search

Illustration: Thomas Thorhauge

i

Mads Brüggers pengemand: ’Skattelykonge’ er gemt i et virvar af betalt ros på Google

Skattelykonge er penge­manden bag Mads Brüggers ’Frihedsbrevet’. Han taler ikke med journalister – men vil han svare på, om han selv står bag de hundredvis af skamrosende reklametekster om ham på nettet?

Ekstra Bladet kalder ham skattely-konge, og han blev kritiseret for sin rolle som bestyrelsesformand op til OW Bunkers gigantiske kollaps.
Men googler du navnet på en af hovedinvestorerne bag Mads Brüggers Frihedsbrevet – Denis Viet-Jacobsen – er mange af de kritiske historier fra Berlingske, Ekstra Bladet og DR svære at finde. Nogle af nyhedsartiklerne er helt væk.

Derimod flyder det over med mystiske hjemmesider, der reklamerer for hundefoder, candyfloss­maskiner, terrassevarmere og sandwichtoastere – og som roser Denis Viet-Jacobsen til skyerne som en ”stærk samarbejdspartner” og anpriser hans kapitalfond Solix Group for at hjælpe virksomheder, ”som ikke kunne indfri deres drømme”.

De mange rosende reklametekster står i skarp kontrast til Denis Viet-Jacobsens øvrige fremtoning som en af Danmarks mest diskrete erhvervsfolk. Han har ingen profiler på sociale medier, og der findes kun ganske få fotos af ham. Og så taler han stort set aldrig med journalister.

Alligevel er Denis Viet-Jacobsen en af hovedinvestorerne bag Frihedsbrevet og er dermed medejer af et medie med profiler som Kristoffer Eriksen, Flemming Rose og stifter og chefredaktør Mads Brügger. Frihedsbrevet er båret af tårnhøje idealer om et frit og åbent samfund.
Mediestøtte – nej tak. Reklameindtægter – heller ikke. Deraf navnet Frihedsbrevet.

Men hvem er manden egentlig, der på samme tid støtter Frihedsbrevets idealer og journalistiske projekt, men aldrig selv taler med journalister? Og hvad er forklaringen på, at der er så mange skamrosende reklametekster om ham på nettet, at de skygger for de kritiske nyhedshistorier?

To simple spørgsmål, som jeg besluttede mig for at finde svar på. Men som det hurtigt skulle vise sig, var det lettere sagt end gjort.

Hvem er pengemanden bag Mads Brügger? 1
Illustration: Thomas Thorhauge

 

Klassisk berettermodel

Spørgsmålene meldte sig første gang, da jeg tilbage i august fik et tip om, at navnet på Frihedsbrevets nye investor, Denis Viet-Jacobsen, gav nogle underlige søgeresultater fra mærkelige hjemmesider fyldt med betalt indhold.

En tekst om ham på virksomheden.dk (som jeg aldrig havde hørt om) benyttede en klassisk berettermodel, hvor Denis Viet-Jacobsen optrådte i rollen som hjælperen. For eksempel sådan her:

”Hvis man har brug for hjælp til at udvikle sin virksomhed, og man gerne vil være helt sikker på, at man får den rette hjælp og sparring eller sågar en investering, så bør man helt sikkert vælge at kigge nærmere på Denis Viet Jacobsen Fonden og Solix investeringsselskab, som har erfarne og kompetente kræfter bag sig, så man uden tvivl er i trygge hænder.”

Det lød som en varm anbefaling af en lokal ejendomsmægler. Ikke som en introduktion af en international kapitalfond.

Det viste sig, at der i alt var 50 forskellige hjemmesider og hundredvis af tekster om Denis Viet-Jacobsen. De havde ikke præcis samme ordlyd, og de lå på forskellige hjemmesider, men de benyttede sig af samme cookie-boks og havde samme budskab: Denis er en dygtig erhvervsmand.

Faktisk fyldte omtalen så meget, at artiklerne fra mange af de klassiske publicistiske medier lå langt nede, når jeg lavede søgningen ”Denis Viet-Jacobsen”.

