Medierne skærer i det visuelle. Men resten af verden står åben for nye designere
Fortællingen om de visuelle fags deroute er overdrevet. Ifølge eksperter står verden især åben for digitale designere, der kan arbejde konceptuelt, tværfagligt og i et grænseland mellem kodning, udvikling og design.
Vi har talt med fire unge profiler, der kan noget af det, som peger ind i fremtiden.
Hvis man er i dét humør, er det ikke svært at finde brændstof til at skrive fortællingen om de grafiske fags deroute i den danske mediebranche.
Sådan en fortælling kunne begynde med, at mange mediehuse de seneste år har outsourcet, fyret og erstattet grafikere og layoutere på redaktionerne med it-systemer, skabeloner og amatører – som for eksempel journalister – der selv laver visuelt indhold.
Den ville nævne, at Ekstra Bladet som den seneste avis i rækken sidste år flyttede layout og redigering af avisen ud af huset til bureauet Wunderkind. At Berlingske for fem år siden traf samme beslutning, og at bladhusene Aller og Egmont før det rykkede en række af deres layoutfunktioner til udlandet.
For nylig blev der så føjet endnu et kapitel til nedgangsfortællingen, da foreningen Society for News Design Scandinavia (SNDS) – som i 40 år har været bannerfører for godt design i skandinaviske aviser – besluttede at nedlægge sig selv. Medierne prioriterer simpelthen ikke længere godt design, lød forklaringen.
”I 2010 havde vi 300 betalende medlemmer og lige så mange deltagere i vores designkonkurrence. Men siden er det bare gået ned ad bakke. Budgetterne bliver mindre og mindre, og aviserne har simpelthen ikke råd til at betale medlemskabet længere,” fortæller Frank Stjerne, der har siddet i bestyrelsen siden 1998.
Samtidig er den officielle ledighed for dimittender fra de fire studieretninger under ’Visuel Kommunikation’ på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) så høj, at skolen for nylig er blevet pålagt at skære i optaget med 21 studiepladser over de næste fire år. Det svarer samlet til en reduktion på 22 procent.
Og så har vi ikke engang nævnt truslen fra kunstig intelligens, der også tårner sig op over de visuelle fag.
1. Klara Vilshammer
Uddannelse: Kreativ Kommunikation, DMJX, 2017
Job: Senior kreativ, reklamebureauet Robert/Boisen og Like-minded med sin faste makker Christoffer Boas
Hvad drømte du om at lave, da du startede på studiet?
”I starten havde jeg en forestilling om, at jeg skulle være grafisk designer, men jeg fandt hurtigt ud af, at min interesse i virkeligheden favnede mere end det. Det blev klart for mig, at jeg fandt stor energi i at identificere problemer og finde ud af at løse dem på en interessant og kreativ måde. Det grafiske er en stor del af, hvad jeg laver, og er vigtigt for det endelige produkt, men at finde den rette idé kommer først.”
Hvad tror du bliver vigtigt for at holde sig relevant i dit fag i fremtiden?
”Det er vigtigt ikke at lade sig fortørne over indtoget af nye teknologier, men lære at bruge dem til ens fordel og se dem som et redskab. Ærlighed, forståelse for den opgave, der skal løses, og godt solidt håndværk er de vigtigste værktøjer, vi har. Der vil altid være brug for god kreativitet. AI vil måske overtage en masse middelmådigt arbejde, men ikke det gode, gennemførte arbejde. Det vigtigste, man kan gøre for at holde sig relevant, er at blive ved med at forbedre sit eget håndværk.”
Hvilke kompetencer har især været vigtige for dig siden du blev uddannet – og hvilke har du skullet tilegne dig?
”For mig ligger der altid et stort analytisk arbejde, før jeg kan begynde at løse en opgave. Det er vigtigt for mig at skabe en dyb forståelse for kunden, problemet og målgruppen, så jeg kan lave den rette løsning. Som nyuddannet ville jeg virkelig gerne vise mit værd og gav derfor alle opgaver 150 procent, hvilket var et udmattende og uholdbart niveau at arbejde på. Nogle gange vil kunder bare gerne have en enkelt billedpost på Facebook, ikke en banebrydende digital idé. Det er vigtigt at kende forskellen på, hvornår man kan pushe et brief og en kunde til at lave noget større, end de havde drømt om, og hvornår opgaven bare skal løses.”
Hvad er dit bedste råd til nye i branchen?
”Mit råd vil altid være at stole på sig selv og sin mavefornemmelse. Når man kommer ud i branchen, er der pludselig mange inde over ens arbejde med holdninger og måder, ting er blevet gjort på før og så videre. Men husk på, at du har dit eget synspunkt og dine egne kompetencer, som er specielle for dig, og det er det vigtigste, du kan have i vores branche.”
