Undersøgelsen viser, at der findes store misopfattelser om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den danske befolkning – uanset politisk holdning og selverklæret viden på området. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Langt størstedelen af etniske danskere tror, at ikke-vestlige indvandrere klarer sig dårligere i det danske samfund og udøver markant mere kriminalitet, end de rent faktisk gør.
Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som Karen Nielsen Breidahl, lektor på Institut for Politik og Samfund, står bag.
1.812 etniske danskere på tværs af politisk ståsted har svaret på undersøgelsen. I gennemsnit tror respondenterne, at kriminalitetsraten for ikke-vestlige indvandrere ligger på 27 procent. Men i virkeligheden er tallet 3,5 procent.
”Det er ikke overraskende, at folk, der er kritiske over for indvandrere, tror, at de er værre, end de er, men det mest interessante her er, at selv folk med meget viden om indvandring og dem, der er positive, også tror, at det går markant dårligere, end det gør,” forklarer Karen Nielsen Breidahl i en pressemeddelelse.
En del af forklaringen på mismatchet mellem opfattelse og virkelighed skal findes i medierne, mener Karen Nielsen Breidahl.
”Uden at jeg er medieforsker, vil jeg vove at påstå, at der er mere salg i negative historier, end der er i positive. Det er sjældent, du går ned og køber en avis eller falder over artikler, hvor der er noget, der går rigtig godt,” siger hun til Journalisten.
Intet incitament til den positive historie
Det er nemlig i høj grad gennem medierne, at den danske befolkning får information om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og hvordan de klarer sig i samfundet.
Men det indhold, som handler om befolkningsgruppen, kommer som oftest fra politikerne, der ikke ser et politisk incitament til at sige, at det går godt med integrationen, påpeger Karen Nielsen Breidahl.
”Enten tager man patent på, at det går skidt, og at indvandrerbefolkningen er et problem, eller også siger man ikke noget. Der er simpelthen ikke vælgere i at sige, at det går godt med integrationen,” siger hun.
Ifølge hende har det de sidste mange år fungeret sådan, at hvis man vil have magten, skal man være kritisk over for indvandrere. Derfor er der ifølge forskeren politisk interesse i at holde fokus på de negative historier om indvandrere og efterkommere.
Hun efterlyser, at medierne nogle gange går ind og udfordrer eller pointerer, at politikernes udtalelser er usande eller fremfører dem i kontekst, mener Karen Nielsen Breidahl.
”Mange politikere får lov til at sige, hvad de vil om indvandrere. Nogle gange er det nogle grufulde ting, der bliver sagt, og det er sjældent, at der er en nysgerrighed omkring at udfordre det,” siger Karen Nielsen Breidahl.
På tværs af politiske holdninger
Undersøgelsen kommer frem til, at befolkningen på tværs af de politiske fløje har en misopfattelse af, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig.
Personer med et mere positivt syn på gruppen rammer nemlig også ved siden af, hvordan det i virkeligheden forholder sig. Dog ikke i samme grad som dem, der har mere negative opfattelser af indvandrere og efterkommere.
Dette er til trods for, at undersøgelsens respondenter er blevet givet såkaldte ”ankerpunkter”, altså faktuelle oplysninger om, hvad procentraten er for etniske danskere, eller hvordan tallet så ud for for eksempel 20 år siden.
Først derefter skulle de komme med bud på, hvordan de troede, tallene så ud i dag.
Dertil er deltagerne blevet spurgt ind til, hvor meget de mener at vide om indvandring og integration. Dem, som mener, at de har en stor viden på området, viser sig også at have store misopfattelser.
Når information, om hvordan virkeligheden faktisk ser ud, går tabt på tværs af de politiske fløje, mener Karen Nielsen Breidahl, at det er relevant at kigge nærmere på, hvorfor den information ikke når bredere ud, da den har konsekvenser:
”Når noget bliver til sandhed uden at blive udfordret, så er det jo et problem for den demokratiske debat,” siger Karen Nielsen Breidahl.
Særligt kriminalitet vurderes skævt
Danskerne undervurderer konsekvent, hvor godt ikke vestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig på områder som beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.
Specielt tror de, at mænd fra ikke-vestlige lande er mere kriminelle, end hvad statistikkerne viser.
Ifølge Karen Nielsen Breidahl er kriminalitet et emne, som har mere interesse og derfor fylder mere i medierne:
”Det kan godt være, at kriminalitetshistorier får mere opmærksomhed, og derfor tror folk, at de er meget mere kriminelle, end de er,” siger hun.
Karen Nielsen Breidahl gør klart, at der er nogle etniske grupper, der er mere kriminelle end danskere, men at de store misopfattelser ikke står mål med virkeligheden.
Dog har medierne bevæget sig mere væk fra en tid, hvor de havde travlt med at udspecificere race, religion og tilhørsforhold, mener Karen Nielsen Breidahl.
”Jeg synes, vi er kommet væk fra de tider, hvor nogle medier havde travlt med at sige, at det for eksempel var en sort mand, der har begået en voldtægt,” siger hun.
Rettelse klokken 14.51: Tidligere fremgik det af artiklen, at respondenterne troede, at kriminalitetsraten for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lå på 17%. Det faktiske tal er 27% på tværs af alle respondenterne uanset politisk ståsted. De 17% er gennemsnittet for vurderingen blandt venstrefløjsvælgere.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.