25 af de 60 første hits i Google var betalte reklametekster, og det krævede et stort gravearbejde for eksempel at finde den første artikel fra Berlingske, der lå påfaldende lavt i Google som hit nummer 58.

Helt væk var en Berlingske-artikel fra 2009, hvor Denis Viet-Jacobsen forklarede, at kapitalfonde ikke er sat i verden for at redde usunde virksomheder.

Væk var også en DR-artikel fra 2007 om, at en isenkræmmerkæde krævede millionerstatning af Denis Viet-Jacobsens daværende kapitalfond Altor efter et aflyst opkøb.

I min jagt på at forstå, hvad der foregår, blev jeg anbefalet at ringe til Tobias Hyldeborg, der arbejder professionelt med søgemaskineoptimering – det vil sige teknikker, hvor man hjælper personer og virksomheder med at få mere synlighed på nettet.

Kunne Tobias forklare, hvad der mødte mig?

”Det, vi er vidne til her, ligner reputation management, hvor man køber positiv omtale på en masse forskellige hjemmesider,” sagde Tobias Hyldeborg.

”Det, vi er vidne til her, ligner reputation management, hvor man køber positiv omtale på en masse forskellige hjemmesider.”

Tobias Hyldeborg, SEO-ekspert

Kort fortalt handler reputation management om at gøre dårlig omtale på nettet mindre synlig i søgemaskinerne. Globalt er det en branche, som vokser markant i disse år, hvor godt omdømme på nettet bliver mere og mere vigtigt, fordi for eksempel kritisk omtale i nyhedsartikler eller brugeranmeldelser kan ligge online i årevis.

Tobias Hyldeborg forklarede, at det handler om at få flest muligt positive historier ind på den første søgeside på Google. Det er nemlig dér, de fleste kommer.

”Som man plejer at sige i vores branche: Man kan begrave et lig på side 2 i Google, fordi ingen kommer derover. Så det handler med andre ord om at få de negative søgeresultater så langt ned som muligt,” sagde Tobias Hyldeborg

 

Hvem er pengemanden bag Mads Brügger? 3
Illustration: Thomas Thorhauge

 

Ingen hjemme

Hvis målet med de hundredvis af anprisninger var at gøre artiklerne fra nyhedsmedierne mere usynlige, var det lykkedes ret godt. Og det blev gjort ved hjælp af pressemeddelelser af så ringe nyhedsværdi, at det ville kræve held af Lotto-agtige dimensioner at få dem omtalt i et rigtigt medie.

Men hvem stod dog bag dette ståhej?

Ingen af de 50 hjemmesider oplyste, hvem de var ejet af. Der var ingen telefonnumre, ingen adresser, og ingen af dem var registreret i det officielle hjemmesideregister DK Hostmaster.

Bortset fra to af siderne.

Den ene var hjemmesiden ”medieforeningen.dk”, hvor en murer med bopæl i Østjylland var registreret.

Jeg ringede for at spørge, hvorfor en mand med håndværkerbaggrund havde en hjemmeside, der kaldte sig medieforeningen.dk. Men mureren skulle vise sig svær at få fat i.

Han lovede – meget håndværkeragtigt – flere gange at ringe tilbage til mig.

”Jeg har en meget travl dag. Jeg bliver nødt til at løbe,” var det sidste, jeg hørte fra ham.

Dagen efter var hans navn pist væk i DK Hostmasters register.

Nu var der ikke længere registreret nogen kontaktperson.

En anden hjemmeside med Denis-omtale var send-pressemeddelelse.dk, registreret af en venlig, ældre arkitekt på Østerbro i København.
Han virkede meget forbløffet over min henvendelse.

”Er du sikker på, at du har fået fat i den rette mand?” spurgte han.

Det var jeg, forklarede jeg. Send-pressemeddelelse.dk stod nemlig registreret med hans navn og adresse i DK Hostmaster.

”Siden siger mig slet ikke noget,” forklarede han.

Få dage efter var hans navn også slettet fra DK Hostmaster.