↑
Klara Vilshammer om kampagnen ’Giv plads til en grønnere fremtid’ for Andel:
”Lokale borgerindsigelser havde fået stoppet stribevis af vindmølleprojekter i Danmark. Men research viste, at langt størstedelen af danskere er positivt indstillede over for vindmøller. Derfor ville vi aktivere det tavse flertal og vise deres støtte til vindmøller i deres lokalområde. Det blev til en stor national kampagne, hvor en del af udfordringen lå i at finde det enkle, grafiske udtryk, som kunne folde kampagnen ud på tværs af medier.”
Men selv om derouten næsten skriver sig selv og vækker mindelser om typografernes skæbne, er fortællingen langtfra så dyster eller sort-hvid, som ovenstående opremsning lægger op til. Det mener i hvert fald flere erfarne folk i branchen, som Journalisten har talt med.
”Hvis vi ser branchen lidt oppefra, er det nogle meget skelsættende år lige nu,” medgiver Dorte Nielsen, der er leder af Center for Kreativ Tænkning og formand for foreningen Creative Circle.
”Det er virkelig en brydningstid, hvor den grafiske branche ændrer sig, og hvor faggrænser og skillelinjer bliver udvisket. Men samtidig ser vi en rivende udvikling i det kreative niveau på tværs af design og reklame. Niveauet er højere end nogensinde, og dansk kreativitet har det faktisk rigtig godt,” vurderer hun.
Det ser hun blandt andet på udlandets efterspørgsel af dansk kreativitet og på det rekordstore antal indsendelser og shortlistede til årets Creative Circle Award, hvis formål er at hylde håndværk og kreativitet i design- og reklamebranchen.
Heller ikke Ole Munk, designchef på Kristeligt Dagblad og forfatter til flere bøger om visuel kommunikation, er klar på at skrive sit fags nekrolog. Tværtimod glæder han sig over, at verden er mere visuel end nogensinde. Om du har en gummistøvlefabrik eller en Instagram-profil, skal du kunne kommunikere visuelt, hvis du vil komme nogen vegne i dag, mener han.
”Jeg oplever det egentlig ikke primært som en nedgangshistorie, for nedgangen i medierne modsvares jo af opgang andre steder. Men det er helt klart en omstillingshistorie. Fra man havde en relativt lille faggruppe specialiseret i visuel kommunikation, til at mange nu er blevet visuelle kommunikatører,” sammenfatter Ole Munk.
Han tror ikke, at demokratiseringen af faget udrydder behovet for professionelle visuelle kommunikatører. Der vil fortsat være behov for folk med grundlæggende viden om formgivning, farvelære og typografi, og som samtidig kan tænke kreativt, konceptuelt og strategisk.
”Men rigtig mange af kræfterne kommer til at ligge i et grænseområde mellem kodning, udvikling og design,” spår Ole Munk.
2. Matias Hansen
Uddannelse: Interaktivt design, DMJX, 2013
Job: Indehaver af studiet Kühl&Han- sammen med Morten Kühl, hvor de fokuserer på 3D og visualisering
Hvad drømte du om at lave, da du startede på studiet?
”Jeg havde søgt grafisk design i to år og ville lave grafisk design og illustration, men kom ikke ind, og så søgte jeg ind på Interaktivt Design. Det viste sig at være en god ting, for det passede mig godt. Så jeg tænkte, at jeg ville lave film og animation enten i udlandet eller på et reklamebureau. Det var det eneste, jeg troede, man kunne være. Først langt senere tænkte jeg på, at man kan blive freelance eller starte noget selv.”
Hvor er det, du laver i dag, forskelligt fra, hvad du lærte, da du blev uddannet?
”På skolen er det blandet: Konceptudvikling, logo, identitet, typografi og mere. 3D var en meget lille del af det. I dag fylder det alt.”
Hvad tror du bliver vigtigt for at holde sig relevant i dit fag i fremtiden?
”At lære de nye ting og redskaber. AI. Jeg tror, flere og flere firmaer begynder at få deres egne afdelinger inden for 3D og design generelt, så virksomheder bedre kan styre sine brands. Så at blive bedre til at arbejde sammen med virksomheder, hvis man er konsulent, og at være klar på at indgå i større teams for at bygge ét brand op.”
Hvilke kompetencer har du skullet tilegne dig, siden du blev uddannet?
