search

“Medierne tester grænsen for, hvor langt de kan gå”

I 10 ud af 11 eksempler har BT og Ekstra Bladet ikke krediteret fotograf godt nok, fordi navnet ikke er nævnt, vurderer ekspert. ”Der skal vi måske stramme op,” siger BT. ”Slendrian,” siger Ekstra Bladet. Men et endnu større problem er, når billeder og video bruges uden tilladelse

“Foto: Facebook” er ikke bare en unøjagtig kreditering. Den er også i strid med god skik ifølge reglerne for ophavsret, fastslår juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

Det samme gælder krediteringer som “Foto: Instagram”, “Foto: Twitter” og “Privatfoto”.

Alligevel optræder netop de krediteringer ofte under billeder på artikler i flere danske medier, når journalisterne skriver historier, der startede som virale hits eller på anden vis er plukket fra sociale medier.

Journalisten har sendt 11 udvalgte artikler med materiale fra sociale medier fra BT og Ekstra Bladet til mediejurist Sten Schaumburg-Müller. I 10 ud af de 11 tilfælde er der ifølge professorens vurdering af ophavsretsloven krediteret utilstrækkeligt fra mediernes side. I fire af de 10 eksempler har de to medier krediteret “Facebook” eller “Privatfoto”, mens seks artikler helt mangler kreditering.

Et af eksemplerne er et billede, en dreng har hængt op af Kim Jong-un i sin mors stue. Det har han delt et billede af på Twitter, som BT har bragt i toppen af en nyhedsartikel uden at kreditere drengen som fotograf.

“Det er et meget sjovt billede. Der skal de kreditere ham ved navn for billedet og spørge ham, om de må bruge det. Så er der indgået en aftale, og reglerne er overholdt,” siger Sten Schaumburg-Müller.

I en anden artikel har BT bragt et billede af en storbarmet kvinde fra virksomheden Vintro. Fotobyline er "Facebook".

"Det er ikke godt. Facebook er ikke fotograf," fastslår Sten Schaumburg-Müller. 

”Der skal vi måske stramme op”

Seks af de 11 eksempler er fra BT, heriblandt også et eksempel – fra Instagram – hvor der ifølge eksperten er krediteret tilstrækkeligt. Men de fem andre eksempler dumper, fordi der mangler navn på fotografen.

Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på BTMX, erkender, at det kan være problematisk, at mediet ikke har krediteret ophavsmændene på billederne i flere af de artikler, Journalisten har fremsendt til eksperten.

“Der skal vi måske stramme op på, at vi krediterer korrekt. Vi har også tidligere fået ørene i maskinen, fordi vi ikke har krediteret billeder fra Scanpix med fotografens navn. Der er sikkert et rum for forbedring,” siger han.

Fem af eksemplerne på utilstrækkelig kreditering er fra Ekstra Bladet. Det drejer sig om tre videoer helt uden kreditering, imens der på to billeder på artiklerne krediteres med ”Privatfoto”.

Journalisten har per e-mail spurgt ansvarshavende redaktør Poul Madsen, hvad hans kommentar er til det. ”Med henhold til krediteringen så er det naturligvis slendrian, at det ikke er på,” skriver Poul Madsen i en SMS.

“Hvad kan vi gøre, før vi får én over snuden?”

Ifølge Sten Schaumburg-Müller er den mangelfulde kreditering ikke nødvendigvis det største problem, når vi taler artikler, som handler om virale hits og er illustreret med billeder eller video fra sociale medier.

Det største problem er, at medierne ifølge Sten Schaumburg-Müller risikerer at overtræde ophavsretsreglerne, hvis de ikke systematisk indhenter tilladelser fra dem, der først lagde materialet ud på for eksempel Facebook eller YouTube.

Det er blandt andet tidligere set, at MetroXpress har bragt Instagram-billeder, hvor de bevidst har brudt ophavsretten

“Min vurdering er, at medierne tester grænsen for, hvor langt de kan gå. "Hvad kan vi gøre, før vi får én over snuden?"” siger han.

Ved ikke, om der er hentet tilladelse

I de 11 konkrete tilfælde, som Journalisten har fundet og sendt til mediejuristen, er det ikke opklaret, om BT eller Ekstra Bladet har "testet grænsen".

Vi har kontaktet ophavsmændene til materialet, men ingen er endeligt vendt tilbage med et klart svar på spørgsmålet, om de to aviser har indhentet tilladelse til at bruge billeder eller video.

Og chefredaktørerne på begge aviser oplyser, at de ikke har ressourcer til at undersøge, om der er indhentet tilladelser i alle eksempler – eller om reporterne bare har glemt at kreditere – medmindre der melder sig en krænket part.

Reklamer foran virale videoer

De fem eksempler fra Ekstra Bladet indeholder tre videoer, som oprindeligt er gået viralt på de sociale medier.

Et af eksemplerne er en artikel, der er publiceret den 23. maj i år. Her har Ekstra Bladet taget en video fra Facebook, hvor en amerikansk mor, Sara Guidry, hiver fingernegle ud af sin søns tandkød. Ekstra Bladet har downloadet videoen og derefter uploadet den til avisens eget site, så Ekstra Bladet kan vise egne reklamer, før læserne kan se videoen. I eksemplet med Sara Guidry er ophavsmanden ikke krediteret.

“Vi er ikke idioter”

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har ikke ønsket at stille op til interview. På mail svarer han, at “vores udgangspunkt er naturligvis, at vi ikke bevidst bryder ophavsretten. Vi er ikke idioter. Vi kan naturligvis begå fejl, og så retter vi.”

Han skriver samtidig, at han ikke vil “dykke ned og undersøge hvilke typer tilladelser, vi har fået i historiske klip, bare fordi en professor mener, at vi måske kan have brudt ophavsretten”.

Privatfotos fra The Mirror og Reddit

Ekstra Bladet har brugt samme praksis med to andre videoer – én, hvor en 15-årige russisk pige bliver trampet i hovedet under en håndboldkamp, og én, hvor en kvinde grædende bryder sammen på et fly, fordi hun er blevet slået af personalet.

I begge tilfælde er videoen downloadet og publiceret i Ekstra Bladets eget system, så avisen kan lægge reklamer i filmen.

Derudover har Ekstra Bladet bragt to artikler med billeder, som stammer fra henholdsvis hjemmesiden Reddit og fra en artikel bragt af The Mirror. The Mirror krediterer i deres artikel BBC for billederne. Ekstra Bladet krediterer både billedet fra Reddit og billedet fra Mirror/BBC med "privatfoto".

Poul Madsen har ikke ønsket at svare for de konkrete eksempler, medmindre en part er krænket.

Sten Schaumburg-Müller mener, at netop fokus på en krænket part er en del af problemet. For hvis den krænkede ikke overvåger alle landes netmedier, kan man bare prøve lykken og gøre, hvad man vil.

“De kan være frække og bare uploade det, og skulle nogen komme og sige, de vil have taget det ned, så kan medierne bare gøre det, og vil de have 500 kroner, jamen, så sender de det bare. Men der vil være mange, der ikke gider gøre noget ved det eller ikke aner, at det ligger der,” siger Sten Schaumburg-Müller.

BT bringer video fra DR

På BTs hjemmeside kunne man den 19. marts i år læse artiklen “Husker du Lucy fra X-Factor? Det laver hun i dag”.

I artiklen havde BT lagt en video ind fra YouTube af Lucy Mardou, der var med i X-Factor i 2014. Videoen stammer fra en af DRs udsendelser, men er lagt op på YouTube af en person, der ikke er tilknyttet DR, og dermed ikke har rettigheder til videoen.

Det er ifølge Sten Schaumburg-Müller et klart eksempel på brug af materiale fra sociale medier, der er strid med loven om ophavsret.

