Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:15 02.03.2026 Kerstin Bruun-Hansen

Mette Frederiksen er nu officielt på TikTok

Mette Frederiksen er nu officielt på TikTok

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tilbage på TikTok – og denne gang helt officielt. Det skriver Ekstra Bladet.

Profilen hedder ’Mette_Insider_Official’ og beskrives med udsagnene ’Arbejder for Mette Frederiksen’ og ’profilen drives af Socialdemokratiet’.

I december kom det første gang frem, at Mette Frederiksen var på TikTokforklædt bag profilen Mette_insider. Det vagte opsigt, da statsministeren har tordnet mod det sociale medie.

Forklaringen lød dengang, at det var en ivrig partisoldat, der af egen drift havde fået den lyse idé at oprette en profil, sætte en mikrofon på formanden, klippe videoer og dele politiske budskaber på TikTok.

Efterfølgende blev profilen slettet. Men nu er Mette Frederiksen altså helt officielt tilbage på TikTok.

SENESTE NYT

Flere nyheder