Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at oprette en medieombudsmand, der skal sikre bedre beskyttelse af borgere mod influencere.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg siger i dag op som mediernes overdommer. Det er en post, medierne ikke har brug for, selv om højrefløjen gerne vil give mig titlen, når medierne ikke gør, som partierne ønsker,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i meddelelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være bedre beskyttelse af ”helt almindelige danskere”.

Partierne er blandt andet enige om at oprette en uafhængig medieombudsmand, som især skal ”holde alternative medieaktører, eksempelvis influencere, i ørerne”.

Kan politianmelde

Det står i aftalen, at de alternative medieaktører også kan omfatte bloggere, netaviser og podcasts.

I dag er alternative medieaktører ikke underlagt det medieansvarssystem, der eksisterer gennem Pressenævnet.

I pressemeddelelsen står det beskrevet, at medieombudsmandens kompetencer over for alternative aktører handler om at skulle kunne træffe afgørelser om overholdelse af ”god offentliggørelsesskik og udstede påbud om offentliggørelse af genmæle”.

Hvis påbuddet ikke overholdes, kan det blive retsforfulgt.

Ombudsmandens kompetencer i forhold til de traditionelle massemedier handler om at kunne indbringe sager af væsentlig eller principiel betydning for Pressenævnet, men ikke have beføjelserne til at træffe en afgørelse.

Medieombudsmanden får beføjelserne til at kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men kan ikke træffe beslutning om tiltale. Det er op til politiet og anklagemyndigheden.

Skal sikre uafhængighed

For at sikre, at medieombudsmanden er uafhængig, skal ni uafhængige personer udvælge ombudsmanden. Det er repræsentanter fra mediebranchen, faglige eksperter og jurister. Medieombudsmanden har først og fremmest beføjelser over for medieaktører, der ikke er tilmeldt Pressenævnet.

For medier tilmeldt Pressenævnet vil ombudsmanden nemlig ikke kunne træffe afgørelser. Til gengæld skal medieombudsmanden kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men vil ikke kunne træffe beslutning om tiltale. Medieombudsmanden skal samtidig kunne henstille til, at der meddeles fri proces.

Jakob Engel-Schmidt sagde første gang i august, at han vil have en statslig medieombudsmand. Det gjorde han på baggrund af en anbefaling fra Medieansvarsudvalget, der kom i januar.

Det var eksminister fra Venstre Søren Pind, der var formand for udvalget.

Han udtalte, at han håber, at ”udvalgets anbefaling kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker ”uhensigtsmæssig medieopførsel”, lød det fra Søren Pind.

Frygt fra mediernes side

Det var dog ikke alle i Medieansvarsudvalget, der gik ind for anbefalingen om en medieombudsmand.

Direktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov, som også er en del af Medieansvarsudvalget, valgte at stå uden for aftalen.

Danske Medier mener, at den nye aftale sikrer ”armslængde og anerkender de frie og uafhængige medier”.

”I dag er en god dag, næsten historisk. Vi er glade for at se, at aftalen klart adskiller de ansvarlige, publicistiske medier fra alternative medieaktører.

”Det er en vigtig og nødvendig anerkendelse fra politikernes side af pressefriheden og de frie mediers rolle i demokratiet,” udtaler administrerende direktør i Danske Medier Dicle Duran Nielsen i en pressemeddelelse.