Sprog

Mangler du et ord? Måske skal du til at bruge ”bowlingbarn”

En ny ordbog forsøger at identificere kandidater til nye ord i det danske sprog. Forfatterne tager gerne imod flere forslag.

I går kom der et nyt ord i Den Danske Ordbog.

Efter inspiration fra svensk kan danskerne nu helt officielt og som godkendt, korrekt sprogbrug kalde en genopfyldning af en kop for en ’påtår’.

Det glæder forfatter Torben Sangild, at han og hans medforfatter, Peter Adolphsen, dermed kan fjerne ’påtår’, næste gang de opdaterer deres ’Dansk lakuneordbog’, der udkom for første gang på Gads Forlag den 6. november.

”Vi håber, vi kan inspirere. Det her er ord, vi gerne vil have, bliver brugt,” forklarer Torben Sangild om bogen.

Forfatterne kan ikke tage æren for at have fundet på ’påtår’. Men det er et af de ord, der kom med i deres førsteudgave, der er resultat af 18 års systematisk indsamling af halvkendte, småbrugte og deres egne helt nyskabte ord, som de synes, mangler i det danske sprog.

Ordet lakune i bogens navn er allerede med i Den Danske Ordbog. Det betyder mangel, hul eller fravær af noget, der burde være der.

Over 114 sider kommer forfatterne med små 300 bud. Torben Sangild gætter på, at omkring en tredjedel af dem er deres egne påhit.

Mange af ordene er resultat af deres samtaler gennem årene med danskere, der savner ord til at beskrive konkrete ting og situationer.

Glæfte

Har du for eksempel nogensinde glemt at vedhæfte en fil til en mail? Hvad siger du i så fald til ordet ’glæfte’?

Det ord har allerede givet forfatterne en lille succesoplevelse, da deres forlægger for nylig glemte en vedhæftning. I næste mail beklagede hun forglemmelsen ved at konstatere, at hun havde ’glæftet’.

Om ordet slår an i en grad, så det en dag også bliver optaget i Den Danske Ordbog, ved Torben Sangild ikke. Men det er ultimativt målet med lakuneordbogen, som han omtaler som en bladrebog, inspirationsbog, hyggebog og mandelgavebog.

”Vi ser den som en generøs gave. Vi har arbejdet grundigt og hårdt på den, og man må tage det eller lade være. Vi dikterer ikke noget sprogligt herredømme. Vi siger bare: Her er nogle ord til inspiration,” forklarer han.

Nyskabte ord, vi måske mangler

SINDSDRAMA. Beskriver situationen, hvor man står i brusebadet eller går en tur og tænker over noget, der skal ske. Det er dramaet, der kører inde i hovedet om en konflikt, et møde eller en svær samtale som en meget levende fantasi.

BOWLINGBARN. Det modsatte af curlingbørn. Det er børn, der bliver kastet ud i verden og skal lære at klare sig selv og støder ind i kegler, havner i rendestenen eller på anden måde får knubs.

AE. Når noget ikke længere er på, fordi det er blevet fjernet eller afmonteret, som når låget på et marmeladeglas allerede er ’ae’.

AFBEFALING. Det modsatte af en anbefaling.

ASSOCIATIONSHUL. Det hul, man kan falde i, når man for eksempel går på nettet for at finde en fødselsdagsgave, men ender med at bruge en time på at se videoer om mærkelige fobier og finde svar på, hvor stort Osmannerriget var.

OKAYPIS. Inspireret af det islandske ókeypis, der egentlig betyder gratis. I Torben Sangilds hoved er det blevet omsat til at beskrive en situation, hvor man accepterer noget ærgerligt. Som i: ”Der er heller ikke gevinst på vores lottokuponer i denne uge, okaypis!”

I bogen er forslag som ’beef’ om en offentlig strid mellem to personer og det beskrivende ’blinkesmiley’.

Det er ord, der allerede findes og bliver brugt. Og som Torben Sangild forventer snart kommer med i Den Danske Ordbog. De ord er også udtryk for, at forfatterne ikke er sprogpuritanere, der afviser låneord eller inspiration fra andre sprog som engelsk, spansk, japansk eller inuit.

Det mest efterspurgte ord

Blandt de ord, forfatterne selv byder ind med, nævner han ordet ’væt’ som det, flest har efterspurgt. Det er et ord, der ligesom ordet mæt beskriver, når man har fået nok – bare ikke af mad, men af drikke.

Torben Sangild forklarer, at et dansk tidsskrift i 1890’erne udskrev en konkurrence om at finde et ord, der dækkede den følelse. Det endte dengang med ordet ’sæt’.

”Det slog aldrig igennem. Det betyder jo også andre ting, så det virker ikke så logisk. Så nu foreslår vi ordet ’væt’. Vi synes, det er bedre, fordi det minder om vand og våd og væske. Så må vi se, om det slår igennem. Det er ikke op til os, det er op til folk,” siger han.

Han har svært ved at tro på dem, der hævder, at de i hverdagen bruger ordet det gamle ord ’vederkvæget’, der kan bruges til at beskrive en tilstand, hvor man har fået ny energi eller styrke efter for eksempel søvn, mad eller drikke.

Torben Sangild har efter bogudgivelsen fået en del sure kommentarer på sociale medier, hvor folk – som han siger – ”jo altid er sure”.

”Nogle tror, vi er sådan nogle arrogante æggehoveder, der tror, vi skal sidde og bestemme. Det er ikke sådan, det er foregået. Men vi har selvfølgelig et håb om, at folk synes, det er nogle fede ord, som de gerne vil bruge,” siger han.

Nye idéer er velkomne

Torben Sangild er med på, at bogen ikke i sig selv kommer til at definere det danske sprog i udvikling. Det er og bliver Den Danske Ordbog, der står som autoriteten. Han fortæller, at redaktørerne på ordbogen har samarbejdet med dem og finder lakuneordbogen ”sjov og interessant”.

Han er også bevidst om, at det handler om at få andre til at bruge ordene. For det er i høj grad mediernes og offentlige personers sprogbrug, der kan gøre indtryk, når nationalordbogens redaktører vurderer, hvilke ord de vil optage.

En del af projektet går også ud på at invitere andre til at byde ind med ord, de mangler – eller forslag til nye ord.

Forslaget er hermed givet videre. Man kan skrive til dem her.

Efter bogens udgivelse oplever forfatterne ofte, at folk kommer med gode idéer. Det sker også, da Journalisten har ham i røret, og han pludselig opdager, at han er blevet så optaget af interviewet, at han nu kommer for sent til en aftale:

”Hov, jeg har lige opdaget, hvad klokken er, og jeg skal faktisk være et sted om fem minutter. Det går nok. Jeg skulle bare have kigget på klokken noget før,” siger Torben Sangild.

Han ved ikke, om der findes et ord for en uventet telefonsamtale, der pludselig optager en så meget, at man kommer for sent til en aftale.

Men måske er der brug for det?

0 Kommentarer