”Du er nødt til at læse nyhederne.”

Sådan blev den ukrainske journalist Marharyta Varadovska vækket om morgenen den 24. februar. Beskeden kom fra hendes kæreste, som hun var på ferie med i København.

I nyhederne stod der, at Rusland havde invaderet Ukraine.

”Det føltes, som om tiden stoppede. Vi vidste, at det ville ske, men ingen var forberedt.”

Marharyta Varadovska valgte at blive i Danmark, selv om hun egentlig skulle være fløjet hjem til den ukrainske hovedstad Kyiv samme aften.

”Hvis jeg havde været i Kyiv, var jeg blevet der. Jeg ville dø ved siden af mine venner. Det er lidt fjollet at tro på skæbnen, men hvad skulle det ellers være? Jeg føler, at der er brug for mig her, og jeg er heldig over at være i Danmark,” siger Marharyta Varadovska.

Hun har arbejdet som reporter i Kyiv i et år, mens hun har læst på en masteruddannelse i journalistik. Den uddannelse er nu sat på pause på grund af krigen.

Har fået job hos TV 2

Marharyta Varadovska har ikke siddet stille i Danmark. Hun kontaktede udlandssouschef Petter Ettrup på TV 2. Hun fik hurtigt en stilling, hvor hun blandt andet oversætter, faktatjekker og laver interviews på ukrainsk.

”Jeg er ikke en stærk ukrainsk kvinde med våben. Jeg er ikke modig nok til at kæmpe. Jeg kan ikke bidrage med så meget, men jeg kan hjælpe med at lade hele verden, især Europa, vide, hvad der foregår. Jeg vil være produktiv, også selv om mit arbejde er en dråbe i havet,” siger Marharyta Varadovska, som kollegerne på TV 2 bare kalder ’Rita’.

På trods af den død og ødelæggelse, der har ramt hendes hjemland, er Marharyta Varadovska ikke ked af det. Hun tæller på under en hånd, hvor mange gange hun har grædt siden invasionen. Som reporter i Ukraine har hun lært at holde følelserne på afstand i sit arbejde.

”Jeg har ingen ret til at være svag her. Jeg er i sikkerhed, så jeg kan ikke tillade mig at græde. Ingen brok, ingen frygt, ingen panik. Jeg kommer aldrig til at kunne forstå, hvad dem derhjemme har været igennem. Så jeg tager mig sammen,” siger hun.

TV 2 er glad for at have hendes hjælp, og Rita er glad for at kunne hjælpe og for at være på TV 2.

”Det har været en kæmpe hjælp for os allerede, så vi er meget begejstrede,” siger Petter Ettrup.

Alligevel kan Marharyta Varadovska ikke lade være med at tænke, at hun kunne gøre mere.

”Men det er også en giftig tanke, for det ødelægger en indefra, og det stopper en fra at arbejde. Mit arbejde her er det mindste, jeg kan gøre,” siger hun.

Journalister med våben

Marharyta Varadovska var ikke tvunget til at blive i Danmark, da krigen brød ud. Hun strandede her ikke, men hun blev, fordi hun ikke kunne se, hvordan hun skulle bidrage med noget derhjemme.

”Hos min familie i Vestukraine er der så mange frivillige, at jeg ville sidde uden arbejde. Hvis jeg var taget til Kyiv, ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle starte,” siger Marharyta Varadovska.

Marharyta Varadovska misunder ikke journalisterne i Ukraine, men hun respekterer, at mange ikke bare reporterer, men at de også har grebet til våben.

”Jeg har det skidt på deres vegne. Jeg tror ikke, de kommer til at sove godt resten af deres liv. Jeg tror, de kommer til at have mareridt.”

Indtil videre er fire journalister blevet slået ihjel i Ukraine ifølge Committee to Protect Journalists, og ifølge menneskeretskommissær i Ukraine Lyudmyla Denisova er mere end 35 journalister blevet såret.