DEBAT

Mænd har karrierer, kvinder har kærester. Hvis man skal tro avisernes portrætter

Ny undersøgelse af portrætjournalistik er et tåkrummende indblik i forældede kønsstereotyper. Når journalister i 2022 er mere optagede af kvinders privatliv end mænds, er det på tide med et opgør, skriver Frederikke Engberg Larsen og Ida Kragh Pedersen, som er kandidater i journalistik og dansk fra RUC

Christian Hvid sagde ja til et topjob få måneder efter fødslen af barn nummer to. Det gælder om at gribe mulighederne, lyder det fra manden, der flere gange har sagt ja til direktørstillinger i kvindedominerede brancher.

… Har man aldrig læst i en avis. For i eksemplet er alle referencer til det feminine køn byttet ud med det maskuline. Christina Hvid, hedder kvinden, som blev portrætteret i Jyllands-Posten, tilsyneladende kun fordi hun er kvinde i en mandsdomineret branche.

Vi har gennemgået 269 portrætter fra Jyllands-Posten og Politiken for at finde ud af, hvordan det står til med fremstillingen af køn i portrætjournalistikken i 2022. Det er blevet til et speciale, der viser, at portrætter om mænd fokuserer på karriere og fremgang, mens kvinder i portrætter må redegøre for kærlighedsaffærer og fortid.

Ikke nok med, at kun 39 procent af de portrætterede i vores empiri er kvinder, handler portrætterne om kvinder ofte om nogle helt andre emner end portrætterne af mænd. Portrætter om mænd minder om et klassisk CV med karrieremæssige højdepunkter, hvilket åbenbart er spændende nok i sig selv. Et portræt om en kvinde må omvendt sensationaliseres med information om privatliv eller udseende for at artiklen vurderes som læseværdig. Eksempelvis lyder en rubrik i Jyllands-Posten:

»Jeg var vildt glad for mit arbejde, men endte med at forelske mig i chefen«. Artiklen handler egentlig om, en kvinde, som er ny topchef i en stor virksomhed, så derfor kan man undre sig over, at rubrikken skal handle om: 1) hendes privatliv og 2) hvad der gik galt i hendes tidligere job.

Medierne hænger fast i fortidens stereotyper om køn

Kvinders kærlighedsliv synes at være godt materiale. I et portræt i Politiken om en kvindelig skuespiller står der:

“»Jeg har haft mange elskere og har stadig kærlighedsaffærer«, sagde hun i et interview i et italiensk dameblad sent i livet. Fred være med det.”

Slår man udtrykket ”fred være med det” op på ordnet.dk, viser det sig, at udtrykket står i forbindelse med ”alt forladt” og ”det kan ske for alle”. Vi undrer os over, om man ville skrive det samme, hvis en mand havde haft mange elskere. Vi har ikke set det i vores empiri og forestiller os det ikke.

I portrætter om mænd er fremtiden i fokus. Selv hvis den ikke ser særlig lys ud. For eksempel lyder rubrikken i Jyllands-Postens portræt af en mandlig direktør for en virksomhed, der har underskud og udfordringer:

”Vi er på nuværende tidspunkt stadig kun 1 pct. af det, som vi kan blive”

Portrættet er baseret på ambitiøse visioner for fremtiden og komplet blottet for refleksioner om, hvad direktøren kunne overveje at gøre anderledes, eller hvad der har været svært. Og vi behøver næsten ikke pointere, at ekskærester heller ikke indgår.

Som vi så i eksemplet fra artiklens begyndelse, er der noget galt. Når man i portrætter kan bytte det kvindelige køn ud med det mandlige, og sætningerne stopper med at give mening, må det være et udtryk for, at medierne hænger fast i fortidens stereotyper om køn.

Løsningen er ikke at undlade at omtale kvinders privatliv. Løsningen må være, at journalister begynder at stille mænd og kvinder de samme spørgsmål. Så der ikke på forhånd er en skabelon for, hvor meget plads kvinders kærlighedsliv og mænds karriere fortjener. Men så journalisten ser det enkelte menneske på en fordomsfri måde og herefter beslutter, hvad der er værd at skrive om. Så succesfulde erhvervskvinder og følsomme mænd ikke gøres til eksotiske skabninger, men normaliseres.

 

2 Kommentarer

Leny Malacinski
13. FEBRUAR 2023
Har lidt svært ved at se konspirationen. I et af jeres eksempler fremgår svaret jo direkte af underrubrikken.

I citerer en rubrik i Jyllands-Posten:

»Jeg var vildt glad for mit arbejde, men endte med at forelske mig i chefen«. Artiklen handler egentlig om, en kvinde, som er ny topchef i en stor virksomhed, så derfor kan man undre sig over, at rubrikken skal handle om: 1) hendes privatliv og 2) hvad der gik galt i hendes tidligere job."

Jeg kan ikke finde artiklen på Infomedia, men der er ikke så meget at undre sig over, hvis man læser underrubrikken på nettet. det er et portræt af en ny chef, der er ny i virksomheden, fordi hun måtte forlade sine to seneste steder:
"Portræt: Tina Høgsted Svanberg er blevet topchef i Greenmind. Hun måtte forlade sine to foregående direktørjob på grund af henholdsvis kærlighed og en alvorlig krise."
Tania Sara Leiton
13. FEBRUAR 2023
Spændende. Hvor kan man læse hele specialet?
data_usage
chevron_left
chevron_right