”Alting i forhold til at starte en virksomhed. De kedelige ting, man slet ikke lærer på skolen. Og kompromis. Det der med, at man ikke havde kunder på skolen. Man kunne lave, hvad man ville. Hvis der var noget, man ville have, så pressede man det igennem og var ligeglad med, hvad læreren og den fiktive kunde syntes. Det kan man ikke med rigtige kunder. Så at lytte, give det tid og gå på kompromis, så det giver mening. Mere specifikke tekniske kompetencer er kommet hen ad vejen. Ved at se tutorials og altid arbejde med en, der er bedre end mig selv. Morten, som jeg har firma med, har lært mig sindssygt meget. Nu arbejder vi med freelancere, der er bedre end os.”
Hvad er dit bedste råd til nye i branchen?
”At man prøver at fokusere, finde sin egen stemme og stil og lade være med at lave, hvad alle andre laver. Du skal ikke være bange for din egen stemme eller for at køre ud i den retning.”
↑
Matias Hansen om animerede 3D loops til H&M’s flagship store i Stockholm:
”Hvert loop skulle visualisere en bestemt proces knyttet til en maskine, der kunne lave gammelt tøj om til nyt tøj. Vi brugte forskellige programmer til at simulere vind gennem stof, lavede uldtotter af millioner af individuelle hår og måtte finde ud af, hvordan vi lavede en uendelig strik.”
Spørger man på DMJX, der blandt andet uddanner grafiske designere og interaktive designere, er billedet heller ikke så sort-hvidt, som de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik tyder på.
Godt nok ligger dimittenderne fra skolens visuelle uddannelser med en systematisk overledighed i forhold til andre videregående uddannelser målt et år efter endt uddannelse. Men efter to år nærmer de sig hinanden – og generelt mudrer det billedet, at mange designuddannede ikke går direkte ud i faste stillinger, men i stedet bliver freelancere eller projektansatte med perioder uden fuld beskæftigelse indimellem, påpeger prorektor Jens Grund.
”Vores dimittender er faktisk enormt eftertragtede. Men udfordringen er, at vi uddanner til et meget omskifteligt arbejdsmarked, hvor mange ikke kommer ud i faste stillinger og færdigsyede jobs, og hvor indflyvningen til arbejdsmarkedet tit er længere,” forklarer han.
Også Henrik Birkvig, mangeårig underviser og faglig koordinator for grafisk design på DMJX, vurderer, at der er efterspørgsel på deres designuddannede. Men, som han udtrykker det, er det allerede ”ancient history” at tale om de gamle mediehuse som deres arbejdsmarked.
”I dag kommer de ikke ud og får jobs på dagblade og den slags. For 15-20 år siden sendte vi stadig nogle af vores studerende ind til stillinger hos designchef Søren Nyland på Politiken, men det gør vi ikke mere. Der er helt klart sket et skift,” fortæller Henrik Birkvig.
I dag kommer de designuddannede i langt højere grad ud og arbejder med branding og visuel identitet i egne virksomheder, på design- og reklamebureauer, inhouse i virksomheder eller – særligt for de interaktive designere – i spilfirmaer. Nogle ender i mediehuse, men dem, der gør, arbejder typisk med digital design af hjemmesider og apps, UX-design, animation og 3D-modellering.
”Der er ingen grund til at kæmpe for de gammeldags jobs, der forsvinder, for der kommer nye til. Men kernekompetencerne ændrer sig egentlig ikke – det er stadig kreativitet, visualisering og formgivning, der er i centrum. Mængden af det, du skal kunne, og hvor god du skal være til det for at slå maskinerne, udvider sig bare,” vurderer Henrik Birkvig.
3. Petra Penlau
Uddannelse: Grafisk Design, DMJX, 2022
Job: Visuel designer, designbureauet Chuckster
Næste skridt: Kandidat i visuel kommunikation, Konstfack i Stockholm
Hvad drømte du om at lave, da du startede på studiet?
”Jeg drømte om at lære, blive udfordret og eksperimentere. Og så drømte jeg om at få lov til at lave mine egne projekter og kombinere med mine andre interesser. Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle ende. Jeg var åben for at lære forskellige elementer i grafisk design og se, hvad der sagde mig mest. Jeg er kommet frem til, at for mig handler det ikke om medie- eller grafisk design-discipliner, men mere om budskabet. Jeg kan enormt godt lide det konceptuelle og at arbejde med et relevant emne, som jeg kan mærke.”
Hvad ser du som den vigtigste tendens i den grafiske branche lige nu?
”Der er to helt modsatte, sameksisterende tendenser. På den ene side er der mange, der beskæftiger sig med emner, som man værdimæssigt kan mærke. Det kan være politisk formidling med design, som man selv kan stå inde for. Og samtidig er der en tendens, som er helt modsat; for eksempel green washing, hvor man bare lader, som om man har noget på hjerte. Det er ikke noget, man kan mærke.”
Hvad tror du bliver vigtigt for at holde sig relevant i dit fag i fremtiden?
”Personligt synes jeg, at design er mest relevant og interessant, når det udfordrer status quo. At design tager stilling til og er kritisk over for de standarder, vi plejer at følge, og hvorvidt det er en fornuftig designnorm eller -retningslinje, vi følger. Og om vi skal blive ved med det, eller om det er forældet og ikke længere passer til tiden, og vi derfor skal prøve at udfordre dem. Det tror jeg er vigtigt at gøre for at kunne blive ved med at være relevant.”
Hvilke kompetencer har du skullet tilegne dig, siden du blev uddannet?
”Jeg har skullet lære at tage beslutninger hurtigt og nogle gange bare tro på mavefornemmelsen og gå med den første den bedste idé. For der er ikke altid tid til at bruge halvanden uge i udviklingsfasen. Nogle gange er der kun 10 minutter til det. Og så har jeg også lært at lytte til et brief og kundens behov. Og at sætte fælles mål og samarbejde med mennesker, der har helt andre ekspertiser, end jeg har.”
Hvad er dit bedste råd til nye i branchen?
”Når man kommer ud som nyudklækket designer, så kan man selvfølgelig ikke alt. Jeg synes, man begynder at kunne dygtiggøre sig der, så vær nysgerrig og spørg ind, bed om råd, få feedback og sug det til dig.”
↑
Petra Penlau om bachelorprojektet ’Ord gør forskel’:
”Det handler om køn, diskrimination og ligestilling i det danske sprog. Mange ord i sproget er kønnede, uden at det overhovedet har noget med køn at gøre: Formand, brandmand, politimand, jordemoder. Så jeg har skrevet en bog, der sætter fokus på de aspekter af sproget, og designet og layoutet den, og så skabte jeg et visuelt koncept omkring det med statement-T-shirts, plakater og et website.”
Det er ikke første gang, ny teknologi har skubbet så meget til de grafiske fag, at det tilnærmelsesvis har omkalfatret dem.
I 1980’erne var det computeren og den såkaldte ’desktop-publishing’-revolution, der erstattede dyre maskiner, mørkekamre og mange manuelle grafikerhænder med computere og softwareprogrammer. Processerne blev hurtigere og mere tilgængelige, og en masse fagprofessionelle forsvandt eller blev omskolet.
Ifølge Karsten Vestergaard, der er underviser og faglig koordinator for studieretningen i interaktivt design på DMJX, står designverdenen i de her år over for en ny og lige så gennemgribende transformation.
”AI kommer til at rykke grundlæggende ved vores forståelse af stort set alt, vi omgiver os med. Men jeg har en tyrkertro på, at den her revolution også kommer til at skabe helt nye, unikke designmuligheder. Det kommer ikke til at tage livet af kreativitet. Men det tvinger os til at skærpe vores profil,” siger han.
Hvad det konkret betyder, har de eksperter i branchen, som Journalisten har talt med, lidt forskellige bud på. Men de er enige om, at verden især er åben for digitale designere, der kan arbejde konceptuelt, tværfagligt og i et grænseland mellem kodning, udvikling og design.
”Vi kan se, at branchen efterspørger folk, som forstår koden som materiale, der kan formgives, og som derfor kan tænke kode med ind som designredskab på lige fod med InDesign eller Illustrator,” forklarer Karsten Vestergaard.
For at levere på det behov har DMJX derfor fra august i år oprettet en helt ny studieretning i såkaldt Coded Design. Idéen er ifølge Karsten Vestergaard at uddanne digitale designere, der kan udvikle og programmere deres egne værktøjer til visuel formgivning, så de hverken er begrænset af Adobe-pakken eller afhængige af udviklere.
”Så de er fri for at putte i kasser og systemer, som andre har lavet, men i stedet kan folde papiret, som de vil,” forklarer han.
4. Nikolaj Stausbøl
Uddannelse: Interaktivt Design, DMJX, 2014
Job: Creative Technology Director, Manyone
Tidligere: Studiemedhjælper ved Molamil (nu Manyone)
Hvad drømte du om at lave, da du startede på studiet?
”I folkeskole- og gymnasietiden legede jeg med Flash og Cinema 4D, tegnede i Photoshop med en lille Wacom, fulgte hundredvis af tutorials og kodede små computerspil. Det var min hobby, men jeg anede ikke, at det også kunne være et job, indtil nogen tilfældigvis nævnte DMJX. På DMJX troede jeg, jeg skulle animere, men jeg oplevede i min praktiktid, at ingen forstår, hvor hårdt arbejde og hvor dårlig work/life-balance det er. Så jeg besluttede, at jeg ville planlægge mig frem til en fleksibel designproces.”
