Matilde Kimer har været tilknyttet DR siden 2005. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Der ligger en meget enkel erkendelse bag Matilde Kimers beslutning om at forlade jobbet som Rusland- og Ukraine-korrespondent og træde ud i uvisheden efter mere end 21 år i DR.
”Jeg har været der hele mit voksenliv, og det har på mange måder været mit drømmejob. Det er det ikke mere,” siger Matilde Kimer i telefonen fra kanten af en pool i Kroatien. Telefonen skramler, mens hun må gribe en parasol.
Det var allerede i maj, Matilde Kimer meddelte udlandschef Niels Kvale sin beslutning med en indledende bemærkning om, at hun havde noget at sige, som han ikke ville blive glad for.
Matilde Kimer
Ifølge Matilde Kimer blev Niels Kvale hverken glad eller overrasket. De to har fulgtes ad i DR i mange år, og hun og afgående mellemøstkorrespondent Puk Damsgård har fulgtes endnu længere. Faktisk helt tilbage fra journaliststudiet på SDU i 2003.
Men der er ikke tale om en koordineret aktion, når DR’s to store, kvindelige profiler meddeler deres afgang med små to måneders mellemrum, understreger Matilde Kimer.
”Hvis vi havde villet demonstrere et eller andet, var vi gået sammen,” siger hun.
Vil selv prioritere sin energi
Hun er ikke som sådan træt af DR. Men hun melder sig ud af en proces, hvor andre prioriterer hendes energi, hvor der kræves stadig kortere og hyppigere nyhedsopdateringer, og der er plads til færre dybdegående og tidskrævende produktioner.
Det trækker veksler på arbejdsglæden, at der med tiden er blevet mindre frihed, mindre variation og færre minutter til at fortælle historier, som Matilde Kimer gerne vil fortælle dem.
”Jeg har ikke noget imod koncepter og formater. Man er jo nødt til at følge med. Men jeg synes, variationen over emnerne er skrumpet ind. Og så er der meget stærk fokus på korrespondentrollen som en meget livebaseret formidler, mere end at det handler om at komme ud og møde virkeligheden,” siger Kimer.
Matilde Kimer
Hun beskriver sin tid i DR som 21 fantastiske år, der har givet hende lov til at blive den journalist, hun er. Men hun minder sig selv om, at hun ikke har underskrevet en livstidskontrakt, og at det er vigtigt for hende at skifte, mens hun stadig kan nå at lave noget andet.
”Jeg kunne simpelthen ikke spise mig mæt journalistisk,” siger hun.
Vælger selv at hoppe af skibet
Og den følelse måtte hun reagere på.
”Det er ret vigtigt for mig ikke at ende med at blive vred og bitter. Det er jo lige præcis grunden til, at jeg tager afsked nu. Der er to muligheder, hvis man ikke synes, retningen er perfekt. Enten forsøger man at rette skuden, eller også hopper man af skibet,” siger hun.
”Der er masser af ting, jeg ikke er enig i. Og det er okay. Jeg har ikke stjerner nok på skuldrene til at ændre det, og det er også okay. Men jeg har kræfter til at flytte mig selv.”
Så selv om Matilde Kimer har doblet op på en tidligere chefs gode råd om at skifte job hvert tiende år, er hun enig i, at det kan give god mening at presse sig selv ”ud af mageligheden”.
”Der er noget sandt i det med også lige at se på sig selv og sige: Er jeg lige så dygtig, som jeg gerne vil være? Kan jeg udfordre mig selv? Kommer jeg ud på det dybe vand, hvor jeg ikke kan bunde? Er jeg glad og spændt, når jeg møder ind?”
Da Matilde Kimer lagde alt det sammen, blev konklusionen, at nu var det nu. Hun ville gerne gå på en måde og på et tidspunkt, hvor både hun selv, kollegerne og chefen kan smile. Og hun forlader DR med en tilfreds konstatering af, at hun kan undværes.
En totalt uansvarlig beslutning
Da Matilde Kimer begyndte at rapportere om Ukraine, havde hun følelsen af, at det ikke kom på DR’s platforme, hvis ikke hun sørgede for det. I dag har det – på en sørgelig baggrund af krigen – sin plads, også når det ikke er Matilde Kimer, der fortæller historien.
”Det er jo usigeligt dejligt. Så jeg er ikke bange for, at nyhedsopdateringerne udebliver. Så er det måske bare mig, der skal prøve at finde et sted, hvor jeg kan lave noget, der er et spadestik dybere eller anderledes. Måske noget helt andet. Jeg ved det ikke. På den måde har jeg været totalt uansvarlig, for nu skal jeg finde noget andet at leve af.”
Hvad det er, ved hun ikke helt. Men hun er vild med at holde foredrag, hvor folk gider høre på hende i to timer i stedet for blot i tv-formatets 30 sekunder.
Og så forsikrer hun i øvrigt om, at beslutningen om at forlade DR ikke er udtryk for, at hun er blevet syg igen. Hun har haft kræft tre gange – senest i 2023. Men nu er hun kræftfri.
”Det betyder jo også, at jeg har en energi, jeg ikke rigtig kan komme af med i jobbet, som det ser ud lige nu. Nu skal jeg lige køre 2.000 kilometer sydpå. Hvad der så skal ske, aner jeg simpelthen ikke. Min arbejdsiver er jo ikke gået væk. Jeg er ikke på jagt efter noget otte til fire. Jeg skal have noget, der stimulerer historiefortælleren og journalisten, og hvor jeg føler, at det er meningsfyldt,” siger Kimer.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tagesschau24 er klart nok meget tysk orienteret. Til gengæld bugnet kanalen af omfattende produktioner fra hele verden, som er gode at få forstand af. De er fremragende produceret og fotograferet, og de kunne udmærket sendes af DR med dansk speaker.
Er der virkelig belæg for blot at gøre TV-Avisen til lokal-TV fra den hjemlige andedam?
Vi vil elske at se reportageindslag, vi vil hellere høre, hvad folk i Gaza/Israel eller Ukraine mener end intetsigende danske voxpops eller de samme kloge hoveder gang på gang.
Jeg håber, at andre medier vil forstå at udnytte deres store viden, energi og journalistiske færdigheder. DR’s nyheder er blevet væsentligt fattigere uden denne duo.