I weekenden blev Den Lille Havfrue i København atter udsat for graffitihærværk, hvor symbolet ’Z’ for de russiske tropper i Ukraine blev sidestillet med den nazistiske swastika.

Men man skal lede længe efter et billede af vandaliseringen af Den Lille Havfrue i de største danske medier.

Hverken DR, Politiken, Ekstra Bladet eller B.T. har valgt at bringe billedet i deres artikler. B.T. har for eksempel illustreret historien med politibiler, mens DR ikke har bragt et billede, da historien er bragt som en note. TV 2 og Information har slet ikke bragt historien, men kun omtalt den i et Ritzau-telegram, der handler om vandalisering af den russiske kirke i København.

I Berlingskes artikel er der også et stillfoto af en politibil i toppen, men på et tidspunkt efter udgivelsen er der tilføjet en video i toppen af artiklen, hvor man kan se den hærværksramte havfrue.

Ekstra Bladet har valgt en anden tilgang, hvor historien er illustreret med et foto af en russisk kampvogn, der har det omdiskuterede ’Z’ påtrykt på siden.

Livrem og seler på eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør Henrik Qvortrup siger til Journalisten, at beslutningen ikke har været forbi hans bord, og det har været et udtryk for en overdreven forsigtighed, da historien udkom søndag. Han ser dog ingen grund til at kritisere sine medarbejdere for at være forsigtige, da det ifølge ham er fuldt forståeligt.

”Men jeg mener, at det havde været fuldstændigt inden for skiven at bringe det billede af havfruen, for det er jo historien, og dermed har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det ville udløse en regning, men det kan jeg sagtens sige nu, hvor vi altså gik med livrem og seler,” siger han.

Han medgiver, at den verserende sag om Den Lille Havfrue, som Berlingske har ønsket at indbringe for Højesteret, formentlig har ført til en form for selvcensur. I landsretten blev Berlingske dømt til at betale vederlag og godtgørelse for 300.000 til arvingerne efter kunstneren Edvard Eriksen, der har ophavsretten til Den Lille Havfrue. Det skyldtes en dyster satiretegning af en havfruefigur, der prydede forsiden af avisen i maj 2019.

”Det her underbygger jo bare, hvor vanvittig den her sag om havfruen har været, og jeg forstår også, at Berlingske vil tage den til Højesteret nu, for det virker helt vanvittigt, og det giver selvcensur i medierne. Jeg har også tjekket med vores advokat, der mener, at det ville have været risikofrit at bringe billedet af havfruen her,” siger Qvortrup.

Lokalmedie turde ikke

En undtagelse for at bryde ophavsretten er, hvis fotos af havfruen bringes som en naturlig del af dækningen af aktuelle begivenheder.

På mediet KøbenhavnLiv fortæller konstitueret chefredaktør Christian Olsen, at man har valgt ikke at bringe fotoet på grund af usikkerhed:

”Det sker i kølvandet af Berlingskes sag. Min første overvejelse var sådan set, at vi gerne må bringe billedet, da det er et nyhedsbillede, men overvejelsen var, at der er blevet sået tvivl om det i processen, og derfor valgte vi ikke at løbe den risiko,” siger han.

På medier som Se og Hør, SN.dk, Herning Folkeblad og TV 2 Lorry har man valgt at bringe et foto af havfruen. Ritzau Scanpix har også taget adskillige fotos af hærværket, men vil ikke oplyse, hvor mange kunder der har bragt det.

På TV 2 Lorry fortæller webredaktør Mathilde Fischer, at man har valgt at bringe billedet, fordi det sker i en nyhedssammenhæng.

Professor: Ytringsfrihed under pres

På Det Juridiske Institut på Københavns Universitet er Morten Rosenmeier professor i ophavsret, og han frygter konsekvenserne ved mediernes selvcensur. Selv om sagen om Berlingske handler om en satiretegning, så mener han stadig, at usikkerheden i kølvandet af sagen får uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis medier nu tøver med at bringe billedet i en nyhedssammenhæng.

”Hvis det er tilfældet, viser sagen jo, hvor alvorlige konsekvenser der kan knyttes til, at massemediernes ytringsfrihed er blevet begrænset af sanktionerne mod Berlingske,” siger han

Morten Rosenmeier og syv kolleger har i en udtalelse konstateret, at landsrettens kendelse mod Berlingske var bemærkelsesværdig og principiel.

Derfor har de i udtalelsen anbefalet, at sagen behandles for Højesteret, så man kan få klarlagt spillereglerne for mediernes rettigheder i forhold til Den Lille Havfrue.

”Vores udtalelse skulle udgives på hjemmesiden for Det Juridiske Fakultet, og der turde vi ikke bringe et billede af Den Lille Havfrue. Vi kunne ellers godt tænke os som led i en formidlingsindsats at lægge billede på, som spillede på noget med havfruen og parodi, men vi trak følehornene til os og skulle ikke nyde noget af at få et erstatningskrav,” siger han.

Ifølge Morten Rosenmeier er det i udgangspunktet rimeligt, at arvinger går efter erstatning ved krænkelser af ophavsretten.

”Men alting med måde. Og den gyldne middelvej i et demokratisk samfund er, at der hersker en grad af humoristisk ytringsfrihed, så man kan udsætte magthavere for satire. Og derfor skal pressen have en vidtstrakt ytringsfrihed,” siger han.

På Journalistens redaktion er vi i forbindelse med denne artikel blevet usikre på, om vi kan bringe et foto af havfruen som bærende foto, da det er omtale af mediernes håndtering af sagen, og ikke en omtale af selve hærværket mod havfruen.

”Jeg ville tro, at du med fordel burde søge advokatjuridisk rådgivning, før du gjorde det. For nu lever vi i et samfund, hvor pressens ytringsfrihed er væsentligt indskrænket, og det, man troede var uproblematisk, er blevet ulovligt,” siger Morten Rosenmeier om Journalistens overvejelser.

På baggrund af det har Journalisten valgt ikke at bringe et foto af havfruen.