Hvad laver du i dag?
”Jeg leder et team på 12, som designer visuelle, dynamiske løsninger i et krydsfelt, hvor teknologien er uforudsigelig. Min rolle i Manyone er typisk at gå i dybden med nye teknologier for at forstå dem, så vi selv og vores kunder bedre kan navigere i dem. Praktisk har jeg bygget enormt mange VR, AR og WebXR-projekter med kunder og kunstnere rundt omkring i verden og var for små tre år siden blandt nogle af de første i verden til at eksperimentere med generative AI.”
Hvilke kompetencer har især været vigtige for dig, siden du blev uddannet – og hvilke har du skullet tilegne dig?
”At kigge over skulderen på en senior, at følge min intuition og at involvere andre i god tid. Med en lille smule planlægning kan man stadig gå hjem klokken 17. Og de der sideprojekter … måske vil din arbejdsplads investere i dem. Molamil har sponsoreret et hav af timer i mine sideprojekter, og mange af dem er nu med i cases og pitchmateriale og har trukket store projekter hjem. Og programmering. Jeg kunne lidt, inden jeg startede på DMJX, og lærte også lidt der, men hos Molamil var jeg nødt til at lære at kode som en del af et team. Det første, jeg tog til mig, var CSS. Jeg syntes, det var fantastisk, at så simpelt et sprog kunne have så store designkonsekvenser.”
Hvad er dit bedste råd til nye i branchen?
”Lidt kontroversielt, men: Find et stabilt job med en god leder, og skab din platform derfra. Kreativ lidelse er en romantisering, vi skal holde op med. Det er svært at være kreativ, hvis du også skal håndtere kunder, regninger og kontrakter (medmindre det er, hvad du brænder for). Et fast job giver muligheden for at bygge troværdighed, og med troværdighed kommer frihed til at eksperimentere.”
↑
Nikolaj Stausbøl om Novo Nordisks 100-års fødselsdag:
”Mit team og jeg stod for en globalt omrejsende, fysisk udstilling. Vi lavede alt fra overordnet identitet og storytelling til retningslinjer for det rumlige design, produktionsplan og kvalitetskontrol af produktionen. Og så skabte vi en interaktiv VR-rejse igennem tiden, hvor man som besøgende står over for de samme udfordringer som grundlæggerne. Vi genskabte 1:1 laboratoriet, hvor det hele startede, i 3D, og ud fra gamle fotos og deres historiske arkiver skabte vi modeller af grundlæggerne og virksomhedens artefakter.”
Og så er der truslen fra kunstig intelligens – eller den store elefant i rummet, som Karsten Vestergaard udtrykker det. Han oplever, at platforme som Midjourney, Dall-E og ChatGPT lige nu skaber en utryghed og usikkerhed om, hvordan AI kommer til at påvirke designerens rolle og muligheder i fremtiden.
Samme usikkerhed oplever de i Visuelt Forum, specialgruppen for grafikere og illustratorer i Dansk Journalistforbund. Her blev billetterne til fire kommende kurser i ’AI til grafisk design’ for nylig udsolgt på kort tid.
”Medlemmerne er nysgerrige, usikre, spændte og meget interesserede i at vide noget om de nye værktøjer, dilemmaer, fremtiden og copyright,” oplyser formand Janne Høgshøj.
Og dét er ifølge folk i branchen den eneste måde at gå til det på.
”Hvis din højeste ambition som designer er at lave forsider til Gyldendal, så kan du godt glemme det. Men til gengæld kommer du på sigt til at kunne lave design med de her teknologier, som du ikke havde drømt om at lave. Du designer altid til din samtid, og derfor er du simpelthen bare nødt til at sætte dig ind i det tog og køre med,” siger Karsten Vestergaard.
Dorte Nielsen fra Center for Kreativ Tænkning og formand for Creative Circle er enig.
”Nogle af de nye værktøjer kan virke skræmmende. Men når man sætter sig ned og leger med dem, så opdager man, at det faktisk er rigtig sjovt,” siger hun og tilføjer:
”Men samtidig tror jeg, det er vigtigt at holde fast i det, vi er gode til. Kernen i det, vi gør, er stadig at kunne tænke kreativt, se sammenhænge og få idéer, der er originale, relevante og strategisk stærke. Det er stadig det, der gør, at vi adskiller os fra andre og er uundværlige.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.