Trivsel

Mange mediefolk som Kristian vil hellere arbejde end gå på pension

Kristian Mouritzen fra Berlingske er en af de mange seniorer, der fortsætter med at arbejde, efter at de har nået pensionsalderen. ”Det er svært at køre et arbejdsliv på fuldt tryk og så pludselig være helt udenfor”

Telefonen skramler lidt, inden Kristian Mouritzens stemme går klart igennem fra Shetlandsøerne, hvor den mangeårige medarbejder på Berlingske holder ferie, før han på mandag skal ind på Berlingskes redaktion i Pilestræde.

69-årige Kristian Mouritzen har prøvet det meste som udenrigsjournalist. Han har blandt andet været udlandschef på Berlingske og korrespondent i Mellemøsten, USA, Tyskland og Bruxelles.

Og selv om han for længst kunne have trukket sig tilbage for at nyde pensionisttilværelsen, så er han fortsat tilknyttet Berlingske som international analytiker – simpelthen fordi han ikke kan undvære sit arbejde.

”Det giver mig mening i tilværelsen, fordi det er svært at køre et arbejdsliv på fuldt tryk og så pludselig være helt udenfor. Kollegerne betyder meget, og arbejdet er en vigtig del af min identitet,” siger Kristian Mouritzen.

Dermed er Kristian Mouritzen en del af en generation af moderne seniorer, som ønsker at forlænge arbejdslivet i stedet for at blive pensionist. Det viser en ny trivselsundersøgelse blandt 14.000 seniorer udarbejdet af Institut for Lykkeforskning på vegne af organisationen Faglige Seniorer og foreningen Østifterne.

DR og TV 2 ringer fortsat

Hver femte senior, som endnu ikke har nået pensionsalderen, forventer at forlænge arbejdslivet. Først og fremmest fordi de elsker deres job, og fordi det giver dem mening i tilværelsen.

Og det er netop sådan, Kristian Mouritzen har det.

”Det har en kæmpe psykologisk betydning at føle, at der fortsat er brug for mig – for eksempel når DR eller TV 2 beder mig om at komme i studiet og kommentere en aktuel sag. Og det kan jeg kun gøre, fordi jeg fortsat er aktiv,” siger han.

Efter at Kristian Mouritzen i 2017 stoppede som USA-korrespondent, tilbød Berlingske ham et andet korrespondentjob, men det sagde han nej til, fordi han gerne ville have tid til at skrive bøger og være sammen med sine børnebørn.

I stedet tilbød han Berlingske, at han sagde sin stilling op, mod at han fik en freelancetilknytning til avisen.

”Og det sagde de ja tak til.”

For Kristian Mouritzen var det ikke et problem at lave aftalen med Berlingske.

”Dels ville de gerne bruge mig på udenrigspolitikken, dels sparede de nogle penge, ved at jeg gik ned i tid. Det var faktisk let og smertefrit på alle måder,” siger han.

Aftalen var, at han skulle aflevere seks-syv artikler om måneden til et fast freelancebeløb, og det er siden blevet udvidet med, at han også skriver lederartikler i avisen, når der er behov for det.

De nye gamle

Journalist Abelone Glahn, der holder foredrag om seniorlivet og ”de nye gamle”, er ikke overrasket over, at den aktuelle undersøgelse viser, at mange ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hun kan se, at billedet er præcis det samme blandt mange seniorer i medie- og kommunikationsbranchen.

”Vi har i dag en generation af seniorer med mange flere kræfter end for en eller to generationer siden. De har en glæde ved faget, der betyder, at de gerne vil fortsætte,” siger hun.

Og ligesom i Kristian Mouritzens tilfælde er det ofte muligt at fortsætte på arbejdspladsen i en anden rolle.

”Der er en gryende forståelse for, at her er der nogle medarbejdere, man gerne vil beholde,” siger Abelone Glahn.

AI åbner muligheder

En af barriererne er faktisk, at nogle seniorer ikke selv tør tage initiativ til at spørge deres arbejdsgiver, fordi de frygter, at det vil blive set som et signal om, at de er blevet mindre ambitiøse.

”Hvis man er på en arbejdsplads, hvor der er sparerunder hele tiden, frygter nogle seniorer – desværre med rette – at de står yderst, og tør ikke bede om nedsat tid,” siger Abelone Glahn.

Den gode nyhed er, at der er mindst lige så mange muligheder uden for mediebranchen. Og efterspørgslen kommer sandsynligvis til at stige med fremkomsten af AI, siger Abelone Glahn.

”Der er behov for folk, der kan skelne falske nyheder fra rigtige nyheder. Som kan spørge, om dokumentationen er i orden, eller om der er bias. Det er en gatekeeperrolle, der passer godt til os, fordi vi ikke hopper på en hvilken som helst limpind,” siger hun.

Skal også nyde livet

Spørgsmålet er så, hvornår det er det rigtige tidspunkt at trække sig helt tilbage. Eller som Kristian Mouritzen siger:

”Du kan jo ikke fortsætte i al evighed, så du er nødt til at sætte en deadline for, hvornår du giver slip på arbejdsmarkedet.”

Men hvornår han selv siger stop, har han faktisk ikke helt besluttet.

”Men når jeg fylder 70 år, vil jeg nok trappe mere ned. Jeg vil trods alt også nyde livet.”

0 Kommentarer