Vi danskere er imod fake news og har generelt stor tillid til medierne herhjemme. Begge dele er vigtige, for vi lever i høj grad i og af et tillidsbaseret samfund.

Netop derfor finder jeg det problematisk, hvorledes de største danske medier i for mange tilfælde kaster sig ud i sensationel journalistik og misinformation, når det kommer til AI.

Jeg har ikke svaret på, hvorfor dette sker. Skyldes det click-bait, eller er det, fordi redaktionerne ikke er klædt på til at forstå, hvad AI og AI-agenter rent faktisk er?

Hvor der kan være et gab i viden her, så er der fra AI- og tech-giganternes side intet at være i tvivl om. De har konsekvent brugt årevis på at geare op for en kraftfuld fortælling med tre hovedbudskaber:

1. AI er farligt. Det kan føre til menneskehedens endeligt.
2. AI er menneskeligt. Det kan på sigt udvikle følelser og bevidsthed.
3. AI har egen fri vilje. AI-agenter går amok.
   

Jeg har selv arbejdet med IT-teknologi i 25 år og AI i 10 år. Jeg var medstifter af Danmarks første internationale virksomhed inden for generativ AI, og jeg har fulgt tæt, hvorledes tech-giganterne hele tiden skruer op for retorikken.

Min kritik i forhold til mediernes respons på dette handler derfor primært om ét grundprincip: Jo stærkere påstandene er, desto stærkere bør bevisførelsen være.

Går amok og slippes løs

Dette princip ser jeg ikke de danske medier håndhæve i tilstrækkelig grad.

Da jeg skrev Agentbogen i 2025, talte man nærmest ikke om AI-agenter i offentligheden. Nu går der ikke en uge, før der er nye overskrifter om, at AI-agenter ’går amok’, ’slipper løs’, ’er luskede’ og andre menneskeliggørende formuleringer.

Hos Berlingske og Ekstra Bladet skriver man om løsslupne AI-agenter, der vil gå amok.

På Finans.dk er det luskede AI-agenter, der slutter sig sammen, mens DR kaldte september måned for ”den mest vanvittige måned i AI nogensinde” og bragte endnu en historie om AI-agenter, der ”slipper ud”.

Alt dette bidrager til en grundlæggende menneskeliggørelse af noget dødt, og det misinformerer danskerne i forhold til, hvad AI og AI-agenter reelt er.

Sensationer frem for det jordnære

Problemet er, at når man ignorerer det jordnære og fokuserer på ’det sensationelle’ som journalistisk medie, så bliver dækningen af de forskellige ’hændelser’ også skæv.

Flere medier dækkede f.eks. ’Hugging Face-episoden’ på en måde, hvor de beskrev AI-agenter som noget, der var gået amok. De slap ud, sluttede sig sammen osv. Alt dette lyder som noget bevidst fra maskinens side, men virkeligheden var en anden.

Nogle mennesker stillede en opgave til en maskine. Der blev opsat kriterier, rammer og sikkerhed, om end sidstnævnte var tvivlsom. Maskinen forsøgte nu, som en maskine - ikke mindst en AI-agent - skal, at opnå opgavens mål. Det gør den, når vi taler AI-agenter, ved, at der afprøves et utal af maskinelle tilgange for at lykkes. Det samme skete ved det seneste PHP-sikkerhedsbrist, hvor opgaven denne gang var at finde huller i gammel kode.

Danskerne skal ikke druknes i frygt

Naturligvis vil AI kunne bidrage til at gøre skade på en masse IT-systemer, men det er nærmere resultatet af, at vi har nedprioritereret IT-sikkerhed i årevis.

Denne grundlæggende forståelse er den menige dansker nødt til at få indsigt i, så vi ikke drukner danskerne i den ene frygt- eller hype-historie efter den anden.

Det kan et tillidsbaseret videnssamfund som det danske ganske enkelt ikke være tjent med, og det vil på den lange bane være mere skadeligt end AI i sig selv.

Jonathan Løw er AI-ekspert, iværksætter og foredragsholder

DU KAN OGSÅ DELTAGE I DEBATTEN

Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk.

Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.