Den danske presse bør nu følge op på den ændrede presseetik for omtale af selvmord med mere og bedre omtale af selvmord.
Lørdag den 29. august 2020 begik min søn selvmord. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Det vil sige, at han gjorde det uden at sige noget om selvmordstanker på forhånd. Jeg var totalt uforberedt og vidste ingenting om selvmord.
For mig var det helt ukendt, at der hvert år er mere end 600, der tager deres eget liv, og at der året før var rekordmange selvmord i kommunen, hvor jeg bor. Hvis jeg havde læst om det i aviserne, kunne jeg måske have gjort noget, før det var for sent. Den mulighed fik jeg ikke, fordi pressen skriver for lidt om selvmord.
Heldigvis er der ændringer på vej. Jeg læser med glæde, at den danske presse har ændret presseetikken for omtale af selvmord fra ”selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales ...” til ”hvis selvmord eller selvmordsforsøg skal omtales, skal der tages størst muligt hensyn”.
Dette er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. For hvad betyder det at tage mest muligt hensyn? Skal den danske presse tage hensyn til pårørende efter selvmord ved at lade være med at omtale selvmord i tilfælde af, at de bliver kede af det af at læse om det?
Vi vidste ikke, at selvmord er et stort samfundsproblem, som også kunne ramme os, fordi vi ikke læste om det, og fordi det lille, vi læste, var så hensynsfuldt skrevet.
Anders Lie Brenna
For det er netop sådanne hensyn, der gør, at jeg og så mange andre pårørende står tilbage i chok, når det sker. Vi vidste ikke, at selvmord er et stort samfundsproblem, som også kunne ramme os, fordi vi ikke læste om det, og fordi det lille, vi læste, var så hensynsfuldt skrevet.
Efter min søns selvmord har jeg brugt meget tid på at læse forskning og diskutere selvmordsproblemet med andre pårørende. Min konklusion er, at manglende omtale af selvmord i pressen er den største hindring for at få gjort noget ved dette samfundsproblem. Så længe problemet ikke får den opmærksomhed, det har brug for, bliver der ikke gjort nok for at få bragt selvmordstallene ned.
Et illustrativt eksempel på det er det nordiske mål om at reducere antallet af selvmord i Norden med 25 procent inden 2025. Dette mål blev fastsat af Nordisk Råd i 2020, men der er næppe nogen, der har hørt om det, fordi ingen skriver om det.
Her i Norge, hvor jeg bor og arbejder, har vi også ændret vores presseetiske regler for omtale af selvmord. I et presseudvalg, hvor jeg var medlem, ændrede vi formuleringen fra et overdrevent fokus på at undgå omtale af selvmord til, hvordan selvmord bør omtales.
Selv om ændringen i Norge ikke blev vedtaget før den 8. december 2023, er der allerede nu mærkbart mere og bedre omtale af selvmord i den norske presse. Jeg tror, det hænger sammen med, at den norske presse så, at tiden var overmoden til at tage fat, og at den i praksis begyndte at forholde sig til de nye presseetiske regler, mens arbejdet pågik.
Nu håber jeg, at den danske presse ser ændringen af de presseetiske regler som en mulighed for at intensivere omtalen af selvmord. Sammen kan den norske og den danske presse sætte selvmord på dagsordenen, og det kan få afgørende betydning for at redde livet for cirka 150 danskere og 150 nordmænd om året i overensstemmelse med målet fastsat af Nordisk Råd.
Anders Lie Brenna er redaktør på EnergiWatch.no
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er enig med dig i, at selvmord ikke bør være tabu, Men samtidig er vi nødt til at være forsigtige med, hvordan vi omtaler selvmord og fx huske at henvise til, hvor selvmordstruede får hjælp. vh Per Roholt