Jeg ringede tilbage til arkitekten og spurgte, om han havde fået sit navn slettet. Men det havde han ikke, bedyrede han. Han havde intet som helst med siden at gøre, gentog han.

”Jeg er jo arkitekt.”

Kompetencekanalen

Jeg kontaktede Denis Viet-Jacobsen på alle tænkelige måder for at få svar på, hvorfor det vrimlede med skamrosende reklametekster om ham, men fik ikke svar.

Jeg skrev også en mail til to forskellige hjemmesider med pressemeddelelser om Denis Viet-Jacobsen – og modtog pludselig et autosvar fra den aarhusianske virksomhed Kompetencekanalen, som arbejder med markedsføring og søgemaskineoptimering. Hvis jeg ville vide mere, skulle jeg bare henvende mig direkte til Kompetencekanalens direktør, Benjamin Ben-Noon.

Det var altså Kompetencekanalen, der stod bag i hvert fald to af siderne: Online-presse.dk og erhvervs-info.dk.

Måske kunne Benjamin fortælle mig, om alle reklamesiderne med Denis Viet-Jacobsen-tekster var forbundet i samme netværk.

Men Benjamin var meget lidt meddelsom. Jeg skulle ikke tale med ham, forklarede han, men med online-presse.dk og erhvervs-info.dk.

”Men de skriver i deres autosvar, at jeg skal tale med dig,” svarede jeg.

Men Benjamin Ben-Noon kunne ikke hjælpe mig videre.

”Jeg kan ikke svare på det, fordi jeg ikke ved nok om det,” sagde Benjamin Ben-Noon.

”Er det, fordi I har en masse af den her type websites?” spurgte jeg.

”Det kan jeg ikke svare på,” lød Benjamins svar.

Du må da vide, om I har mange af den slags hjemmesider eller ej.

”Men det vil jeg ikke svare på,” sagde han.

Benjamin Ben-Noon fortalte, at jeg i stedet skulle tale med en af hans kolleger, som var på ferie. Det gav mig håb. (Men rigtigt gættet: Da kollegaen kom tilbage, var han også tavs som en østers)

Det stod klart for mig, at hver gang jeg fik fat i et navn, gav det ikke noget gennembrud.

Først var det mureren, så var det arkitekten og nu Benjamin fra Kompetencekanalen.

Uanset hvem der stod bag siderne, foretrak de at operere i anonymitet.

Ikke noget svar

Nogle af de få ting, der er offentligt kendt om Denis Viet-Jacobsen, er, at han er 56 år. Han er uddannet fra Handelshøjskolen i København og fik som ung et job i London for en kapitalfond. Siden blev han partner i den svenske kapitalfond Altor. Det var her, han som bestyrelsesformand blev kædet sammen med OW Bunkers spektakulære konkurs – en af de senere års store erhvervsskandaler. Han har i en årrække støttet Liberal Alliance økonomisk og har siden 2013 været direktør for kapitalfonden Solix.

Gennem årene har Denis Viet-Jacobsen været med i mange investeringer i Nordjylland med OW Bunker, Wrist Group, Skiold, Cembrit og Carsoe.
Alligevel har Nordjyskes erhvervsjournalist Lars Løcke aldrig fået hul igennem til Denis Viet-Jacobsen.

”Trods mange forsøg har jeg aldrig talt med ham. Jeg ved ikke, om nogen journalister nogensinde har talt med ham,” siger Lars Løcke.

”Trods mange forsøg har jeg aldrig talt med ham. Jeg ved ikke, om nogen journalister nogensinde har talt med ham.”

Lars Løcke, erhvervsjournalist, Nordjyske

Da Lars Løcke engang ringede til Denis Viet-Jacobsens kontor, kunne han høre, at der blev hvisket i baggrunden.

”Jeg får at vide, at han ikke har nogen kommentarer, uanset hvad jeg vil spørge om,” siger Lars Løcke.

I sommer prøvede Lars Løcke at få en forklaring på et ledelsesskifte i Carsoe, hvor Denis Viet-Jacobsen er bestyrelsesformand.

”Jeg sendte en mail til ham, men helt som forventet fik jeg ikke svar.”

Lars Løcke har skrevet flere artikler i Nordjyske om Denis Viet-Jacobsen. Men de ligger ikke i toppen af Google. Tværtimod finder jeg den første artikel fra Lars Løcke helt omme på side 5 i Google, fordi de betalte reklametekster rangeres højere af Google.

Hvis man begraver historier på side 2 i Google, ved jeg ikke, hvad der sker med historier på side 5.

18 artikler i Berlingske om Denis Viet-Jacobsen lå endnu længere nede i Google, fordi de var overhalet af hjemmesiderne med hundefoder, candyflossmaskiner og ros af Denis Viet-Jacobsen.

”Det, vi kan gøre, er at sikre, at vores seriøse journalistik er så søgbar som muligt, så de publicistiske medier ikke taber det her våbenkapløb.”

Tom Jensen, chefredaktør, Berlingske

Chefredaktør på Berlingske Tom Jensen forklarer , at det viser de vilkår, der er for at lave journalistik i den digitale tidsalder.

”For eksempel kan personer, som er genstand for journalistisk interesse, prøve at påvirke, hvordan de fremstår på nettet. Det, vi kan gøre, er at sikre, at vores seriøse journalistik er så søgbar som muligt, så de publicistiske medier ikke taber det her våbenkapløb,” siger han.

De færreste opdager det

Mikkel Flyverbom er professor på CBS med speciale i kommunikation og digitale forandringer og ser på udviklingen med stor alvor. Vi er vidne til en udvikling af historiske dimensioner, hvor indholdet ikke altid er det vigtigste. Det vigtigste er, at det bliver gjort synligt og set.

”Det er en ny logik, der udspiller sig. Det er nærmest ligegyldigt, hvad indholdet er – bare det rammer algoritmen rigtigt,” siger han.

I dag er Google hoveddøren til stort set alle former for information, men vi kan ikke altid stole på, at Google giver et retvisende billede, siger Mikkel Flyverbom.

”Vi har nok troet, at det var den korrekte version af virkeligheden, der mødte os, men det bliver mere og mere tydeligt, at det ikke forholder sig sådan,” siger Mikkel Flyverbom.

Og selv om søgemaskineoptimering ikke kan ændre et søgeresultat 100 procent, er det ofte nok til at dreje billedet i den retning, man ønsker.

”Man flytter fokus fra noget, som ikke ser godt ud, til noget mere uskyldigt – og de færreste opdager det, fordi de ikke graver længere ned,” siger Mikkel Flyverbom.

Hvad betyder det her for vores mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag?

”Hvis alle laver SEO på alle tænkelige måder, bliver det som borger sværere at vide, hvad der er op og ned.”

Mikkel Flyverbom forklarer, at personer, der bliver hængt ud på nettet, ikke behøver at ty til søgemaskineoptimering.

”Der er jo lovgivning på EU-plan om retten til at blive glemt, hvis man har været udsat for en hetz for eksempel i medierne,” siger Mikkel Flyverbom.

”Det er jo helt absurd”

Ekstra Bladets forhenværende chefredaktør Poul Madsen er en af de få mediemennesker, der rent faktisk har mødt Denis Viet-Jacobsen for nylig. Det var i retten i Aalborg, hvor Denis Viet-Jacobsen sagsøgte Ekstra Bladet for at have kaldt ham for ”skattely-konge” i en celeber artikelserie, der også involverede tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Hun var havnet i en klemme, fordi hun sad i bestyrelsen i to selskaber, der havde forbindelse til skattely. Samtidig indtog hun en toppost i FN som bekæmper af netop skattely. Denis Viet-Jacobsen afviste over for Ekstra Bladet, at Jersey var et skattely, og han stævnede Ekstra Bladet for injurier.

Retssagen endte med, at Ekstra Bladet vandt.

Om mødet i byretten med Denis Viet-Jacobsen siger Poul Madsen:

”Han er en nydelig mand med et velplejet skæg og det dyreste jakkesæt.”

Denis Viet-Jacobsen lægger ikke skjul på, at han jonglerer med meget store milliardbeløb, siger Poul Madsen.

”Men han forstår ikke, at når man sender penge til skattelylande, så vil nogle lave journalistik om det,” siger Poul Madsen.

I dag er det kun én af Ekstra Bladets artikler i serien, som fortsat ligger på side 1 i Google. De andre artikler er skubbet ned af det betalte indhold. Fra Google-hit nummer 147 og nedefter.

Poul Madsen gnægger i telefonen, da Journalisten forklarer ham, at der er reklametekster overalt, når man søger på Denis Viet-Jacobsens navn.

”Enten har han en rig onkel, som elsker ham meget højt og finansierer det. Eller også gør han det selv,” siger han.

Poul Madsen finder det komisk, at Denis Viet-Jacobsen optræder side om side med pressemeddelelser for ukrudtsbekæmpelse, sandwichtoastere og hundefoder.

”Det er jo helt absurd. Enten bliver han udsat for et set up af en person, som prøver at gøre grin med ham. Ellers også er det et forsøg på en forvanskning,” siger han.

”Mads gør meget ud af, at han nærmest er det eneste uafhængige medie i Danmark. Men samtidig har han en ejer, som ikke tåler, at andre medier kritiserer ham. Jeg siger bare: God fornøjelse med sådan en ejer.”

Poul Madsen, tidligere chefredaktør, Ekstra Bladet

Poul Madsen har diskuteret Denis Viet-Jacobsens rolle i Frihedsbrevet med Mads Brügger.

”Mads gør meget ud af, at han nærmest er det eneste uafhængige medie i Danmark. Men samtidig har han en ejer, som ikke tåler, at andre medier kritiserer ham. Jeg siger bare: God fornøjelse med sådan en ejer,” siger Poul Madsen.

Denis Viet-Jacobsen er fortsat ikke vendt tilbage på mine henvendelser. Da jeg ringede på dørtelefonen på hans kontor ved Kongens Have i København, sagde en kvindestemme, at jeg skulle sende hende en mail.

Mens jeg venter på, at Denis Viet-Jacobsen vil tale med mig, spørger jeg Mads Brügger, hvorfor Denis har engageret sig i Frihedsbrevet.

”Denis kan godt lide den grundlæggende tanke at bevise, at et medie kan klare sig uden statsstøtte,” siger Mads Brügger.

Denis Viet-Jacobsen blev medejer af Frihedsbrevet via den anden hovedinvestor, Bjørn Høi Jensen, der også arbejder for en kapitalfond og er blevet kaldt ”kongen af kapitalfonde”.

Hvem er pengemanden bag Mads Brügger? 2
Illustration: Thomas Thorhauge

 

OK at være mediesky

Mads Brügger understreger, at Denis Viet-Jacobsen og de andre investorer ikke har nogen indflydelse på den redaktionelle linje. Og de er også indforstået med, at de selv kan blive sat under kritisk lup af Frihedsbrevet, forsikrer Mads Brügger.

”Du kan have en udgivererklæring, der er nok så fin og flot. Men den står først sin prøve, når man kan undersøge sin egen ejerkreds,” siger Mads Brügger.

Og det har I talt om?

”Det har vi talt om, at det skal vi kunne gøre,” siger han.

Ekstra Bladet beskrev Denis Viet-Jacobsen som skattely-konge. Hvordan vil du beskrive ham?

”Vi er jo ikke så tabloide som Ekstra Bladet. Al den stund, at det ikke er vores historie, kan jeg ikke svare på det,” siger Mads Brügger.

Som person beskriver Mads Brügger Denis Viet-Jacobsen som ”sympatisk, vidende og begavet”.

”Jeg har et rigtigt godt indtryk af ham,” siger han.

Og ja, han er kendt for at holde meget lav profil i medierne.

”Men man skal have lov til at være mediesky. Det er jo ikke ulovligt,” siger Mads Brügger.

Han vil ikke blande sig i striden mellem Poul Madsen og Denis Viet-Jacobsen.

”Hvis Denis føler, at Ekstra Bladet har beklikket hans ære, så har han ret til at anlægge en injuriesag. Han vandt den så ikke, og livet går videre,” siger han.

Jeg spørger Mads Brügger, om han har bemærket, at det vrimler med positive pressemeddelelser om Denis Viet-Jacobsen på nettet.

”Det kan godt være, at Denis Viet-Jacobsen praktiserer Google-optimering,” siger han.

”Det er jo ikke ulovligt at gå op i sit navn og rygte. Det er der jo mange personer og virksomheder, der gør.”

Mads Brügger, direktør og ansvarshavende chefredaktør, Frihedsbrevet

”Men det er jo ikke ulovligt at gå op i sit navn og rygte. Det er der jo mange personer og virksomheder, der gør. Men det skal du tale med ham om,” siger Mads Brügger.

Hvordan ville du komme i kontakt med ham, hvis du var mig?

”Han er en mand, der holder på formerne. Så måske skal du bare sende et godt gammeldags brev,” siger han.

Jeg sender brevet med posten, og endelig kommer der svar fra Denis Viet-Jacobsen.

Det blev et nej tak.

”Jeg udtaler mig generelt ikke til medierne, da det ikke har noget formål for mig privat eller professionelt.”

Søgeresultatet på ”Denis Viet-Jacobsen” er fremkommet i september ved at bruge en computer, hvor cookies var slettet. Der kan over tid ske ændringer i rækkefølgen på Google, fordi der kommer nyt indhold, eller fordi Google justerer algoritmen.

Ekspert: Det er risky business

Normalt er Googles algoritme god til at prioritere, hvilke sider som skal ligge øverst i et søgeresultat. Det er typisk sider med stor trafik, mange links og reelt indhold.

Hjemmesider med betalte pressemeddelelser om hundefoder og hønsehuse, som nærmest ingen læser, bør derfor ikke kunne overhale seriøse nyhedsmedier i Google.

Men det er netop, hvad der er sket med de omkring 50 sites, der blandt andet omtaler Denis Viet-Jacobsen.

”Normalt er betalt indhold ikke noget, der rangerer særligt højt. Men hvis det betalte indhold optræder mange forskellige steder, kan Google blive forvirret, når man søger på navnet på en person,” siger Thomas Bogh, CPO i virksomheden Bonzer, der arbejder med søgemaskineoptimering.

Hvor meget skal der til for at undertrykke et søgeresultat?

”Man er nødt til at lave indhold, som bliver omtalt på mere end en enkelt side, ellers kan man ikke skubbe det uønskede søgeresultat langt nok ned. Hvis det skal om på side 2, kræver det 10 forskellige hjemmesider, som kommer op i top-10,” siger han.

”Hvis det betalte indhold optræder mange forskellige steder, kan Google blive forvirret, når man søger på navnet på en person.”

Thomas Bogh, CPO, Bonzer

Selv om Thomas Bogh har stor erfaring med søgemaskineoptimering, er han overrasket over netværkets omfang – næsten 50 forskellige sider.

”Jeg har ikke set den slags ret mange gange før, og det er klart, at de nok ikke stopper, før de er i mål,” siger han.

Hvis det bliver gjort systematisk nok, kan journalistiske artikler om Denis Viet-Jacobsen faktisk blive skubbet endnu længere ned, efterhånden som artiklernes aktualitet daler.

”Det kan godt ende med, at selv Ekstra Bladet, der ligger i toppen, ryger væk,” siger han.

For at skabe det resultat er byggestenene endnu flere hjemmesider med lille trafik, der fremstår store, fordi siderne linker til hinanden, og derved snydes Google.

Det er en metode, Thomas Bogh tager afstand fra. Hvis Google opdager bevidst snyd med søgemaskineoptimering, kan siderne blive straffet med at blive mindre synlige. Og så skal folkene bag starte forfra med at opbygge netværket.

Metoden er kort fortalt risky business.

”Teoretisk set kan alle siderne hurtigt miste deres værdi, fordi Google ser dem som spam. Så hvis man ønsker at stå stærkt i Google, vil jeg ikke anbefale at gøre det her,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen