Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:49 05.02.2025 Ritzau

Mand dømt for terrorbilligelse i kommentarspor til Ekstra Bladet-opslag

Mand dømt for terrorbilligelse i kommentarspor til Ekstra Bladet-opslag

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var terrorbilligelse, da en mand fra Herlev 11. oktober 2023 skrev en kommentar på det sociale medie Facebook i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel.

Det har Retten i Glostrup afgjort onsdag, oplyser specialanklager Martin Stassen.

Manden havde skrevet kommentaren under et opslag fra Ekstra Bladet med titlen ”Forstår du dem, der deltager i propalæstinensiske demonstrationer i disse dage?”.

Til opslaget skrev den i dag 42-årige mand: ”Ja jeg forstår dem og deltager i demoerne og jeg støtter dem økonomisk #freepalastine #07OctoberCelebrationday”.

Han frifindes for en anden kommentar, han var tiltalt for.

Manden idømmes 40 dages betinget fængsel.

Både den tiltalte og anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om de vil anke afgørelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder