre tjent med Pressenævnet, når det kommer til redaktionelle medier, mener partierne bag aftalen.

”Frie medier er en hjørnesten i vores demokrati, og derfor ønsker vi, at endnu flere tilmelder sig Pressenævnet. For det fungerer godt,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Opdraget fra Medieansvarsudvalget var, at det skulle være nemmere at få genrejsning, også i forhold til omtale i etablerede redaktionelle medier. Den her sag om TV 2-dokumentaren har stået på i omkring 1 år og 9 måneder. Hvordan skal den her aftale hjælpe dem, der sidder fast efter sådan en dokumentar?

”Jeg håber, at Pressenævnet, medlemmerne af Pressenævnet og de medier, der finansierer Pressenævnet, vil overveje, om ikke det kunne være en god idé at fremskynde sagsprocessen en lille smule,” siger Jakob Engel-Schmidt.

”Tiden kalder på, at man er grundig, men også på, at grundighed kommer i et tempo, der matcher den verden, vi lever i,” tilføjer han.

Forenklet proces ved domstole

Ministeren peger derudover på, at aftalen også forenkler genoprejsningsprocessen ved private straffesager om freds- og ærekrænkelser, da de kan behandles efter en forenklet proces. Og det gælder altså også i forhold til omtale i traditionelle medier.

”Det betyder, at man med usande udsagn dokumenteret kan gå ned i domstolen, møde dem, der har fremsat udsagn og få oprejsning meget hurtigt, hvis det viser sig ikke at være korrekt,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Pressenævnet har i årsrapporten for 2024 erkendt, at sagsbehandlingstiden er for lang.

Det blev i årsrapporten for 2024 forklaret med, at der er flere, der klager til Pressenævnet. Samtidig var mange af de sager, nævnet sad med i 2024, komplekse og havde et meget stort omfang, der gør håndteringen mere tidskrævende. Det fremgik også, at nævnet arbejder på tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden.