kildebeskyttelse

Medier bør maskere sårbare kilder meget bedre end i dag, siger ekspert

Politiken, DR og TV 2 er i gang med at undersøge, om maskerede kilder er beskyttet mod at blive afsløret af AI. Medierne bør maskere meget mere end i dag, siger ekspert i AI.

Når journalister maskerer anonyme kilder for at beskytte deres identitet, kan sløringen brydes ved hjælp af kunstig intelligens.

Det betyder, at maskeringer, som tidligere var tilstrækkelige til at beskytte en kilde, ikke er stærke nok længere, skriver Politiken.

Den udvikling tager DR, TV 2 og Politiken nu konsekvensen af.

DR er i gang med at gennemgå tv-programmer, som allerede er blevet sendt, men som indtil for nylig lå på DR.tv.

Til Politiken siger nyhedsdirektør Kirsten Marie Svendsen, at DR på grund af udviklingen inden for AI-teknologi er i gang med at opdatere ”sløringsfunktionerne” i ”en god bunke” eksisterende programmer.

Vi skal gå med livrem og seler og fjerne ansigt, tøj og baggrund, fordi vi ikke kan garantere noget som helst.
Peder Hammerskov, leder af Center for AI ved DMJX

Politikens videoindhold

Politiken er i gang med at efterprøve, at anonymiseringen på videoindhold er dækkende nok, forklarer Politikens fotochef, Peter Hove Olesen.

Også TV 2’s chefredaktør for dokumentar, Michael Nørgaard, er opmærksom på problemet.

”Vi arbejder målrettet for, at vores sikkerhedsforanstaltninger følger med den teknologiske udvikling”, skriver Michael Nørgaard i et svar til Politiken.

Peder Hammerskov, leder af Center for AI ved DMJX, siger, at medierne ikke kan vide, hvordan ny AI-teknologi i fremtiden kan bryde anonymiteten.

Kildebeskyttelsen er vigtigst

Derfor er den sikreste løsning, at sløringen dækker så meget som muligt.

”Vi skal gå med livrem og seler og fjerne ansigt, tøj og baggrund, fordi vi ikke kan garantere noget som helst. Måske kommer der en ny teknologi, der kan sætte kildebeskyttelsen over styr,” siger Peder Hammerskov til Journalisten.

Han forklarer, at han godt kan forstå mediernes behov for at vise, at man har talt med et rigtigt menneske.

”Det giver en større vished om, at personen findes i virkeligheden. Men det må bare ikke kompromittere kildens sikkerhed,” siger han.

Derfor ser han det som en ”no brainer”, at kildernes beskyttelse skal vægte højest.

”Og den skal vægte højere end forfængeligheden ved at kunne vise en sløret silhuet af kilden,” siger han.

Pixels skal smadres

Fotochef på Politiken Peter Hove Olesen giver Peder Hammerskov fra DMJX ret i, at medierne skal beskytte kilderne så godt som muligt.

”Men vi kan også ende i en situation, hvor vi ikke kan tage anonymiserede billeder af de mennesker, historien handler om, men kun den sten, de sad på, da de fortalte os deres historie. Gør vi det, hjælper vi jo ikke læserne eller de kilder, der ofte gerne vil have deres historie frem,” siger han.

Han siger, at medierne skal gøre det yderste for at beskytte kilderne.
"Og vi er meget omhyggelige på Politiken, når vi slører, men jeg giver Peder ret i, at vi jo ikke kan spå om, hvad der kommer i fremtiden,” forklarer Peter Hove Olesen.

Han siger, at det er muligt at vise billeder på en måde, hvor det ikke bør være muligt, at kilden afsløres.
"Det handler blandt andet om at smadre pixels helt, så der ikke er informationer tilbage at genskabe.”

Et gæt fra AI

Ifølge Peder Hammerskov er der to scenarier for maskeringer, der bliver brudt.

Det kan enten ske ved, at AI afslører den rigtige kilde, eller ved, at den gætter forkert og peger på den forkerte.

”Når man spørger AI om noget, vil den gerne komme med et bud. Og det bud kan sagtens være et ansigt, der ligner, men som ikke er den rigtige person, og hvis det betyder, at et menneske kommer i knibe, har vi et problem,” siger han.

Peder Hammerskov forklarer, at man kan bruge AI til at trykteste kvaliteten af maskeringen. Men selv den bedste tryktest kan ikke forhindre, at ny teknologi en dag bryder maskeringen.

0 Kommentarer