“Det er åbenlyst, at personen ikke har rettighederne til videoen, fordi han ikke er fra DR. Det er et åbenlyst brud på ophavsretten," vurderer Sten Schaumburg-Müller.

BT har ikke downloadet videoen og uploadet den selv, men kun embedded den. Det betyder, at de bruger Youtubes indbyggede funktion til at indlejre en video i artiklen. Det er lovligt, hvis den person, som har lagt indholdet ud, selv har rettighederne til det.

“Vores retningslinjer er, at vi skal spørge”

Ifølge chefredaktør Jonas Kuld Rathje fra BTMX er det en fejl, at mediet har viderebragt videoen med Lucy Mardou fra X-Factor. 

“Hvis vi har gjort det forkert med X-Factor, så er det ikke godt. Det vil jeg kigge på, om vi skal fjerne,” siger han.

De andre eksempler har han ikke undersøgt. Men han understreger, at BTMX har klare regler for, hvordan man må bruge indhold fra sociale medier. Her er det vigtigt, at man spørger ophavsmanden om lov, før man bringer billeder eller video.

“Hvis der er tilfælde, hvor vi har bragt billederne uden at spørge om lov, er det en fejl," fastslår Jonas Kuld Rathje.

“Vores retningslinjer er, at vi skal spørge. Jeg tror, vi skal præcisere, hvad man må på det område. Jeg tror, de fleste føler sig sikre, når de embedder tingene, men der har så her været en spidsfindighed, hvor nogle andre har gjort noget ulovligt. Vi bliver vel en slags ophavsretshælere,” siger Jonas Kuld Rathje.

"Det er super udfordrende"

Jonas Kuld Rathje understreger, at "det er super udfordrende" som medie at bruge indhold fra sociale medier korrekt.

“X-Factor-klippet er et eksempel på, at det er svært. Det fritager os ikke fra ansvar. Men man kan jo godt sige, at det kun er et reelt problem i de tilfælde, hvor nogen føler sig krænket,” siger han.

Hvorfor er det udfordrende?

“Fordi jeg ikke synes, reglerne er klare i spyttet. Reglerne er skrevet, før der var noget, der hed embedding. Jeg tror efterhånden, man har forstået, at det er okay at embedde, så længe det ikke ligger på ens egen server. Det er måske lidt spøjst, for brugerne forholder sig som sådan ikke til, hvilken server det ligger på," siger Jonas Kuld Rathje.

Ekspert: Det er OK at linke

I flere af artiklerne deler både BT og Ekstra Bladet dog også ifølge Sten Schaumburg-Müller videoer og billeder på lovlig vis.

Det gælder for eksempel, når de har embedded en video fra Facebook eller et opslag fra Twitter eller Instagram i nyheden. I disse eksempler tyder alt ifølge eksperten på, at det er ophavsmanden selv, der har uploadet materialet. Og så er det i orden at embedde.

Årsagen er, at brugerne på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram giver tilladelse, når de opretter sig, til at indhold, som er delt åbent på de sociale medier, kan embeddes af andre.

“Man må gerne linke eller embedde, hvis man kan gøre det med lovligt materiale. Det er altid svært at vide præcis om personen, man linker til, har ophavsretten. Men som regel kan man regne det rimeligt godt ud,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Kommentarer
1
Lars Luplau
31.05.17 21:18
Ekstrabladet bringer idag en
Ekstrabladet bringer idag en citathistorie fra fyens.dk om den efterskole, hvor jeg underviser. De ved godt, at de nok ikke skal sakse fotoet fra fyens-artiklen, så de går på vores hjemmeside og tager et billede. Uden at spørge nogen. Vi har betalt for det billede og det er en dygtig fotograf, der har brugt sit gode udstyr og sin drone. Så vi beder ham sende en faktura.
http://ekstrabladet.dk/112/maelke-drama-paa-efterskole-nu-er-dreng-doemt/6689933
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen